Der er en del opskrift på de samme retter. De laves dog som oftest på forskellige måder.
Fordelen ved ”Det ægte italienske køkken” er, at den er regionsopdel,t og der er en kort introduktion til hver region og dens madkultur. Derudover er der korte afsnit om eks. produktion af olivenolie og tørrede skinke ligesom der er afsnit om vin. På den måde er den et meget godt sted at starte, hvis man udover opskrifter også vil tilegne sig lidt viden om (italiensk) mad. Samtidig er opskifterne måske en anelse mere pædagogisk stillet op end i Sølvskeen, da de er punktopdelt. Der er også billeder af retterne og nogle steder endda af de forskellige trin i fremstillingsprocessen. Og bare rolig, der er rustikke retter, så billederne burde ikke giver mindreværdskomplekser.
På negativsiden tæller at oversættelserne visse steder halter.
”Sølvskeen” har væsentlig flere retter, og dermed er der også mange, der er meget nemme at gå til. Den er indrettet efter kategori med eks. svine og oksekødsopskrifter hver for sig. Dens indholdsfortegnelse er efter min mening fremragende, hvilket før det nemt at finde de enkelte retter. Også hvis man søger efter en bestemt ingrediens, man vil lave noget med.
Selvom den er italiensk (men naturligvis oversat) indeholder den også opskrifter fra mange andre lande, da den som udgangspunkt er lavet som en grundbog over opskrifter henvendt til alle italienske hjem. Da jeg boede i Italien var det da også den, de unge, der lige var flyttet hjemmefra, havde fået med sig.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato