Redigerettors 28. jul 2016
Geddar,
Ja, bok choy er fremragende at dyrke i vores klima. Gror næsten bedre end ukrudt, og bliver jo bare ved med at skyde. Men... asparges, mand. Det er for vildt så lækre de er når de spises cirka 10 minutter efter høst. Og de kan snildt vokse 30 cm på en dag.
Min grund er på omkring 850 kvm., men det er ikke et kæmpe arbejde, for vi har stort set kun flerårige afgrøder som kræver markant mindre arbejde. Som i 1/100 af arbejdet i forhold til enårige. Skal ikke vandes, skal ikke luges og er markant mere robuste overfor skadedyrsangreb.
Derudover har vi valgt gamle sorter som er egnet til vores klima, og som ikke giver hele udbyttet på kort tid, men som modner over længere perioder. Der er ingen grund til at løbe op af bakke med oliven, citrusfrugter og hvad de ellers bilder os ind der kan dyrkes i DK. Og ingen grund til at hoppe på den konventionelle vogn, hvor det er praktisk at samtlige ærter i et bed modner med timers mellemrum.
Dog har vi også tomater, bladgrønt og kål som kræver lidt pasning i opstarten, men som ikke kræver meget når de først gror. Tomaterne er nok de mest arbejdskrævende fordi de kan bælle 2½ liter vand per dag, så i varme perioder skal der vandes og plukkes sideskud.
Den ubetingede bedste (og sundeste) afgrøde vi har er grønkål. Den gør at vi kan lave en grøn salat fra haven året rundt. I maj var det to år siden jeg sidst har købt salat i et supermarked. Det er lidt en sport blandt havenørder at kunne lave en daglig salat fra haven og jeg er både glad og stolt over at det nu er lykkedes os at kunne gøre det hver eneste dag i to år, selvom det selvfølgelig ikke er hver dag vi rent faktisk har gjort det.
Når haven virkelig giver udbytte (april-maj og august-september) falder vores madbudget med omkring 50%. Høstede for eksempel 31 kilo jordbær i år. Ja, jeg vejede dem for at se udbyttet. Jeg brugte omkring 2 timer på de bede i april og har ikke rørt dem siden. God timeløn.
Modsat det konventionelle landbrug, graver vi ikke i jorden og vi betræder ikke bedene. Det gør at mikroorganismerne får optimale kår for at holde jorden i god form. Det giver også en markant mindre arbejdsmængde når der ikke skal graves.
Et helt lavpraktisk eksempel er at når du graver, så skærer du fysisk en lang række svampekulturer i stykker (Mykorrhiza). Disse svampe har det ædle formål at de transporterer næring til planterødder i bytte for sukkerstoffer. Hvis man passer på disse helt centrale aktører, behøver du stort set bare at sprede kompost på toppen af bedet, så ordner naturen resten.
Hvis man undgår at betræde bedene, får jorden med tiden den vigtige krummestruktur som alle dyrkere ønsker, men kun få har.
Derudover er bar jord et totalt no-go. Bar jord bliver til død og støvet jord, vandfordampningen øges og vandoptaget nedsættes når det regner. Udvaskningen af næringsstoffer sker også på et helt andet niveau når der er bar jord. Det er en gammel og misforstået konventionel praksis, at bedene skal graves om foråret og efteråret, selvom det da ser flot ud i et par dage med helt bar og sort muld. Det ødelægger bare markant mere end det gavner og er et levn fra 50´erne. OM jeg fatter hvorfor den (u)moderne landmand gør det.
Det er ofte bedre at lade lidt ukrudt gro på de steder hvor der ellers er bart. Vi bruger græsafklip fra min fodboldbane til at dække bedene med. Det sikrer også en langsom frigivelse af næringsstoffer til afgrøderne og giver et fremragende mikroklima med masser af biodiversitet. Biodiversitet giver skadedyr ringe betingelser fordi deres naturlige fjender finder bosteder i bedet.
Næste projekt er bistader. En bekendt fik over 40 kilo sidste år på en enkelt bistade! Det er for vildt, og jeg elsker honning.
Edit: Slap da af, hvor kan jeg snakke en vis herre et øre af når det kommer til mad fra haven.