Snak

Flying - jeg håbede, det fremgik af mine posts. Men jeg specificerer gerne.

De sidste to posts er nok noget af det, jeg vil ind til. Har man en ironisk distance til det der metal? Som i at man ikke skal tage det for alvorligt? Tilgiv mig, jeg har aner intet, og har svært ved at forstå det.

Altså, for det har man eksempelvis ikke i klassisk musik, fordi det meste er så overlegent, at man bare skulle have forbudt musik efter 1950.

Jeg tror, de fleste metalfans har en vis ironisk distance til visse, uspecificerede metalbands - det er genret stort nok til. Jeg griner eksempelvis min røv i laser over glammetal folkene og dem der helhjertet lever efter hvad blackmetallen fortæller dem. Jeg tager dog det metal jeg kan lide (hovedsageligt død, thrash, sludge og prog) meget seriøst - men jeg kan jo også lide det!

Jeg kan også lide en del klassisk, men jeg har en vis ironisk distance til barok, da det simpelthen er for fjollet.

Haha, whut - al barok, eller bare en fuld Händel og Muffat?

Barok er i mine øjne forløber for den rytmiske musik, som vi kender den i dag.

Altså, hvis man da tror på, at sådan noget som 1950´ernes ´rock´ har haft en indflydelse.

Men overordnet lukker vi også øjnene og får kuldegysninger, når vi hører vores musik, Jussi. Så er den ironiske forbandelse glemt for et øjeblik og ubehjælpsom luftguitar uimodståelig.

Og så er der bands som Kiss...

Jeg ser jer for mig.

Behemoth - Conquer All

The lethargic bunch.

De sidste to posts er nok noget af det, jeg vil ind til. Har man en ironisk distance til det der metal? Som i at man ikke skal tage det for alvorligt? Tilgiv mig, jeg har aner intet, og har svært ved at forstå det.

Greven har nok ikke, men det er jo et ret diverst miljø. Du har alt fra Pirat-Metal, til folk der tror at de er Satans udvalgte, men overordnet er der en god del ironi. Netop det at du ser en god del funktionærer og slipseknuder til koncerter, indikerer vel at det en en genre, hvor folk i stort omfang lever ironien.

Klassisk musik vandt jo overklassen som et tegn på dannelse, hvorfor det ikke var uvæsenlig, at få stillet nogle dogmer op og holde pøblen væk. Elementer af det ser du jo i de fleste genre, hvor nogen altid vil definere "det rigtige", men næppe så udtalt som i klassisk. Noget der er lidt ærgerlig for kreativiteten, tænker jeg.

Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig, at der er fest i Metal-tråden?

Mötley Crüe - Looks That Kill
https://www.youtube.com/…FToyVkqPW7Y

Jeg nyder det - uden ironisk distance (in ya face, Dutchman)

Og i virkeligheden er det jo det - i hopper rundt, skubber til hinanden og hvad der er endnu værre!

Vi andre sidder pænt og lytter. Desværre er det at være udøvende i dette helvede af en udtryksform, at man altid får et lortebrev hjem fra rektor, fordi klassisk musik styres af gamle, sure mænd, som aldrig fik den karriere, de håbede på, og som nu lader det gå ud over håbe- og talentfulde ynglinge.

Det ku´ være så så godt - men så´ det faktisk Skid Row.

Tænk engang.