Forresten - til jer med have og apropos gris + løg.
For nogle få år siden købte jeg en timian i et supermarked. Spiste den hele, og delte planten op i omkring 10 små stilke. De stilke proppede jeg ned langs med et stengærde i haven og nu har vi flere meter med timian. Planterne er 30-40 cm brede og tilsvarende høje. Og vi spiser i virkelig store mængder fra dem, men de kommer bare igen og igen. Vokser hurtigere end vi kan spise dem. Jeg har gjort intet for at passe dem. De spreder sig også selv til andre steder, efter de har blomstret og sat frø. De skal bare have sol, og meget gerne stå op af en sten. Ingen gødning, ingen vanding.
Virkelig nemt, og så er der altid friske, smagfulde og sunde krydderurter.
Det samme kan ikke helt gøres med rosmarin for den vokser markant langsommere og er ikke glad for vores regnvejr, men så må der bare lidt flere krukker til så forbruget kan opretholdes.