Jeg griller i disse dage. Og i aften står den på kalveribs og sukkerærter i flere faconer. Jeg bliver altså aldrig træt af kalveribs der lige har fået et skud røgeflis under stegningen.
Inco har nogle fine racks til omkring de 60 kroner kiloet.
Du burde altså tage på gourmettur til Mexico, nærmere betegnet Puebla og Oaxaca. Jeg vil næsten indføre en tilfredshedsgaranti for dig, med kompensationsberettigelse.
Det mexicanske køkken er i mine øjne det suverænt mest undervurderede køkken i vesten. Men det har ufatteligt god smag at byde på.
Det er svært at forklare, men mange af deres retter har en rigtig ´dyb´ smag. En smag der varer ved og som har rigtig mange nuancer. De bruger jo også rask væk 30-40 ingredienser bare til den lille skål med sauce som tilbehør til kødet. Det åbner også for et hav af lokale nuancer og med en overflod af familierestauranter er der mange små diamanter at besøge.
Derudover er der selvfølgelig rigtig meget natur og kultur der er værd at bruge tid på.
Hvis man er til kaffe og chokolade er der selvsagt også en enkel mulighed eller to for at fylde kufferten og maven. Derudover har de ´moleriaer´ som ret beset kan oversættes til ´sovsebutik´.
Lyder fornuftigt Pukle. Det vil jeg se på. Har lige en måned i thailand her om 14 dages tid. Så skal der spises igennem. Mexico kunne blive til efteråret engang.