Snak

I know, det var en joke MBK. Du ved, sådan fnis fnis.

Nø, som om.

Anyway, jeg går i seng med denne klassiker fra dengang, hvor kvinder godt måtte bevæge sig uden fra køkkenet.

The Runaways - I Love Playing With Fire
https://www.youtube.com/…35Q2OHn4rjY

´Ja, det lyder jo radikalt. Igen er det dog i et vist omfang forbeholdt Klassisk, at man tager sit pæne tøj og gemmer i sig i flokken, og så ellers gør som man får besked på, når valdhornet skal luftes. Hvis det er nok for musikeren, at dvæle ved forskellen på tarme kontra strenge, den historiske originalitet i fløjten osv. er det naturligvis fint. Det står dog i kontrast til de fleste andre musikgenre.´

Øh, der er altså ingen, som har noget særligt tøj på til klassiske koncerter, altså blandt publikum. Det er lidt sjovt, at nogle tror, det stadig er sådan.

Mht at gøre, hvad man får besked på - så synes jeg da, at det er en fin tradition og gestus ikke at klappe mellem satserne, når nu komponisten som har skrevet sit værk, ønsker det oplevet som en helhed.

Øh, der er altså ingen, som har noget særligt tøj på til klassiske koncerter, altså blandt publikum. Det er lidt sjovt, at nogle tror, det stadig er sådan.

Mht at gøre, hvad man får besked på - så synes jeg da, at det er en fin tradition og gestus ikke at klappe mellem satserne, når nu komponisten som har skrevet sit værk, ønsker det oplevet som en helhed.


Musikerne, Jussi. De har deres pæne tøj på og holder sig ret pænt til nodearket og dirigenten. Jeg er med på at helheden kan være mere end summen af de enkelte dele, men det er vel stadig begrænset hvad individet kan gøre af udtryk og dermed aftryk, i et sådant setup?

´Jeg tror ikke metalhovederne er fatsvage. Jeg tror blot, at nogle af musikstilens fans har et overordentligt stort brug for røg i skorstenen.´

Hov, hov - formulerede jeg mig skidt? ´Røg osv´ var blot mine ord for at give den maksimum-gas.

Bosse

´Musikerne, Jussi. De har deres pæne tøj på og holder sig ret pænt til nodearket og dirigenten. Jeg er med på at helheden kan være mere end summen af de enkelte dele, men det er vel stadig begrænset hvad individet kan gøre af udtryk og dermed aftryk, i et sådant setup?´

Nej, Bosse. Musikerne forholder sig forholdsvist frit til nodeforlægget, møder op til deres første prøve med deres individuelle bud.

Derefter følger de koncertmesteren i tykt og tyndt, og SÅ kigger de på maestro.

Han formår dog alligevel at smide smide sin magi over hele ensemblet inden - det er ret fedt.

Men hvad der foregår på pult 3 og 4 - det foregår der.

Jussi fortjener pludselig nattevækning ved growl.

F.eks. med "Demon of the fall". Jeg elsker det nummer. Især den måde anden halvdel falder ud; "Just one second and I was left with nothing".

https://www.youtube.com/…SKsyPbuRWKM

Det var så lidt.

Lose all to save a little
At your peril it´s justified
And dismiss your demons
As death becomes a jest
You are the laughing stock
Of the absinthe minded
Confessions stuck in your mouth
And long gone fevers reappear

Perler for svin som Sheriffen, der afsværger albummet, hvor denne lyriske perle stammer fra.

Reverie/Harlequin Forest er endnu en af en lang perlerække af Opeth-favoritter, som selv ikke Morten Olsen kunne have skrevet bedre.

https://www.youtube.com/…nIo3lpXrc5A

Jeg får som fortjent.

Du skal nu have en ordentlig og akavet lang krammer for at have vækket Opeth-slummeren i mig, efter en passende periode. Det er længe siden, jeg sidst har haft en så liflig lufttrommeslagerseance.

Jeg vil egentlig også kramme med, men så skal det være til Septicflesh - Prometheus, så kan Jussi lytte til strygere og des lige.