Tråden her er oprettet som en service til forskellige grupper af bold.dk-brugere.
Både de, som lader sig irritere over forkert brug af faste udtryk eller brug af udtryk, der slet ikke findes, men også til de, som er i tvivl om, hvorvidt man kan sige det ene eller det andet.
Førstnævnte gruppe kan til at begynde med skrive en vending, et ord, et udtryk eller en stavemåde, som de ofte ser anvendt forkert, og efterhånden som tråden så fyldes op med disse, kan sidstnævnte gruppe så kigge ind i tråden og se, om man siger det ene eller det andet.
Denne tråd har ingen intentioner om at være diskriminerende, nedladende eller belærende, men blot oplysende og uddannende.
Første eksempel følger, for overskuelighedens skyld, i nedenstående indlæg.