Snak

I morges i radioen talte de om genforening af et eller andet band i mens de spillede introen til Money, Money - jeg kunne have svoret, at der var tale om reunion af Bombfunk MC’s.

FREESTYLER

Men er det ikke sandt? Hvis den bliver spillet sådan lidt distant.

Jeg har (heldigvis) ikke hørt den. Til gengæld har jeg lige hørt Led Zeppelin - Since I´ve been Loving You. Det var helt sikkert en bedre oplevelse.

Du har aldrig hørt Money, Money, Money?

Nu bliver Anders ked.

Den originale? Jo, klart. Jeg troede der var tale om en bastardversion.

Tja, hvad skal man sige.

Agnetha blev jo i den grad en mytisk kultfigur i mellemtiden, ikke kun for verden men på en måde også for Abba selv. Björn og også Benny har nok alligevel syntes der var noget hic sunt leones, hvis ikke the tiger, over at skulle skrive til hende igen. Men de vovede at gøre det alligevel og slipper vel akkurat fra det.

Og styrken ved de to udgivne sange er igen som dengang det måske fiktivt selvreferentielle, det halv-dokumentarisk at man forestiller sig teksterne er Björn der halvterapeutisk tvinger navnlig Agnetha men også Frida til at sætte ord på deres følelser, vrede og nu især i dag kærlighed og tro. Og det er jo stort og sjovt, fordi de jo elskede hinanden engang men har levet different lives i så mange år. Nu får pigerne jo selvfølgelig en sang hver blandt de to nye, demokratisk udgivet, men de handler om det samme, fra hver af pigernes personlige vinkel. At troen, håbet og kærligheden stadig er der.

Svagheden ved de to sange er måske musikken. Jeg er med på at de ikke kan synge If It Wasn´t For The Nights længere, men musikken er næsten for moden, voksen og afklaret og indeholder ikke rigtigt længere nogen spænding og gnist - hvis de to numre skal være repræsentative for det nye album. Måske har Agnetha nægtet at fake den hyperglæde og -fest, der dengang kunne ligge i selv de mest deprimerende numre. Omvendt er de et andet sted i livet.

Freud og de psyko-seksuelle undertoner fra Super Trouper og Arrival er afløst af lidt Poe og nogle fine vendinger:

And You Wonder Why I´m Here Today
And So You Should, I Would

I´m Not The One You Knew
I´m Now And Then Combined

We Have A Story
And It Survived

Det er ikke mange forundt at kunne skrive de linjer. Og så at gøre det.

Og et par ord om bruddet:

Hvis det er sandt at Abbas succes kun overgås af The Beatles, kan man måske også sige at mysteriet om opløsningen af The Beatles er det eneste der overgår mysteriet om Abbas opløsning.

Nu hvor en eller anden form for genforening af Abba er på trapperne, kan man jo passende kigge tilbage på nogle af de omstændigheder eller forudsætninger, der måske førte til gruppens endeligt i 1982.

Gruppen bestod fra starten i 1972 af to par, hvis historier og forløb var meget forskellige, måske i virkeligheden modsatrettede.

Benny havde fået to børn med en pige i en meget ung alder, før han blev 20 år. Han søgte en musikalsk karriere og lod børnene bo og opdrage af hende. Frida fik tilsvarende to børn med sin mand inden hun blev 22 år og blev kort efter skilt fra manden, som beholdt børnene. Kort efter mødte hun Benny. Da Abba blev dannet i 1972 var de 25 og 26 år. De blev skilt i 1981 uden at have fået børn sammen. De var således kun i midten af 30´erne da gruppen blev opløst.

Björn og Agnetha mødte hinanden et par år før Abba blev dannet. Björn var 27 og Agnetha kun 22 år da Abba blev dannet. De fik to børn i 1973 og 1977 midt under gruppens storhedstid, men blev skilt i 1979.

Gruppens store udfordring var angiveligt at Agnetha ikke brød sig om at være væk fra børnene på koncertturné. Benny og Frida havde måske mere opportunistisk truffet et andet valg lang tid inden gruppens dannelse. Man kan forestille sig at de, måske sammen med Björn, i højere grad var interesseret i at søge berømmelse og spille koncerter.

Det er ikke svært at forestille sig disse modsatrettede interesser føre til Björn og Agnethas skilsmisse og til sidst til gruppens opløsning.

Med til historien hører også, at norskfødte Frida i 1977 fandt ud af at hendes far, som hun altid havde troet var død, faktisk levede. Det viste sig at han havde været sergent i den tyske hær under anden verdenskrig og haft en udenomsægteskabelig affære med hendes mor. Hun var som helt lille flygtet til Sverige med sin mor for at undslippe nedværdigende behandling i Norge efter krigen. Faren forlod landet inden hun blev født og moren døde kort efter flugten. Hendes genforening med faren var dog efter sigende kortvarig.

Om det forløb som gruppen gennemgik, som rygtet vil vide, var langt hårdest for Agnetha, og hvad der rent faktisk tog livet af en af de mest populære popgrupper gennem tiderne, får vi fortsat næppe et entydigt svar på de første mange år, hvis det overhovedet findes.

Tak for interessant baggrundsviden Steve.

Panic Priest

Han betegner det selv som ...

the new album intertwines classic genres such as Darkwave, Post-Punk and Goth while a richly layered modern Synth-pop sensibility elevates the album to something larger than simple nostalgic recreation

https://www.youtube.com/watch?v=jsbXN-SThJk&list=RDIddy3TAhWYI&index=2&ab_channel=PanicPriest

Roberta Flacks originale harmoniseringer af Killing er jo storslåede:

https://youtu.be/k4A5XuMz_Tw

Langt mere sprælske end feks Fugees.

Og Shubis.