Snak

pukle:

Det er helt uden for emnet, men din signatur plager mig som en gaffel, der trækkes hen over en tom tallerken. Er det en spidsfindig ironisering over den sang, der så tydeligt refereres til, eller forsøgte du reelt at gengive teksten og ramte blot ved siden af?

Jeg er bare nødt til at spørge for at holde fast i mit mentale velvære. Åh, hvor jeg dog håber, at det første er tilfældet.

I dag er en mio Dong cirka 275 kr. Vi startede med at hæve 10 mio. Det er et fint land men man sgu godt blive lidt frustreret over hvor lidt de forstår. Ikke at det er deres skyld men ofte er kommunikation en hård proces. Sympatisk folk dog. War museum var helt vildt. Føler virkelig med dem. Det er helt vildt som den krig har bremset deres udvikling. Samtidig lidt stenet at tænke på at den krig jo ikke engang sluttede for særlig mange år siden. I morgen er det tilbage til Bangkok og lidt mere orden i kaoset.

Apropos snakken om italiensk mad. Lørdag skal jeg have gæster, og mensen bliver noget lignende dette:
Crostini.
Pasta (formentlig noget ravioli).
Stegt eller bagt fisk på fennikel, men bagt tomat til.
Dessert (sorterer ikke under mig).

Selvfølgelig er der stivelse i, men det er jo ikke store brødmængder der ryger ned med crostini, og pastaen bliver ikke mere end to-tre ravioli per hoved. Jeg tror ikke at stivelsesniveauet er højere end det ville være i de fleste andre køkkener, til gengæld er der meget lidt animalsk fedt (som så heller ikke anses for så farligt længere).

Jeg ved godt at billedet ændres markant, hvis det hedder pasta eller risotto som hovedret, men det er jo ikke normen i det helt klassiske Italienske køkken.

Qana, hvis du på et tidspunkt har brug for mere inspiration til dine italienske udfoldelser, skal du bare sige til. Min kæreste er halvt italiener og jeg har fået helt fremragende mad af svigerfamilien i henholdsvis Rom og bjergene i Garfagnana (Toscana).

Bl.a. har jeg fået en af de bedste oste, jeg nogensinde har smagt, i Garfagnana, da vi besøgte en lokal bonde, der laver mange forskellige pecorino-oste, pølser osv. Og den lokale hvedetype, farro, er fremragende i en hjemmelavet minestrone.

Det er i øvrigt også i Italien, at jeg har fået de bedste kødboller nogensinde: halvt kalv, halvt svin, hakket mortadella, citronskal, timian, persille og parmesan og så sprødstegt i olivenolie dækket af en blanding af brødkrummer og parmesan.

Og nå ja, en god dansk-italiensk kombi er spinatrisotto med ramsløg.

Min signaturdessert (jeg laver sjældent desserter) er i øvrigt også italienskinspireret:

Hakkede mandler tørstegt ved høj varme på panden sammen med rigeligt kanel. Normalt er det en god idé at si hele lortet bagefter, da der ofte vil være små brændte stykker til stede.

Disse mandler skal så i en god amarettosirup og trække helst et døgns tid. Hvis man ikke kan finde amarettosirup (kan normalt findes i visse vinbutikker), kan man lave sin egen ved at bruge amaretto og en god ahornsirup, som man koger op.

Det skal så serveres med en god vaniljeis. Det er utrolig let og tager kegler hver gang.

@2.0

Det er heldigvis det første.

Jeg vil tro man skal være momentalt mindrebemidlet (eller ikke kunne engelsk..) hvis man ikke har opfattet sætningen efter at have hørt nummeret én enkelt gang. Det bliver vist sagt ret mange gange...

Jeg håber at dette stopper den ulidelige plage du har været udsat for. Spørg endelig i bedre tid en anden gang!

Jeg er i øvrigt nervøs for at jeg ikke kan huske alle de fede historier når jeg bliver gammel, så det er desværre ikke kun ironi.

Tendensen er vist snarere, at du ikke kan huske, at du er i gang med at fortælle den samme fede historie for tredje gang den dag - ikke at selve historierne bliver glemt. Det er i hvert fald min erfaring med halvsenile gamlinge.

Og du kan vel sådan set være ligeglad med, at du tvangsfodrer alle omkring dig med historien om dengang, du analkneppede Dorte så hårdt, at hun knækkede sig.

Det sociale filter forvitrer nemlig også.

Lige præcis den historie om Dorthe er jeg faktisk ganske tilfreds med at have fortrængt.

Forståeligt nok. Du var også både vind og skæv den aften, Pukle.

Hvad havde Dorthe fået at spise? - Når vi nu er i madtråden.