Snak

Præcis. Folkelige film, hvilket er fint. Ligesom shubberne og deres musik.
Men stor filmkunst er det næppe.

Folk ser også håndbold.

Hvad er stor filmkunst?

Hvad er stor filmkunst?

Store jern og bløde babser på stranden #32 er fandeme god video.

Ikke Olsen-banden i hvert fald.
David Lynch er filmkunst for mit vedkommende.

Andre er sikkert uenige. So be it.

Olsen-banden og shu-bi-dua er røde pølser og bajere. Det er vel også fint på en hverdagsaften.

Hønen eller ægget?

Tim Christensen fortalte, at da Dizzy havde solgt 5000 eksemplarer, blev de i dele af musikmiljøet, kaldt spirende, og nyskabende undergrund.
Da de rundede 100.000 i salg, var det samme musik lige pludselig blevet letbenet og poppet.

Hvor starter og stopper det "folkelige"?

SBD-debatten er dog nået så langt, at vi er sluppet af med uvidende vrøvl om "national selvfedme, og andre indikationer på manglende elementær viden om den rytmiske danske scene i almindelighed, og SBD i særdeleshed.

Enig i David Lynch.

Nu vil jeg heller ikke ligefrem kalde Olsen Banden for stor filmkunst. Men Erik Balling var en dygtigere og mere nyskabende filmmager, end han får kredit for.

Det er et meget almindeligt kunstsyn, at kun det tunge og svært tilgængelige kan være kunst, og at kunstneren helst skal være en lidt skæv eksistens.

Heldigvis er begavelser som Benny Andersen og Halfdan Rasmussen ikke blevet dømt ude på de parametre. I så fald ville den danske litterære kanon være bedrøveligt fattigere.

Der hvor de bryder gennem murerne på Det Kongelige Teater i takt med musikken er sgu en fed scene.

Det svarer til at hive Fast and Furious op på David Lynch´ske standarder.

Jeg så Lost Highway for nylig, og The Fast and the Furious i går.

Nogle gange er det ikke en entydig dårlig ting ikke at nå Lynch´ske standarder ...

Hvor er det i det ovenstående, at Shu-bi-dua bliver trukket op på et niveau, de ikke kan bære?

Halfdan Rasmussens rim og vers var vel også umiddelbart banale. Men derfor er de da alligevel geniale og vil leve videre i generationer.

Mariehønen Evigglad
Gik tur på et rabarberblad
Og mødte Søren Snegl, der lå
Og sov med sneglehuset på.

Mon ikke børnene også synger den i vuggestuerne i 2080?

Ikke at jeg vil sidestille Shu-bi-dua med Halfdan Rasmussen. Halfdans sproglige geni var langt mere udtalt og fuldendt. Sproget er friskt og levende som var teksterne skrevet i 2020.

Men Shu-bi-dua (når de var bedst) kunne noget af det samme som Halfdan.

Mariehønen Evigglad fungerer, fordi det er en lille sang til børn. Børn er ikke så skarpe, at de ved at Evigglad selvfølgelig ikke kan flytte ind hos Søren, da de så skal have fælles budget og Evigglad ikke er interesseret at betale Sørens ejendomsskat. Børn bliver dog klogere, hvorfor glæden for sangen forsvinder med alderen.

Det samme gælder nok også Shu-Bi-Dua. Den generation der synes at musikkens svar på Lambruscoen fra Fakta, er det bedste ever, bliver jo ældre og ældre og der bliver vel færre og færre der introducerer deres børn for den slags sprøjt (eller røde pølser, som en anden bruger så rigtigt skrev). Omvendt er der satme også langt mellem snapsene den dag i dag, så det kan være vores samlede musikforståelse aldrig bliver bedre og bands som Shu-Bi-Dua får lov til at bestå.

Indtil videre har jeg kun set eksempler på virkelig ringe tekster fra bandet. Er der nogen eksempler på noget, der er exceptionel godt?