Snak

Det mener du så at have modbevist med et par løsrevne citater fra et par lalleglade fjollesange.

Jeg har ikke postet nogen løsrevne citater. Jeg har postet hele teksten til en sang. Men din egen term "lalleglade fjollesange" understreger egentlige bare pointen.

Pukle

Dizzy miss Lizzy (Beatles), Be Bob BA Lula (Gene Vincent), Good golly miss Molly" (Little Richard), og bjergene af andre eksempler, illustrerer, hvis man har et perifert kendskab til rock, at genren er en hel del mere end det lyriske udtryk.

Jeg kender ikke din alder, men meget tyder på at du (endnu) ikke helt har indfanget genrens kernevirkemidler, med dine nødtørftige eksempler, der virker plukket i blinde.

@Faberge

Ja, én sang ud af et bagkatalog på hundredevis af sange. Det er det, der er pointen. Det er jo bare et fragment i sammenhængen.

Fair nok at du ikke er til Shu-bi-dua. Det virker bare pænt overfladisk med én enkelt tekst som reference at afvise, at bandet nogensinde skulle have skrevet musik og tekst, der har kvaliteter.

Lad mig sige det sådan her: Det er ikke ligetil at skrive sange og tekster, der bliver husket og spillet 20-30 år efter. Meget få bands har kunnet det. Så et eller andet særligt kan Shu-bi-dua.

Her er et par forskeres overvejelser om, hvorfor Shu-bi-dua ikke bare uden videre skal forbigås som et ligegyldigt popfænomen:

(1) SBD er et af de væsentligste og mest indflydelsesrige populærkulturelle fænomener i Danmark i nyere tid. Torben Bille (2000) skriver i sin Encyklopædi-artikel (jf. også afsnit 7.2.1.), at der er tale om en gruppe, »der er […] altfavnende dansk, og som er blevet en institution i dansk rock- og pophistorie«. Selv Lasse Ellegaard (1983:5f), som ellers har anklaget SBD for at have »slået rocken ihjel«, anerkender, at de er »folkeeje, en institution lige så velkendt som statsministeren og kongehuset«.

(2) SBD har skabt en stor mængde moderne sangklassikere, hvoraf flere er optaget i Højskolesangbogen (1989 – nemlig Den røde tråd, Danmark (begge: 1978) og Vuggevisen (1979));3 sangen Danmark er desuden optaget i Kulturministeriets kanon for populærmusik sammen med SBD’s melodi til Holger Drachmanns Midsommervise (www.kulturkanon.kum.dk).

(3) SBD har fået flere generationer til at tænke over sproglige fænomener ved at sætte kraftigt fokus på dem og ved at udnytte sprogets strukturer og muligheder til det yderste – og også derudover.

(4) Endelig – og her bliver det muligvis kontroversielt – har SBD måske mere end nogen anden popgruppe øvet vedvarende indflydelse på det danske sprog.

https://curis.ku.dk/ws/files/161586154/Far_Ken_Danske_Studier_08_Shu_bi_dua.pdf

Den knaldrøde gummibåd og Himmelhunden er også eviggjort. Det forhindrer jo ikke numrene i at være banale.

Man behøver ikke at forsvare sin kærlighed til Shu-bi-dua ved at trække dem op på niveau, de ikke kan bære.

Det svarer til at hive Fast and Furious op på David Lynch´ske standarder.

Ved du hvad, jeg gider ikke at poste endeløse eksempler på dårlige Shubidua-tekster, så meget interesserer de mig ikke. Så må jeg sgu nok bare leve med, at du finder det overfladisk.

Jeg har i øvrigt ikke kaldt Shubidua for et ligegyldigt popfænomen. Jeg har kaldt dem pøllet og kitsch, og det står jeg ved.

Hvor er det i det ovenstående, at Shu-bi-dua bliver trukket op på et niveau, de ikke kan bære?

Halfdan Rasmussens rim og vers var vel også umiddelbart banale. Men derfor er de da alligevel geniale og vil leve videre i generationer.

Mariehønen Evigglad
Gik tur på et rabarberblad
Og mødte Søren Snegl, der lå
Og sov med sneglehuset på.

Mon ikke børnene også synger den i vuggestuerne i 2080?

Ikke at jeg vil sidestille Shu-bi-dua med Halfdan Rasmussen. Halfdans sproglige geni var langt mere udtalt og fuldendt. Sproget er friskt og levende som var teksterne skrevet i 2020.

Men Shu-bi-dua (når de var bedst) kunne noget af det samme som Halfdan.

Ved du hvad, jeg gider ikke at poste endeløse eksempler på dårlige Shubidua-tekster, så meget interesserer de mig ikke. Så må jeg sgu nok bare leve med, at du finder det overfladisk

Det er ellers meget nemt. Det interessant kunne være, hvis du kiggede lidt nærmere efter og så, at der faktisk også er masser af sproglig virilitet og finurligheder i (især) de tidlige tekster, der viser et sprogligt-kreativt talent. Glem ikke, at mange af teksterne er over 40 år gamle - det skal også lige tages i betragtning...

Jeg har i øvrigt ikke kaldt Shubidua for et ligegyldigt popfænomen. Jeg har kaldt dem pøllet og kitsch, og det står jeg ved.

Jamen så er den jo ikke længere...

Fortalerne for Shubberne har ikke gjort andet end tale dem op på et niveau, de ikke kan bære.
Det bedste man kan sige om dem er, at de er folkelige, hvilket heller ikke er så ringe endda.

Musikkens svar på Olsen-banden.

- hvor hovedtemaet i øvrigt er genialt skrevet af Bent F.

Musikkens svar på Olsen-banden.

Erik Balling er også totalt undervurderet som filmmager. På flere felter var han både kreativt og nyskabende. Folk ser stadig Olsen Banden i 2020. De er sgu også godt skruet sammen.