Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
Dette er en signatur.
@Kaffe

Den er ikke fornærmende...
Det er dig der føler dig fornærmet. Det er bare et firma der forsøger at skabe noget spetakel omkring sig, som set så mange gange før. Ignorér det, hvis du ikke kan lide det. Vi lever i en kapitalistisk verden, hvor mange stemmer med sit dankort, og ikke sit valgkort.
og dyret så, at tilbage var godt
IEB
Jeg tilføjede lige en passage hvor jeg påpeger hvorfor det at være forarget og ikke være det ikke rigtig kan sidestilles.

Jeg deltager i de her tråde også fordi jeg ønsker at gøre grin med dem, der bliver nemt forarget/oprørte. Det kan du mene er en aktiv kamp, selvfølgelig. Jeg ser helst at der bliver mere rummelighed overfor det, man ikke er pjattet med.

Den rummelighed som er en af de vigtigste egenskaber hos mennesker gør jo at to som os med vidt forskellig politisk ideal kan diskutere fredeligt, selvom vi kan blive lidt provokeret af den andens synspunkt. Herligt.

Derfor skal jeg selvfølgelig heller ikke skose SAS for deres mislykkede kampagne - i hvert fald ikke i forhold til om budskabet er perfekt politisk - men jeg må næsten forstå du synes det generelt er herligt med lidt politisk aktivisme - her så fra højrefløjen.

Og ja, der er forskel på reklamer og film, men det er samme tendens overalt.
Det er da en god reklame, som passer perfekt ind i SAS´s "We are travelers".
Jeg ser den som en hyldest af Skandinavien - vi har taget det bedste fra hele verden og gjort det vores.
Brøndby IF-Frankfurt: 5-0 Karlsruhe-Brøndby IF: 0-5 Brøndby IF-fck: 5-0 agf-Brøndby IF: 0-7
Jesus Kristus. Hvis målestokken for, hvornår noget er ægte, er, hvorvidt det kan reduceres til essentielt at være udeleligt, er der jo intet, der er ægte. Så kan man, sådan, med en vigtig mine lige helt stille og roligt gøre opmærksom på, at intet faktisk findes i virkeligheden. Efterskoleideologi.
Niddets arkivar
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@anders.hede

Jeg tilføjede lige en passage hvor jeg påpeger hvorfor det at være forarget og ikke være det ikke rigtig kan sidestilles.


Vi kigger på det:

Jeg mindes den ældre mand der i 70erne havde bevæget sig nær Thy-lejren ved de mange nøgne mennesker og blev spurgt af journalisten om “han ikke var forarget?”.
“Næh”, svarede han.

I din optik er han så lige så medvirkende til at skabe opstandelse som dem, der i givet fald havde svaret “ja”. Jeg synes ikke helt det fungerer sådan :)


Den analogi passer bare ikke. Analogien kræver at du har en part der udfører en handling, en anden part der agiterer imod handlingen, og en tredje part der agiterer imod at den anden part agiterer. Den tredje part er her dig.

Jeg deltager i de her tråde også fordi jeg ønsker at gøre grin med dem, der bliver nemt forarget/oprørte. Det kan du mene er en aktiv kamp, selvfølgelig. Jeg ser helst at der bliver mere rummelighed overfor det, man ikke er pjattet med.


Den rummelighed som er en af de vigtigste egenskaber hos mennesker gør jo at to som os med vidt forskellig politisk ideal kan diskutere fredeligt, selvom vi kan blive lidt provokeret af den andens synspunkt. Herligt.


Nu er der forskel på rummelighed. Jamen, jeg mener da også helt klart at fair, åben og ærlig diskussion er vejen frem. Men jeg kan ikke se at du ved at "gøre grin" og kalde folk "nærtagende" og andet, skubber os i den retning. Men nej, jeg mener da bestemt ikke derfor at der skal være rummelighed overfor alle budskaber. Nogle budskaber er bedre end andre. Jeg er ikke relativist.

Derfor skal jeg selvfølgelig heller ikke skose SAS for deres mislykkede kampagne - i hvert fald ikke i forhold til om budskabet er perfekt politisk - men jeg må næsten forstå du synes det generelt er herligt med lidt politisk aktivisme - her så fra højrefløjen.


Jeg syntes ikke det er herligt eller uherligt. Jeg mener bare man skal anerkende at der faktisk er mere på spil end at nogle er nærtagende.

Og så syntes jeg selvfølgelig heller ikke det er specifikt herligt at der er politisk aktivisme på højrefløjen, ligesom jeg heller ikke syntes det er herligt at folk stemmer på højrefløjspartierne. Det trækker verden i den forkerte retning.

edit: jeg syntes forresten SAS-reklamen er lort. En ordenlig voldsom omgang lort.
Jeg anerkender præmissen om analogien er upræcis. Jeg vil dog sætte pris på dem, der beder de forargede om at stikke piben lidt ind. :)

Jeg må så tilstå jeg næsten ikke har set den, kun brudstykker. Jeg er mega god til at undgå reklamer.

Men jeg havde regnet med at du syntes om budskabet. Er det mere det æstetiske eller bliver det bare “fordummende”?

Jeg havde det svært med Gilettereklamen. Jeg synes der er masser af kvaliteter i mænd. Jeg er ked af at der ud af #metoo og andet udvikler sig en kultur af at mænd virkelig er farlige og generelt skal laves om. Jeg synes det virker åndsvagt at “kastrere” sin målgruppe som jeg synes det skete.

Jeg er iøvrigt relativt tæt på at være forarget over Søren Espersen. Hvorfor skal han blande sig - med snak om statsindblanding. Han er for ofte som en elefant i en porcelænsbutik. Jeg synes faktisk en gang, han kunne være et frisk pust, men alle bliver selvfølgelig ældre.
@Danos

Det er også præcis min fortolkning.
Jeg er faktisk lidt overrasket over hvor mange mennesker der tilsyneladende bliver sure over et firma der remser fakta op om vores nation. I Danmark har vi i mange år ladet os inspirere udefra, og den tendens håber jeg fortsætter. Det er et udtryk for at verden er blevet mindre og mennesker i forskellige lande kommer hinanden mere ved.
What´s not to like? Mon ikke også det SAS´ hensigt at formidle det budskab; at de selv er med til at få mennesker til at komme hinanden mere ved.
og dyret så, at tilbage var godt
De siger jo grundlæggende, at skandinavisk kultur, i modsætning til andre kulturer, ikke har nogen egen kerne, hvorfor det udelukkende er vores kosmopolitisme, der er et egentligt karakteristikum. Vi er så kunstige, de andre er så ægte.

Det er også i kølvandet på Brexit blevet moderne at påstå, at intet autentisk engelsk - ikke engang det engelske sprog - faktisk findes, fordi det mestendels består af ord fra forskellige andre sprog. Men som jeg så en Twitter-bruger konstatere forleden: Det svarer til at påstå, at en kage ikke rigtig findes, fordi den er en blanding af de mere autentiske ingredienser mel, smør, sukker og æg. Det er meningsløst.
Niddets arkivar
@anders.hede

Men jeg havde regnet med at du syntes om budskabet. Er det mere det æstetiske eller bliver det bare “fordummende”?


Der er mange ting i det. For mange til at nævne i for mange detaljer.

1) Der er ikke nogen tydelig skandinavisk identitet for skandinavere som reklamen forsøger at påstå. Det er noget folk udefra opfatter fordi de ikke lige orker at skelne mellem dansk, norsk og svensk. Reklamen sammenblander en masse ting der hovedsagligt tilknytter sig de individuelle skandinaviske nationaliteter.

2) Jeg hader, som i hader, når virkesomheder forsøger at fjerne fokus fra at det er rene og skære kapitalistiske foretagender, der er en del af en psykopatisk virksomhedskultur. Det gælder også for SAS, selvom den danske og svenske state ejer nogel af aktierne. Virksomeheder (i den størrelse) er kyniske maskiner. Den sandhed skal ikke udviskes med sådan noget window dressing.

Jeg havde det svært med Gilettereklamen. Jeg synes der er masser af kvaliteter i mænd. Jeg er ked af at der ud af #metoo og andet udvikler sig en kultur af at mænd virkelig er farlige og generelt skal laves om. Jeg synes det virker åndsvagt at “kastrere” sin målgruppe som jeg synes det skete.


Hvis vi udelukkende ser på budskabet, og glemmer det at det igen er en verdensomspændende virksomhed der forsøger at snyde folk til at tro de har et hjerte, så syntes jeg budskabet var lige i øjet. Hvis du ser på statistikkerne (som en anden bruger ville sige) så er mænd ekstremt overrepræsenterede med hensyn til kriminalitet der udspringer af hensynsløshed, vold eller voldtægt i en grad hvor det er vanvittigt at der ikke er mere fokus på det, i hvert fald årsagerne til det. Det betyder selvfølgelig ikke at mænd skal skammes ud - men det var så vidt jeg kunne se heller ikke budskabet.
Annonce