Redigeretlør 11. jul 06:43
@Geddar
Her er mine erfaringer.
Hvis du skal have den autentiske Wok oplevelse, så kommer du ikke uden om gasbrænderen.
De kan også fås til en rimelig pris.
Det er klart der hvor du får varmen hele vejen rundt og vedvarende.
Sætter man en wok pande på en induktionsplade og skal opnå den rigtige varme , så er bunden rødglødende inden siderne bliver stegeklar.
Jeg har sågar arbejdet professionelt med en speciel induktions wok, hvor den stod i sådan en fordybning i en bordplade og det var stadig ikke det samme.
Blusset kan man også bruge til at koge fonder udenfor, så man ikke har alt det snask i køkkenet.
Hvis du går med gassen, så gå efter Carbon stål wok og den tynde af slagsen.
For at gøre wok’en klar og “slip let” så brænder folk den af med olie og alt muligt , hvilket er forkert i forhold til carbonstål.
Man skal tænde gassen på fuld hak og så sætter man wok’en på gasblusset og så venter man.
Efter et godt stykke tid så bliver den piv varm og stålet bliver blåligt.
Man drejer den på blusset indtil hele wok’en har været igennem den proces.
Så lader man den den køle ned og så får den en vask og så er den klar.
Nu er jeg ikke kemiker og kan ikke forklare processen , men har ladet mig fortælle at der sker en ændring i stålet.
Jeg tog en chance og gjorde det med min De Buyer Carbon stål pande, efter at have gjort det med min wok, hvilket tog lidt tid pga tykkelsen, men den blev fuldstændig slip let.
Nu kan jeg hive den pande frem og give den et par pift olie og så kan jeg lave spejlæg på den uden problemer.
Ellers kan jeg anbefale en video på YouTube der hedder “How professionel chef season their wok”
Den viser faktisk processen , men det går hurtigt, da kokken der er i videoen er i besiddelse, af hvad der må en aflagt F-16 motor.
Der er altså flamme på :-)
⚪️🦁🔵