Jeg hører John Lennons og Yoko Onos Double Fantasy. Det er dæleme et mærkeligt album. På den ene side er der Lennons sange, der næsten alle sammen er velskrevne gode sange akkompagneret af et virkeligt fedt band, og så har vi på den anden side Onos sange, der alle er hæslige, måske lige på nær Kiss Kiss Kiss, der har en eller anden lattervækkende effekt på mig, men som alle også er akkompagneret af samme svedige band. Underlig plade.
Niddets arkivar