Snak

Moro:

Helt enig. Kommateringsliberaliseringen medfører nogle lange, uoverskuelige sætninger, som efter min mening tager sig langt bedre ud med brug af grammatisk komma.

Efter de nye kommaregler kan man fortsat sætte komma foran "at", hvis dette "at" indleder en ledsætning.

Fx:
Det generer mig ikke, at han nyser

Edit: Det var der andre, der også havde gjort opmærksom på, mens jeg skrev. Beklager gentagelsen.

Så hvis det er valgfrit, har vi begge ret. Så er der bare tale om 2 forskellige indlæringsmetoder fra skolerne.

Så undskylder jeg for at "rette" dig Schiær, nu hvor det kan gøres på begge metoder.

Det er som sagt helt i orden. Men "indlæringsmetoder" er altså ét ord.

Et spørgsmål til jer sprogeksperter:

På bold.dk og andre sites om sport omtales det at skrive kontrakt med en ny spiller ofte med følgende sætning: "A skriver med B". I min beskedne verden betyder denne formulering noget i retning af, at A og B skriver breve til hinanden over en længere periode, lidt à la pennevenner. Men tager jeg fejl? Skulle det ikke hedde: "A skriver kontrakt med B"?

Ud fra en normativ betragtning er der vel tale om en fast vending. Jeg har i hvert fald hørt den så mange gange i konteksten, at jeg ikke misforstår den.

Jeg hader, at apostroffer tilsyneladende er blevet danskernes foretrukne måde at danne genitiv på. "Susan´s", "bilen´s".

Reglerne(sakset fra Sproget.dk):

1) Man danner som hovedregel genitiv ved at tilføje
- -s, fx cyklens, Peters (og dette er den altovervejende hovedregel, så lad være med at gribe til apostrof-tasten med det samme, vil I ikke nok?)
- apostrof ved ord der ender på –s, -x eller –z, fx et hus’ veranda, Alex’ veninde

2) I forkortelser
- s når forkortelsen ender med et punktum, fx B.T.s læsere
- ’s når forkortelsen ikke ender med et punktum, fx USA’s præsident, 2 cm’s mellemrum
- apostrof når forkortelsen ender på –s, -z eller –x, aids’ følger, SAS’ personale

3) Ved tal og symboler mv. ved at tilføje
- s efter ordenstal (altså tal der afsluttes med et punktum), fx Margrethe 2.s gravhund
- ’s efter andre taltegn og symboler, fx TV 2’s programmer.

4) I gruppegenitiver
- kan man nøjes med et enkelt s fordi man taler om en gruppe af personer eller ting. Man kan fx sige Peter, Astrid og Evas gave til Ole hvis de sammen giver en gave til Ole.


Og alle sammen: En apostrof(´) er ikke det samme som en accent(´ eller `).

"På bold.dk og andre sites om sport, omtales det at skrive kontrakt med en ny spiller ofte med følgende sætning: "A skriver med B". I min beskedne verden betyder denne formulering noget i retning af, at A og B skriver breve til hinanden over en længere periode, lidt à la pennevenner. Men tager jeg fejl? Skulle det ikke hedde: "A skriver kontrakt med B"?"

Jeg er enig med dig i at der burde være et ord mere med. Det andet er blevet en art jargon, som mest lader til at bunde i dovenskab. Alternativt er det en forplumring af for mange engelske artikler. "A signs with B".

Ebbe H:

Uden at ville påhæfte mig selv mærkaten "sprogekspert" vil jeg da give dig ret i, at det er en grim formulering, som ikke er korrekt dansk.

Mon ikke oprindelsen kan findes i den ofte anvendte engelske vending "A signs for B"?

Virkelig mange siger: "Det er han selv udeN om". Uden om hvad? Det hedder: det er han selv ude om.

Prøv at lægge mærke til det.


Til komma-debatten.

Find en nexusforbindelse og sæt dit komma, det er klart det nemmeste.- (nexusforbindel= grundled og finit/bøjet verbum)


Synes det er irriterende, at folk ikke læser hele tråden. Der er for mange gentagelser. Det er utroligt trælst. 1000 tak fordi i ikke gidder at læse det hele.

@Ebbe

Mht. dit såørgsmål ang. "A skriver med B", så gælder der lidt andre regler, når journalister skriver overskrifter. De udelader stort set altid vigtige ord, som vi andre normalt bruger, men jeg tror det er "tilladt" og acceptereret.


"@Matias

Den vogn er jeg med på.. Utallige gange kalder folk mig "Frydendahl", også post mæssigt."

Den vogn er jeg med på. Mange kalder mig ikke Mr. Pink men pinkie og pinkiefix - jeg logger snart af