Snak

Nu ved jeg ikke, hvor godt du kender Alcest i det hele taget. Men det er fremragende. Oiseaux de Proie er ikke engang den bedste fra Kodama, hvis du spørger mig - og Kodama er ikke deres bedste plade. Éclosion derfra er min favorit.

Écailles de Lune er nok deres bedste plade, særligt de første 3 numre, der kulminerer i Percées de Lumière. Voyages de l´Âme er nok den svageste, og Shelter er ren dream pop (der dog er fremragende uanset).

Den første, Souvenirs d´un Autre Monde, er i sekvenser kraftigt inspireret af irsk/keltisk folkemusik. Den er også fremragende. Den nyeste, Spiritual Instinct, er en tilbagevenden til det dystre, efter Shelter og siden Kodama, der er noget "lysere". Intronummeret, Sapphire og L´Ile des Morts er nok højdespringerne.

Hvis du aldrig har lyttet til Alcest, siger jeg bare: tillykke. Så har du 5 plader, du ikke har hørt før, og som du bliver lykkelig for, hvis jeg har gennemskuet din smag bare nogenlunde.

Jeg er selv lige faldet over Auðn fra Island. Mørk, dyster, melankolsk post-black, bare væsentligt mere vredt end Alcest. Det er fremragende.

Fedt, Nøgler! Tak for skrivet.

Jeg kender dem slet ikke. Første nummer, jeg har lyttet til, som jeg så synes er pissefedt. Så hvis der er mere af samme slags har jeg da skudt papegøjen. Det skal helt sikkert tjekkes mere ud, med den tålmodighed det sikkert kræver.

På den ene side er jeg jo glad på dine vegne. På den anden side kan jeg ærgre mig en smule over, at du lærer dem at kende 9 måneder for sent. De spillede nemlig på en lørdag i Pumpehuset i februar. Av, hvor er jeg glad for, at det var min sidste koncert før corona. Men stærkt at du mere eller mindre tilfældigt falder over mit yndlingsband :D

Jeg lærte dem selv at kende til en Deafheaven-koncert, hvor forsanger, George Clarke, gav et skud ud og kaldte dem deres vigtigste inspiration.

Jeg vil anbefale, at du tager Voyages og Shelter til sidst, da Voyages er mindst god, og Shelter er noget HELT andet. Hvis du er ægte nørd, tager du dem i kronologisk rækkefølge. Udviklingen i lyd er både tydelig og interessant.

Og nu har jeg vist skrevet "de/dem" nok nu. Alcest er reelt kun Stéphane Paut aka. Neige ("snefnug"), som skriver hele skidtet. Eneste andet permanente medlem er trommeslageren, selvom Neige selv har spillet trommer i Peste Noire. I øvrigt er det for mig et udtryk for stærk ironisk humor, at han hedder Neige: musikken er tit dyster, og han er selv Sydeuropa-brun med kulsort krøllet hår.

Nå, så har jeg nok ikke meget mere. Men når Alcest kommer på agendaen, har jeg svært ved at holde kæft.

Hold endelig ikke kæft. Det er sgu fedt med en indføring - og jeg har et af de få tidspunkter på året, hvor jeg faktisk er åben for ny musik. Det er hårdt arbejde, især i de her genrer, men det er oftest al arbejdet værd. Jeg stødte på nummeret på en tilfældig blog med liste over BM-sange med den stemning - gav dem alle nogle minutter og lige dét nummer, blev gemt.

Jeg kan da godt ærgre mig over at have misset koncerten, men det er en dagsrejse for mig og har ikke lige andre i omgangskredsen, der er villige til at rejse for at høre Black metal-ish musik, så havde nok misset dem alligevel. Ærgrelsen sætter først ind, når jeg har fået hørt hele bagkataloget og det stadig er så fedt, som det er for dig og jeg ville være villig til at rejse derover selv ;) Men fedt at du nåede det.

Jeg jagter lidt den indledende umiddelbare begejstring, så jeg tror jeg skipper nørd-mode og går langsomt frem efter din indføring efter princippet "det bedste først".

Jeg vil sige, at mit eget forhold til Alcest ikke i så høj grad er at plukke numre. For mig giver det langt bedre mening at sætte en hel skive på og så høre den fra start til slut. Det er aldrig Alcest, der ryger på, hvis jeg lige har et kvarter, der skal fyldes ud.

Af samme årsag nævner jeg albumtitler. Spritual Instinct kan godt høres "plukket", men Écailles de Lune skal høres i én køre; særligt titelnummeret i to dele.

Hvis du er faldet på røven over Kodama, og det er forståeligt, er Spritual Instinct og Voyages dem, jeg ville vente med. Tag Souvenirs og særligt Écailles. De er nok dem, der er tættest på Kodama. Det er Shelter egentlig også, men her får du bare absolut slet intet metal.

Jeg har grindet Kodama en hel del nu - men ikke nok til at kunne det udenad. Det er virkelig et fedt album. Der bliver jo reelt kun skreget i to numre. Synes det fungerer godt i Oiesaux de proie. Éclosion er også virkelig fed, men skrigeriet lyder lidt som en fuld grønlænder og er lidt malplaceret på den imho. Det kan være at jeg lige skal høre den lidt mere.

Jeg kan ikke fransk (desværre), men synes der lidt indianerlyd over det, når han synger. Ikke på den dårlige måde overhovedet, men jeg har svært ved at dechifrere det. Jeg har svært ved at høre at det er fransk. Det er lidt ærgerligt, da tekstuniverset også er vigtigt for mig, men det falder jo bare tilbage på mine dårlige valg på gymnasiet.

Pt. synes jeg at albummet er så fedt at jeg har svært ved at vælge en favorit, så det siger jo ikke så lidt - og hænger nok også sammen med at lydbilledet er repetitivt (men på den fede måde, jeg netop søger) -- og også i fin tråd med din beskrivelse af at man ikke så meget plukker, som hører hele albummet.

Det er lidt mærkeligt som mit indlæg virker svagt negativt, det er slet ikke meningen, da jeg er totalt psyched.

Kodama? Der må være nogen fra bandet, der har set og er vilde med Miyazakis film Mononoke Hime.

Jeg savner inspiration til at komme ud af mit prog metal og math rock rut (I know, lame...), så jeg satte albummet på, og det her lyder fandme godt!

Ja, ikke!? Velkommen i folden.

Der må være nogen fra bandet, der har set og er vilde med Miyazakis film Mononoke Hime.

Precise. Det er en slags forlæg.

Éclosion er også virkelig fed, men skrigeriet lyder lidt som en fuld grønlænder og er lidt malplaceret på den imho. Det kan være at jeg lige skal høre den lidt mere.

Det er afgjort en smagssag. Personligt peaker de for mig, når både det lyse og det mørke deltager. Det er sikkert også grunden til, at Écailles de Lune er min favoritskive. Men din pointe er afgjort valid.

Jeg kan ikke fransk (desværre), men synes der lidt indianerlyd over det, når han synger. Ikke på den dårlige måde overhovedet, men jeg har svært ved at dechifrere det. Jeg har svært ved at høre at det er fransk.

Det er tilsigtet. Han siger, at dream pop bands som Slowdive er noget af hans vigtigste inspiration - og at han egentlig hverken bryder sig om heavy metal eller hard rock :D
https://machinemusic.net/2020/02/19/machine-musics-albums-of-the-decade-an-interview-with-alcest/

Teksterne er ikke vigtige, det er alt det andet. Det handler om, at få lytteren til at drømme sig væk. At de få tekster, jeg har kunnet oversætte, så er ganske velovervejede, er bare lækkert at tænke på.

Den rene dream pop plade, Shelter, blev også indspillet og produceret hos Sigur Rós´ pladeselskab i Island med deres normale producer som producer.

Kodama? Der må være nogen fra bandet, der har set og er vilde med Miyazakis film Mononoke Hime.

Det er præcist, hvad Neige citerer som inspirationskilde. Jeg mener faktisk, at alle pladerne er konceptplader. Eksempelvis omhandler den første, Souvenirs d´un Autre Monde ("Minder fra en Anden Verden"), hans drømme og tanker fra barndommen. Nr. 2, der er mere dyster, handler om at være et sted, man ikke har lyst til at være, og få det bedste ud af det alligevel.

Jeg savner inspiration til at komme ud af mit prog metal og math rock rut (I know, lame...), så jeg satte albummet på, og det her lyder fandme godt!

Velkommen til. Jeg må igen gentage, at Kodama ingenlunde er deres bedste :)

Jeg synes dog ikke, at prog og math er særligt lame...