Redigeretfre 29. jul 2016
Ja, kålen er under hårdt angreb. Det kan afhjælpes med et net som sommerfuglene ikke kan komme igennem. Det gælder om at holde dem hen til det bliver efterår, for så falder mængden af skadedyr, mens kålen lystigt vokser videre. Så er der duerne... De flyvende rotter kan ødelægge alt!
Sidste år plantede vi omkring 100 forspirede ærteplanter ud. Det var et arbejde. Næste morgen var samtlige planter revet op af jorden fordi Duen fra Helvede ville have fat i ærten som skuddet voksede fra. Det var ret surt, for det satte høsten langt tilbage og vi fik aldrig et godt udbytte. Det var også dråben der gjorde at de to duepar der ynder at knalde og skide i min have måtte lade livet. Ikke fedt at skulle fjerne duemøg fra terrassen flere gange om ugen. Især når møget er dine forhenværende ærter. De grinte af mig!
Det værste skadedyr vi har er dog bladlus, som udover at ødelægge høsten med sit gustne afføring også sætter planten så hårdt tilbage at den stort set ikke vokser, eller ligefrem bukker under. Så i år såede vi kvan og andre sager som tiltrækker svirrefluer. Deres larver æder bladlus i vildskab og problemet er ikke-eksisterende i år. En omgang orange og gule blomster tiltrækker mariehøns som kan fortære hundredevis af bladlus om dagen. En trofast hjælper, som i de fleste tilfælde først forlader planten når den har spist op.
Så istedet for at sprøjte med kemi eller manuelt fjerne dem (kæmpe arbejde), så lod vi naturen gøre arbejdet. Det er meget symptomatisk for hvordan vi anskuer havearbejdet - det er virkelig hårdt arbejde at modarbejde naturen. Det er markant nemmere og mere tilfredsstillende at lade biodiversiteten hjælpe dig, og selvom udbyttet måske bliver lidt lavere, så er udbyttet i forhold til arbejdsmængde langt bedre.
Med hensyn til græsafklip; ja, vi drysser det bare ud mellem rækkerne. Men det er kun jordbær, ærter og kål der står i rækker. Bedene med bladgrønt, frilandstomater, tomatillo, physalis og diverse urter vokser mere eller mindre vildt i deres bede. De selvsår sig selv og selvsåede planter har langt mere modstandskraft end planter man sætter ud. De tilgroede bede sikrer at der ikke er bar jord som giver ukrudtet gode vækstbetingelser. Min erfaring er, at hvis man har bar jord, vil det ALTID tiltrække noget af det mest standhaftige ukrudt. I disse bede hælder jeg det bare ud af beholderen uden at skele så meget til om det lige er hvor det præcist skal være. Svampene i jorden, som kan blive op til 100 meter lange(!), skal nok sende næringen hen hvor den mangler.
Jeg ville droppe at vende jorden. Udover at man forstyrrer (ødelægger) jordens mikroliv, så vil du rent fysisk skubbe en masse ukrudtsfrø frem til spiring. Så alt det ukrudt du har fjernet får simpelthen forstærkning i form af nye frø. Frø, der kan ligge i jorden i årevis og kun venter på lidt varme og lys for at spire frem. Årsagen til at konventionelle landmænd vender jorden er hovedsageligt for at vende gødning og planterester derned. Men de kører også en monokultur, som i den sikrer at jordens mikroliv ikke kan levere den nødvendige næring. Jorden bliver simpelthen udpint og en konstant og voldsom tilførelse af næring bliver derfor nødvendig. Over årene vil dette næringsbehov øges indtil braklægning er eneste mulighed for at redde stumperne.
Jeg har tidligere skrevet herinde at ´muldlaget er dødt på konventionelle marker´ og dette skal man undgå hvis man ikke vil gøde hele tiden og knokle løs med arbejdet.
Et andet eksempel er træer. Træerne er åbenbart ugleset på marker, men de har den ædle funktion at de henter næring op dybt nede fra jorden. Næring, som ingen af dine afgrøder kan nå. Når det bliver efterår drysser denne næring ned til dig i form af bladene de taber. Jeg river dem sammen (et arbejde der alligevel skal gøres) og dækker bedene fuldstændig med blade. Det kaldes en vinterdyne og de bede som har dyne på har om foråret en jord som er i en helt anden liga end bede hvor der har været bar jord om vinteren. Jorden er fed, krummet og tydeligvis næringsrig fordi mikrolivet omsætter bladene til næring. Det tiltrækker også de vigtige regnorme som er med til at gøde og løsne jorden til glæde for de kommende rødder. Bar jord får tæsk af frosten og de øverste 5-10 cm er som støv når foråret kommer. Fuldstændig uden liv, og helt håbløst at dyrke i.
Det ukrudt der vokser frem i efteråret lader vi stå. Husk på, at når det dør på sin plads, indgår den næring som ukrudtet har snuppet igen i dit lille kredsløb. Har man som jeg brændenælder i haven, er de også gode at klippe helt ned og smide op på bedene. De indeholder store mængder kvælstof som bliver frigivet i et roligt tempo, hvorimod kunstgødning bliver udvasket under det regnfulde efterår. Afgrøder som kål har konstant brug for meget næring og jeg gider sgu ikke gå og gøde hver uge året rundt.
Asparges foretrækker vist nok sandet jord, men vi har dem bare stående i højbede med muldjord. Jeg smider hækafklip, blade og græs på når jeg har dem og med årene giver det en meget løs jord som giver dem gode muligheder for at skyde op. Vi har ikke rodet i deres jord i 3 år nu, og den er så løs og krummet at man stikke hele hånden ned i den uden at møde særlig modstand. Prøv at stikke en finger i din græsplæne som du betræder. Det kan man ikke uden at brække fingeren, og det illustrerer meget godt den forskel som dine afgrøders rødder skal arbejde med. Det er egentlig ret logisk.
Geddar, hvis du er vild med rabarber kan jeg anbefale to sorter; den klassiske danske vinrabarber som er tilpasset vores klima og dermed nem at dyrke, og den fremavlede tyske ´jordbærrabarber´ som giver et mindre udbytte, men som har stængler der er røde hele vejen igennem og som smager virkelig fremragende. Rabarber er formentlig en af de nemmeste ting at dyrke. Den er stort set ikke udsat for skadedyr, dens kraftige vækst og store blade udkonkurrer ukrudtet, og den kommer troligt år efter år uden videre arbejde. Den vinrabarber jeg har, kommer fra en rod der i 2019 vil være præcis 100 år gammel. Det synes jeg er ret fedt.
Jussi! Jeg vil med glæde dele aspargesplanter. Jeg har selv fået mine af en venlig havesjæl og den tjeneste sender jeg videre i systemet. Jeg har også masser jordbærplanter hvis der et noget. Skriv venligst til bolddkhave@gmail.com så sender jeg en mail tilbage fra min rigtige konto. Jeg foreslår to højbede til asparges, med kun 1-2 pallerammer i højden. Højbede der er for høje, tørrer lettere ud og har svære ved at holde på næringen. Køb ikke højbede af trykimprægneret træ. Det er virkelig giftigt.