Snak

@ Jussi

Se! Det kan du godt lide, mens jeg har en ironisk distance til det - det er lidt min pointe. Sådan er det vel ofte med beslægtede subgenrer, hvor du virkelig kan lide den ene, men ikke helt så meget den anden.

Jeg er ret vildt med den sene Wienerklassik og hele den Romantiske periode. Beethoven, Brahms, Wagner, Grieg, Bizet, Dvorak, Strauss, Tjajkovski, Verdi, Mussorgski, you name it, det er guf til min øregang. Disse komponister og deres værker har betydet utroligt meget for mig og min musikudvikling. Af samme grund fejer jeg al harpsikord/kammerkor tingeltangel til side som klassisk musikkens svar på pop. Det betyder dog ikke, at jeg ikke kan sidde og have det godt med lidt Haydn, Händel eller Bach.

Det er i hvert fald sådan, jeg forstår ´ironisk distance´.

Og i virkeligheden er det jo det - i hopper rundt, skubber til hinanden og hvad der er endnu værre!

Og alligevel er metalfolkene - for det meste - de mest fredelige, rare og omfavnende mennesker blandt fans af moderne musik. Der er langt mere vold og oppusten til de diverse hip-hop, techno og sågar popkoncerter.

Der er desuden også en stor part af metalflokken der hører klassisk musik. Mange metalhoveder har jo i mere eller mindre grad en musikal dannelse, om det så er sang eller et (andet) instrument. Jeg har færdes blandt metalfolk i over femten år og det er i hvert fald min erfaring, at langt de fleste metalhoveder uden tøven indrømmer, de hører en masse andet end bare metal. Det oplever jeg ikke rigtig blandt fans af andre genrer.

@Jussi

De sidste to posts er nok noget af det, jeg vil ind til. Har man en ironisk distance til det der metal? Som i at man ikke skal tage det for alvorligt? Tilgiv mig, jeg har aner intet, og har svært ved at forstå det.

Der er intet af det metal, jeg hører, der er til at tage seriøst. Det er mig ubegribeligt, at der faktisk er folk, der æder det råt og synes corpsepaint er sejt.

Jeg opfatter ironisk distance, som at Jussi rynker på næsen ad os. Du godeste hvor en skidderik. Ikke nogen Nikolaj Hansen gemt i ham. Der har du ellers den gode kombination, med hang til både klassisk musik og russisk rock. Man kan næsten kalde ham inkluderende. Han kan godt få mine licenskroner.

Det gør mig ikke så meget, at Jussi rynker på næsen. Inderst inde ved vi alle godt, hvor absurd latterligt hele sceneshowet, attituden og lyrikken er i BM.

Musikken er bare så fee. Vild ungdom!

Bosse, gode pointer.

Det er jo netop derfor, at man med djævelens vold og magt skal være opmærksom på, at den klassiske musik ikke kan stå på egne ben, og aldrig har kunnet det.

Dengang agerede grever og fyrster det, DR og Kulturministeriet gør i dag. Og jeg forstår problematikken i og med, at det ikke er for alle. Umiddelbart - men fuck, det ER det jo. Det er vores diminutive kulturarv. Og min stille bøn er, at vi holder fast i den.

Igen - den KAN ikke stå på egne ben. Men skal vi så skille os af med den? For mig er det alt for Ole Birk´sk.

Jeg kan muligvis være skyldig i at prædike klassisk som noget rigtigt, men det er sgu kun fordi jeg jeg vil oplyse folk om, at der findes andet en Pixi-bøger derude. (Tag det ikke nært)

Nej, det må du ind i hip hop-tråden med. Se, dèt er pixi. Smiley.

Jeg er forresten en meget observerende koncertgænger. Flytter mig næsten ikke.

Opeth - Dirge for november

Pragtfuldt nummer, Jussi.

´Af samme grund fejer jeg al harpsikord/kammerkor tingeltangel til side som klassisk musikkens svar på pop´

Jeg skal lige forstå - kor sunget til akkompagnement af cembalo (hvad fanden det så end måtte være), eller ... Næ, kan ikke finde et alternativ, da ... jeg ikke kender til fortilfælde.

harpsikord/kammerkor

Jeg prøver at lytte. Mercenary. Som i nu.

@Jussi

Jeg kan egentlig godt lide klassisk, men det store problem er nok min egen dovenskab. Her er problemet, at det i et vist omfang kræver fordybelse af mig. Det er ikke som Exodus, hvor jeg smider en CD på og lader Steven Souza´s tegneseriestemme henføre mig, mens jeg bopper løs og spiller alle instrumenter samtidig i luftform. Det er herligt uforpligtende.

Og naturligvis har Klassisk sin ret, men det er vanskelig at finde ud af i hvilken form. Hvis man vil stå fast på dogmerne, er det oplagt at man også ekskluderer en masse personer, lyttere som musikere. Så reduceres det lidt til det man ser i dag, hvor en flok anale mennesker, spiller nogle døde komponisters værker, på en meget defineret måde. Det er fint og flot, men der er ikke meget udvikling og det bliver lidt mekanisk. Ud over det, kan det vel heller ikke være voldsomt inspirerende for en musiker, eller er det bare mig der overvurderer det at ville skabe og fortolke, i noget jeg opfatter som et kreativt fag? Omvendt forstår jeg også, at man ikke ønsker en udvanding.