Jeg freestylede mig frem til en risotto i aften... og det endte ud med at være måske den bedste risotto jeg nogensinde har fået (af mange!)
Jeg lavede en jordskokkesuppe/puré baseret på smør, løg, fløde, jordskok, timian, hønsefond og hvidvin. Stavblender og gennem en sigte så den var helt fin.
Jeg lavede nogle tynde skiver jordskok som fik lov til at hygge sig under låg i en lille gryde med smør, citronsaft, salt/peber.
En hellefisk-filet blev pakket ind i sølvpapir med citronsaft, olie, salt/peber og fik ca. 20 min i ovnen
Små kantareller blev renset og hurtigt stegt på en pande med smør.
Så lavede jeg ellers en klassisk risotto med hvidvin og en meget mild hønse/grøntsagsfond, da risene var ved at være der rørte jeg min jordskokkesuppe + 80 % af hellefisken i små stykker og selvfølgelig smør/ost.
Ved anretning toppede jeg så med lidt ekstra hellefiske og de tynde skiver jordskok.... sidst men ikke mindst de smørstegt kantareller.
Amen hvor smagte det godt.... selvfølgelig hvid Bourgogne til. Domaine Leflaive Puligny-Montrachet Les Folatieres 2009
Kongeret!