@Geddar
Igen. Det er en model, der som de fleste andre modeller skal bruges illustrativt, og som nævnt ikke kan stå alene. Almindelige rentabilitetsanalyser er naturligvis et nødvendigt supplement, da teorien bygger på en, i nogle sammenhæng tvivlsom antagelse om, at markedslederen grundet faktorer som economics of scale og en bedre forhandlingsposition over for kunderne har lettere ved at tjene penge. En antagelse der naturligvis passer bedst på traditionelle industrivirksomheder.
Det er rigtigt, at eksempelvis McKinsey’s senere udviklede porteføljematrix giver et bedre billede, da der medtages flere variabler. Men som basis kommunikationsmiddel er BCG-modellen mange gange at foretrække, da der er flere der i det mindste har kendskab til den og de intuitivt letforståelige begreber.
Specielt hvis man i virksomheden ikke tidligere har beskæftiget sig synderlig meget med porteføljeoptimering er den et særdeles godt udgangspunkt.
Du vil nok blive overrasket over, hvor mange, selv halvstore virksomheder, der enten slet ikke tænker i de baner, eller vis arbejde på det område er ekstremt mangelfuldt.
Men nok om det i hvert fald i denne tråd.
Tilbage til Maden
I morgen går turen til Sardinien, hvor den kommer til at stå på lokale specialiteter som tørrede rognsække (smager kraftigt og specielt men glimrende.), den berømte Casu Marzu (en ost der er modnet af larver, de skal dog rystes ud inden osten spises, medmindre man er virkelig hardcore. Osten er forbudt i EU, men det lader man sig eftersigende ikke distrahere af.) og ikke mindst helstegt pattegris.
Lidt Pecorino skal der også nok blive plads til.
Igen. Det er en model, der som de fleste andre modeller skal bruges illustrativt, og som nævnt ikke kan stå alene. Almindelige rentabilitetsanalyser er naturligvis et nødvendigt supplement, da teorien bygger på en, i nogle sammenhæng tvivlsom antagelse om, at markedslederen grundet faktorer som economics of scale og en bedre forhandlingsposition over for kunderne har lettere ved at tjene penge. En antagelse der naturligvis passer bedst på traditionelle industrivirksomheder.
Det er rigtigt, at eksempelvis McKinsey’s senere udviklede porteføljematrix giver et bedre billede, da der medtages flere variabler. Men som basis kommunikationsmiddel er BCG-modellen mange gange at foretrække, da der er flere der i det mindste har kendskab til den og de intuitivt letforståelige begreber.
Specielt hvis man i virksomheden ikke tidligere har beskæftiget sig synderlig meget med porteføljeoptimering er den et særdeles godt udgangspunkt.
Du vil nok blive overrasket over, hvor mange, selv halvstore virksomheder, der enten slet ikke tænker i de baner, eller vis arbejde på det område er ekstremt mangelfuldt.
Men nok om det i hvert fald i denne tråd.
Tilbage til Maden
I morgen går turen til Sardinien, hvor den kommer til at stå på lokale specialiteter som tørrede rognsække (smager kraftigt og specielt men glimrende.), den berømte Casu Marzu (en ost der er modnet af larver, de skal dog rystes ud inden osten spises, medmindre man er virkelig hardcore. Osten er forbudt i EU, men det lader man sig eftersigende ikke distrahere af.) og ikke mindst helstegt pattegris.
Lidt Pecorino skal der også nok blive plads til.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato