- hvad er din livret?
- steak tatare med fritter pga den måde, man kan variere smagene på. Alle mine ferier, som ikke involverer arbejder, begynder med den ret på Sommelier i lufthavnen.
- hvad er den mest oversete ingrediens/smagsgiver?
- ansjoser. I dressing, sovs og gryderetter er det bare umami og salt i en skøn forening.
- hvorfor laver du ikke mere hjemmelavet pasta?
- det er noget rod, og jeg bor 5 min fra Supermarco.
- hvad er din skrækret at tilberede - eller hvad hader du at lave?
- alt hvad der skal æltes. JEG HADER AT ÆLTE. Derfor er jeg glad for min Ballerup/Ankerstrøm/Glen Riddersholm, eller hvad den nu hedder disse dage. Det er dog stadig noget forpulet svineri.
- hvad holder du mest af at tilberede?
- lammebov i ovn ved 90 grader i 12 timer. Pølser på knaldvarm grill.
- hvorfor helsteger du kun and og gås ved juletid?
- fordi feks en canette bliver langt bedre i en sousvide og er nemmere at tilberede. Efter jeg har fået sådan en stick, hvor baljen kan være større end min gamle ´samlede´ maskine, og jeg skal stå for julen i år, tror jeg sørme, at jeg årets and/gås skal flakse direkte ned i sådan en. Men generelt bliver der helstegt for få fugle ift kylling.
- teflon- eller støbejernspande?
- teflon til kammusling og fisk uden skind. Støbe/plade til ALT andet.
- gas, induktion, kogeplade etc - hvad foretrækker du?
- jeg flyttede for et par år siden fra induktion til gas. Rengøring er et helvede på gas når man kommer fra det andet, men jeg elsker sgu ildstemningen og at stege feks bøffer på gas. Til gengæld savner jeg induktionen til ting der skal koge hurtigt. Jeeez, det er langsommeligt med gas.
- foretrukne kniv til hvilke opgaver?
- jeg har alt for mange knive, men det er fedt, når vi er mange i køkkenet, som gerne vil snitte os i blommen efter et par glas vin. Jeg er glad for sådan en rektangulær Tojiro til grøntsager og har ellers Dick og Global, men de mest pålidelige er sgu de Zwilling, damen flyttede ind med for 10 år siden. Både en stor kokkekniv, men også en mindre, let bøjelig til filetering.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
https://imgur.com/a/NnVu7eA