Redigeretman 14. feb 2011
Herfra skal lyde fuld opbakning til tarteletten. Men ikke desto mindre har den gode Faberge en pointe mht. tarteletter og udkantsdanmark.
Jeg har mere end en gang oplevet hvordan fad på fad af knastørre tarteletter, fyldt med skinke, ærter og en ubestemmelig tyktflydende masse, til gæsternes fryd og gammen, er blevet båret til bords af førtidspensionister iført skjorter, hvis plettede look vidner om at dette ikke er det første guldbryllup skjorten har oplevet. At de ærbødige tarteletter skal lide en så grusom død for hænderne af kogekoner og plebejere er naturligvis ikke tartelettens skyld.
Men fy for satan hvor er det dog ikke synderligt velsmagende med en tartelet opvarmet så lang tid, at konsistensen er som pap og fyldet sønderkogt så længe at smagen mildest talt er som vådt pap.
Et sådant festligt tabernakkel afsluttes naturligvis med, at lyset i salen slukkes, hvorefter en fontæne og stjernekaster prydet Islagkage bæres ind i salen til lyden af gæsternes taktfaste klapsalver. Og skulle man være så heldig at have hyret Orgel Ole vil han med garanti istemme med muntre toner fra Hammondorgelet. Herefter starter en ubønhørlig kamp om, at være en af de lykkelige få, der modtager kogekones nådesgave i form af de påsatte lyserøde "marcipan"roser.
I et sådant helvede har tarteletten selvsagt ikke en kinamands chance for at kunne opretholde sit gode ry og rygte.