Jeg skal gerne en gang for alle forklare brugeren med det noget ironiske alias BlikIkkeFanatisk, hvorfor flitsbuemetaforen er uforståelig - jeg regner med, de fleste har en intuitiv fornemmelse af, at metaforen er gal, men det kan være meget rart at have den tekniske begrundelse.
Sætningen er altså:
Som en flitsbue headede han den bold ind og gjorde det til 4-0.
Enhver metafor fungerer på to planer, et figurativt og et konkret. Metaforen skal give mening for sig selv på det figurative plan - hvis man lidt klicheret siger om en atlet, at han er stærk som en bjørn, er det figurative plan en stærk bjørn, mens det konkrete er en stærk fodboldspiller. Problemet med flitsbuemetaforen er, at dens figurative plan ikke giver mening i sig selv; en bjørn kan være stærk, en flitsbue kan ikke heade. Eksempler på metaforer, der havde virket var:
Udspændt som en flitsbue headede han...
Med en kraft som en flitsbue headede han...
... fordi metaforerne så pludselig giver mening på det figurative plan: En flitsbue kan være udspændt, og den kan være kraftfuld. Men den kan saftsusemig ikke heade, som sætningen implicerer. Flitsbuemetaforen i eksemplets form svarer til at sige noget a la "han løb som en bil" frem for "han løb som en gazelle".
For øvrigt skelner man mellem tre slags metaforer, nemlig rene metaforer ("min rose" om en kvinde), metaforer ("min kvinde er en rose") og sammenligninger ("min kvinde er som en rose"), som altså svarer til eksemplet. Den rene metafor skiller sig ud ved ikke at have et klart skel mellem det figurative plan og realplanet - flitsbuemetaforen ville faktisk være bedre, hvis der - med noget mere poetisk sprog - stod "flitsbuen headede bolden i kassen", altså hvis den blev gjort til en ren metafor, fordi forvirringen mellem de to planer så blev udvisket af et ganske vist lidt spøjst billede.
Det korte af det lange er, ved sammenligninger skal de to plan give mening hver for sig - og en flitsbue kan bare ikke heade.
Sætningen er altså:
Som en flitsbue headede han den bold ind og gjorde det til 4-0.
Enhver metafor fungerer på to planer, et figurativt og et konkret. Metaforen skal give mening for sig selv på det figurative plan - hvis man lidt klicheret siger om en atlet, at han er stærk som en bjørn, er det figurative plan en stærk bjørn, mens det konkrete er en stærk fodboldspiller. Problemet med flitsbuemetaforen er, at dens figurative plan ikke giver mening i sig selv; en bjørn kan være stærk, en flitsbue kan ikke heade. Eksempler på metaforer, der havde virket var:
Udspændt som en flitsbue headede han...
Med en kraft som en flitsbue headede han...
... fordi metaforerne så pludselig giver mening på det figurative plan: En flitsbue kan være udspændt, og den kan være kraftfuld. Men den kan saftsusemig ikke heade, som sætningen implicerer. Flitsbuemetaforen i eksemplets form svarer til at sige noget a la "han løb som en bil" frem for "han løb som en gazelle".
For øvrigt skelner man mellem tre slags metaforer, nemlig rene metaforer ("min rose" om en kvinde), metaforer ("min kvinde er en rose") og sammenligninger ("min kvinde er som en rose"), som altså svarer til eksemplet. Den rene metafor skiller sig ud ved ikke at have et klart skel mellem det figurative plan og realplanet - flitsbuemetaforen ville faktisk være bedre, hvis der - med noget mere poetisk sprog - stod "flitsbuen headede bolden i kassen", altså hvis den blev gjort til en ren metafor, fordi forvirringen mellem de to planer så blev udvisket af et ganske vist lidt spøjst billede.
Det korte af det lange er, ved sammenligninger skal de to plan give mening hver for sig - og en flitsbue kan bare ikke heade.
