Så nærmer min påskefrokost sig.
Jeg kan ikke huske om det var denne tråd, vi talte om Aamanns sild, men derfor skriver jeg nu her alligevel.
De islandske saltsild (erhvervet hos Amager fiskehus) er nu efter 24 timer udvandet, og lagen køler nu af. Det dufter fantastisk.
Anden fiskeret bliver klassiske rødspættefileter, i en krydderurte-rasp. Forslag til urter modtages gerne. Hertil Netto´s poseremoulade. Den er bare for god!
Første kødret bliver citronmelisse frikadeller. Frikadellefarsen lavet med kalv og flæsk, tilsat bacon. Hertil agurkerelish og rødbederelish.
Anden kødret bliver en leverpostej/pate, smørstegt. Hertil en rodsalat, hjemmelavede hårdstegte cocktailpølser, stegt bacon og rugbrødskiks(tyndt skåret rugbrød ovnsbagt), Persille og hvidløgsstegte svampe.
Jeg har ikke tænkt mig at lave leverpostejen/patén selv, men hvis nogen kender en fantastisk én, er jeg åben for forslag.
Desserten bliver Svaneke is(æble/kanel) med knuste "digestiver" og ahornsirup.(anderledes æblekage)
Min arbejdskollega er investor i Svaneke Is, som er 100% flødeis, der just har ramt commercialiteten i Irma´s frostboxe. De kan anbefales.
Til kaffen serveres kærestens familieopskrift af Sarah Bernard.
Forslag til øl og snaps modtages gerne.
Hvor finder jeg et kanon godt rugbrød henne i KBH?
"Is my friend in the bunker or is the bastard on the green?"