Formålet med mobning, den målrettede af slagsen, er vel netop at såre og krænke. Hvorfor dog forsvare det?
Det gør jeg heller ikke, og jeg tror også, at det er humlen i hele sagen. Er der tale om mobning, eller personer som bliver forudrettet af den direkte og kontante ledelsesstil? Det er vel spørgsmålet i debatten.
Ord som "dræn", "skod", "idiot", "fjols" osv. er bare almindelig gloser i Livgarden, og det kan selvfølgelig virke krænkende og sårende for de fleste, men i Livgarden bliver det allerede gjort klart i forløbet, at hvis man begår en fejl, så får man det af vide på den kontante måde. Begår andre fejl, så går det også udover dig. Det er bare en kultur som til tider går over grænsen, men det er samtidig også nødvendigt i et system, hvor opgaverne er kollektive og disciplinen er meget streng.
Man kunne tale pænt, men samtidig bliver man også nødt til at hæve tonelejen og være så enormt direkte. Resultatet bliver altså, at der er personer, som føler sig forudrettet, hvilket er helt naturligt, fordi man oftest kommer som 19-20 årig kommer fra en helt anden verden, hvor der er en meget mere flad struktur.
Men altså mobning er vel noget, som skal foregå over en længerevarig periode, før der altså er tale om mobning, og der må jeg sige, at det billede kan jeg bare ikke genkende. Altså billedet omkring at det skulle være en kultur eller et problem. Det synes jeg ikke, at forfatteren gjorde det tydeligt for mig i Radio 24/7. Jeg kan godt genkende den hårde tone, og den går over grænsen til tider. Livgarden er også rygtet til at have en meget hård tone sammenlignet med andre regimenter.
Problemet er lidt, at Livgarden er bundet op omkring traditioner, og der stilles meget skarpe krav til udrustning, påklædning og selvfølgelig det at kunne udføre sin militær eksercits. Det er vel nok også derfor, at forfatteren fandt det nemmere ude i felten, fordi der står man over for de samme opgaver, som man gør i andre regimenter.
Hvor har du været inde, Bosse?