Snak

Hvis 6 er michelinklasse, så er 4 vel heller ikke helt værst prisniveauet taget i betragtning eller hvad? Jeg skal der ind lørdag.

Jeg er så lige kommet hjem fra Frederikshøj. Her er de 6 stjerner ikke i fare.

Jeg havde regnet med at det ville være 5 men der mangler lige det sidste.

Det blev trods alt 3600 for 3 mand

Gas, hvad fik I ?

Det kostede iøvrigt næsten en stjerne at de første man ser når man kommer ind er Allan Nielsen og Tina Lund.

Den bedste vin var iøvrigt Shaw and Smith som Seifert anbefalede

Zapata skuffede fælt.

Når en frugtbombe end ikke kan eksplodere i munden så hører alt op

Det er billigt sluppet, at det kun koster én stjerne med det klientel, razz!


Til Frederikshøj.

Første stod den på aperitif (eller aperitivo som det heder i oprindelseslandet) i loungen. Jeg valgte fadøl fra Århus Bryghus i stedet for den sædvanlige champagne. Højdepunkterne var her indbagte friterede brisler med trøffelcreme, ”isvaffel” med tun og riskiks med blæk. Aftenens eneste skuffelse var dog også at finde på den ellers elegante opsats; en spiselig muslingeskal med hummer. Mayonnaisen var lidt for gennemtrængende og dræbte hummeren.

Derefter stod den på sprødstegt ørred med fennikel som en appetitvækker ved bordet. Portionsstørrelsen var dog som en hel ret, og smagen var fremragende. Til den som stod den på en ege-lagret 1st cru chardonnay fra bourgogne. Producenten er emigreret fra Djursland. Man forstår hvorfor. Den var glimrende og blev naturligt ført videre til den egentlig forret:

”Torsk – Grønkål – Trøffel.” En fin servering med sprødstegt torsk på en trøffelbaseret bund og en grønkålscreme, muligvis også med trøffel, ved siden af. Der var generøst revet trøffel ud over retten. Jeg spurgte hvor trøflen var fra og fik at vide, at den var fra Piemonte. Den var dog ikke nær så aromatisk og intens som dem man får dem dernede. Men den havde muligvis været for længe undervejs eller have været opbevaret forkert. Det gjorde dog ikke det store, da det gav torsken lov til for alvor at træde i karakter.

En god ret, men pga. trøffel-problematikken nok den svageste servering.

Næste ret var ”Foie Gras – Æble – Gris.” Noget usædvanligt blev der serveret rødvin til retten. En afkølet og aldeles fremragende Barbera d’Asti. En ret tør vin der faktisk gik godt i spænd med Foie Gras’en. Sødme og sprødhed gik op i en højere enhed i denne ret, der havde Enevoldsen skrevet på sig.

Derefter stod den på ”Okse – Rødbede – Morkler.” En visuelt utrolig smuk ret. Oksekødet var amerikansk og angiveligt fra dyr opdrættet med inspiration fra kobe-kød. Det vil sige med klassisk musik, jævnlig massage og øl(?). Det skulle gøre kødet mørt på hele koen. Jeg mener det var rygkød vi fik. Mørt var det i hvert fald. På kødet var placeret et rødbederør og ved siden af var en morkel creme med en hel morkel ovenpå(en svamp jeg har fået alt for sjældent). På den anden side var en flot anrettet tyndt skåret kartoffel med hvad jeg tror var rødbedetern inkorporeret. Saucen fik jeg ikke helt fat i, hvad bestod af, men endnu et pletskud var retten ikke desto mindre. Til den blev serveret en fin Chateauneuf du Pape, der dog ikke helt nået Barbera’ens højder. Men det er selvfølgelig mag og behag.

Dernæst fik vi en Sauterne-lignende vin. Jeg fik ikke fat i hvor den var fra, men fransk var den. Til den kom pre-desserten, der bestod af et par kokos-chokolade kiks (lidt i skole med bounty-desserten i Wassim’s bog), en smule meget luftig citron-fromage lignende mousse og lidt chokolade mousse.

Derefter kom den egentlige dessert. En typisk Wassim-anretning under temaet ”Mandarin – Vanilje
– Lakrids.”
I midten et skakbræt med vanilje og mandarin felter. Opvenpå en brownie med noget mandarin-baseret ? på. Ved siden af var ”blæst karamel” med mandarin/vanilje fyld. Blæst karamel giver indtryk at, at det er en glaskugle med fyld. Skallen er meget sprød, og kan, hvis den ligger lidt, faktisk virke helt glasagtig. Derudover var der en kugle af hvid chokolade med is indeni. Lakrids var drysset over retten.

En uovertruffen servering. Intet mindre.

Til sidste stod den på kaffe med de obligatoriske petit fours. En vogn kommer ind, og der er frit valg mellem alverdens varianter. Jeg bad tjeneren om at vælge og fik i rigeligt mængder. En god afslutning på et glimrende måltid.

Både Wassim og Enevoldsen var der i øvrigt. Det er ikke en selvfølge. Sidstnævnte gik da tilsyneladende også tidligt, efter han havde præsenteret aperitivo’en og den første ret. Wassim gik tilsyneladende rundt og hyggede sig det meste af tiden. Der var umiddelbart ikke meget Hell’s Kitchen over det.

Kuvertprisen er ikke langt fra hvad razz gav på MASH.

"Det er billigt sluppet, at det kun koster én stjerne med det klientel, razz!"

Det er klart. Jeg er også sikker på at synet af Tina Lund og Allan Nielsen ville kunne forringe mit måltid betydeligt.

Haha. Jeg havde ikke troet, jeg nogensinde skulle høre om allan nielsen igen, siden en af studiekammeraterne fortalte, at den båd vi sejlede i på vejlesø var en han havde købt af selveste the allan!

Razz, når du giver 4 ud af 6, er det ud fra et bredt sammenligningsgrundlag?

Jeg kan sagtens være enig i, at MASH ikke som restaurant når de store til sokkeholderne i forhold til kreativitet, ekstraordinære smagsoplevelser eller overraskelsesmomenter.

Det er dog heller ikke min opfattelse, at det er det som MASH tilbyder eller bør vurderes på grundlag af.

Fødevaregruppe-tema-restauranter bør have sin egen kategori og her når MASH ret højt op...

4 ud af 6 er bedømt efter det segment MASH befinder sig i og Pastis gør det på samme niveau til færre penge.

Lokalerne er indrettet meget checket men akustikken stinker.

Jeg vil aldrig bedømme MASH på innovation og smagsnuancer etc.

Jeg var sgu´ lidt skuffet.