Redigeretons 11. jun 2008
Stemningsrapport fra Rock Im Park i år:
Vi tog afsted onsdag aften med kun 1 ramme øl til fem mennesker i togturen der varede hele natten. Det kostede os en dyrebar lektie og to gode erfaringer. Beck´s øl smager af lort og til gengæld koster de 25 kroner stykket i et nattog.
Da vi først var kommet frem, lå vi i kø som nogle af de første. Der er slet ikke den samme kultur for at få gode campigspots i Tyskland. Til gengæld camperer de glædeligt i vejgrøfter, på parkeringspladser og nogle steder nærmest i indkørsler. Vi kom ind og fik en af de bedste campingpladser overhovedet. Ned til vandet og med udsigt ud over storslået Nazi-arkitektur.
Det meste af dagen gik med at få fundet det nærmeste supermaked, nærmeste Burger King og købt festivalstole. Da det var gjort vendte vi tilbage i lejren vi havde lavet sammen med 6 andre danskere. Aftenen gik med at få drukket gode tyske dåseøl, og der blev vel også røget en pind eller to. Vi sparede dog kræfter til næste dag hvor musikken startede.
Dagen efter var planen at vi skulle have set Turisas, men pga god stemning i lejren og at der var flere øl tilbage fik vi først kommet ordentlig igang med at se musik henad aftenen hvor vi så Kid Rock, Die Toten Hosen, HIM og Queens of the Stone Age. Særligt sidstnævnte gav den super meget gas, hvad de ikke gjorde på roskilde sidste år. Særligt Josh Homme var i sit es og spillede alt hvad han kunne. Stor koncert!
Næste dag skulle der hentes forstærkninger i Aldi, hvad der blev til verdens værste øl : Karlskrone. NEVER buy that! Nå, men de blev da drukket i løbet af de næste to dage. Vi startede ud med at skulle høre Opeth, men da de spillede på en åben scene i lortevejr, så vi i stedet et ok engelsk punkband: Joe Lean and the Jing Jang Jong. Det var ret fedt og folk gav den gas. Vejret blev bare værre og værre så vi vendte tilbage i lejren for at sikre det hele mod regn og blæst. Da vi gik fra lejren ved halv seks-tiden var det op at skaffe gode pladser til Serj tankian, og så holde de pladser til Ratm. Serj var en succes synes jeg. Særligt da han begyndte på noget af det politiske musik, og sendte svinere ud i alle retninger. Musikken i sig selv svingede også godt, og folk var med, på trods af det tidlige tidspunkt (18.15). Derefter var der Incubus, hvilket var ok, men det var tydeligt at publikum ventede på Ratm. Selv Incubus der introducerede deres sidste nummer med at "nu skal vi snart se rage against the machine". Det gjorde vi så.
Bandet lignede det man har set på gamle koncertoptagelser. Tom står og leger med sin guitar hele tiden hvor Zack løber rundt det ene øjeblik og skriger hvorefter han sætter sig på hug og hvisker. HELE tiden har han publikum i sin hule hånd. Særligt da de indleder ekstranumrende med at spille Internationale på anlægget og så glider over i Killing... var der gang i den. Megafed koncert.
Det eneste negative var at den lå oveni Motörhead som så må vente til en anden gang. Det er i øvrigt horribelt ringe planlægning. Prodigy hørte vi fra lejren; efter at have stået foran i 6 timer uden at få andet væske end medbragt whisky var vi ret dehydrerede og færdige.
Søndagen skulle dog vise sig at blive det bedste. Jeg startede dagen blødt ud med Kate Nash (ja der var piger i lejren), men derefter fik den gas først et veloplagt Nightwish med god kavalergang som en af attraktionerne, derefter de første par numre fra Offspring (bl,a. Keep´em seperated), så over at feste igennem til en ret intimkoncert med Manic Street Preachers der bl.a. spillede Umbrella i en fe´ rockversion og lidt Nirvana blandet med deres egne hits. Så var det tid til festivalens højdepunkt: Metallica.
Sjældent har jeg set så veloplagt et liveband, der brugte lejligheden til at sparke enormt meget røv. Med en fantastisk set-liste der hyldede 25-året for Kill ´em All samtidig med at spille de største hits:
Setlist:
Creeping Death
For Whom The Bell Tolls
Ride The Lightning
The Four Horsemen
Bleeding Me
No Remorse
The Memory Remains
…And Justice For All
Fade To Black
Master Of Puppets
Motorbreath
Nothing Else Matters
Sad But True
One
Enter Sandman
- - - - -
Die, Die My Darling
Stone Cold Crazy
Seek and Destroy
I starten var der lidt død stemning hvor vi stod, men så rykkede vi fremad og fra Master of Puppets var det bare total overgivelse - og fællessang. Særligt Enter Sandman var helt vildt, ligesom det var fedt at ryge en stille pind under Nothing else..., ligesom det var fantastisk at se Metallica gå rundt i 5 minutter efter det sidste nummer for at nyde stemningen og sige tak til fansne. Det var formentlig det band jeg har set, der har vist deres nydelse mest under koncerten, sammen med Machine Head på Roskilde sidste år.
De eneste kritikpunkter mht festivalen var latterlige regler og dårlig organisation. Feks var glasflasker forbudt pga sikkerhed på campingarealerne, hvorimod åben ild i vakkelvorne grills var helt i orden. Deruodover var den næststørste scene for lille til de store navne der spillede efter den største scene lukkede ved 11-12 tiden, ligesom det er for lidt med kun en overdækket scene i regnvejr. Den blev fx lukket under Dimmu, så vi ikke fik set dem.
Helt igennem en fed festival der absolut godt kunne gentages vis Line-up´et bliver lige så fedt næste år.
Kammeratlige hilsner
Vivitar