Snak

Jeg er med Seifert i forbeholdet mod at servere de to supper i en tallerken. Vil der ikke også være overhængende risiko for, at de vil blive blandet sammen og dermed ødelagt i det øjeblik man angriber dem?

Ellers forstår jeg ærligt talt ikke menu-sammensætingen, om end retterne, med en enkelt undtagelse, hver for sig lyder glimrende.

Min første indvending går på det rent praktiske. Der er jo et fuldstændigt vanvittigt antal gryder du skal have gag i. 2 til forretten, 3 til hovedretten (4 hvis du vil lave varm gorgonzola sauce), 2 til hovedretten og 1 til desserten. Det er 8 gryder i alt. Under normale omstændigheder vil det fordre en del opvask undervejs og dermed længere tid væk fra gæsterne.

Derudover så er jeg gom udgangspunkt glad for ideen om 3 pastaretter. Jeg synes dog, at der burde være andet end stivelsen i melet, der binder dem sammen. Der er tale om 3 forskellige pastatyper og 3 vidt forskellige sauce, der ikke umiddelbart synes at spille specielt godt sammen. Og det er også her, at man finder mit forbehold med en af retterne:

Vred pasta med frisk pasta? Det er måske fordi jeg er for traditionel men arrabiata-sauce serveres i min verden altid med tør pasta. Den friske pastas spinkle men delikate smag vil simpelthen blive druknet totalt i den stærke sovs. Måske det vil virker, hvis du laver en med vand i stedet æg og gerne kombinerer 00-melet med en grovere type.

Hovedretten lyder fin. Personligt har jeg dog fået kulhydrater nok, når jeg har fået pasta. Det kan blive lidt tungt med fritter til hovedretten.

Desserten lyder lækker!

De to supper er for ens i udtrykket efter min mening

Prøv med en creme ninon, så kan du også følge Seiferts råd om champagne

Sørme om ikke Brdr. Price har en opskrift på den

http://www.dr.dk/DR2/Spi…htm?image=2

Jeg synes Ninon er lige vulgært nok faktisk...

Hvad mener du ?

Jeg er faktisk enig i, at de to supper er for ens i udtrykket. Den ene er dog legeret, hvor den anden ikke er.

Og jo, der er chance for at de flyder sammen, det er også her, hvor udfordringen er. Hvordan de holdes adskilt. Det er min plan at forsøge mig med det en af dagene, evt. i dag, hvor jeg har et hul på et par timer.

Hvad angår arrabiata til hjemmelavet pasta, så er det præcis det, som jeg skal have som feedback. Jeg vil dog spørge: Hvis man laver pastaen af ren durum, og en anelse tykkere med kort kogetid, så bliver de faktisk lidt al dente efter min mening. Ville det kunne gå?

Fsva. gang i mange gryder, så bekymrer det mig faktisk ikke. Alt undtagen det friterede og bearnaisen kan laves i forvejen og have det klar til blot anretning.
Jeg har før lavet flere retter end ovenstående, uden jeg var for meget væk.

It´s all in the preparation. Mise en place!

Razz bare konceptet med at stå og hælde champagne ned i suppen. Det virker som sådan noget 80´er blær, hvor man er i klædt lyseblå skjorte med hvide flipper og seler mens man hælder champagnen. Måske er det bare mig.

Jeg vil nok ikke lave pastaen til arrabiata’en af ren durum men en blanding af det og 00. Jeg er i det hele taget stor tilhænger af at blande 00 mel med en anden type mel i frisk pasta. Det kan eksempelvis være kastanje-mel. Man fåe en hel anden konsistens og smag. Jeg ville dog holde mig til hvede i denne sammenhæng.

Ellers kan man jo lave sin egen tørrede pasta af ren durum, hvis man lyst og plads. Det ville dog nok være lidt for ambitiøst og resultatet vil næppe blive bedre end de bedste tørrede pastaer, der er i handelen. Men du har fat i den lange ende, hvad angår at konsistensen. Der skal være bid i til den ret.

Jeg vil i øvrigt advare mod at koge pastaen i forvejen. Det giver efter min mening ikke den samme oplevelse.

Men al den snak har gjort, at jeg bliver nødt til at lave den klassiske penne all´arrabiata til frokost.

Bliver arribiata ikke serveret med penne som regel?

At koge pastaen når den er frisk tager kun 2 minutter, hvis man bare har en gryde med "putrende" vand klar.

Det er dog klart, at hvis man skal lave forskellige pasta, her mener jeg tør pasta, kan det blive en besværlig omgang.