Redigeretons 29. jun 2016
Førnutidsformen af at måtte er ved at ændre sig, har jeg bemærket. Næsten ingen skriver, at de har måttet fx tage deres grammatikkundskaber op til revision. I stedet har de måtte et eller andet.
Dét er altså ikke videre æstetisk tilfredsstillende.
Et andet verbum, som er under forandring er at lykkes, som for det første efterhånden kun meget sjældent tager indirekte objekt (vil det lykkes mig?), hvilket vil sige, at formen lykkes med er blevet den dominerende, og som for det andet stort set slet ikke bøjes længere. Således er både navneform, nutid, datid, førnutid og førdatid én og samme form.
Det er vigtigt at lykkes med netop dét.
Han lykkes konstant med sine forehavender.
I går lykkes det mig, at ...
Det er han ikke lykkes med.
Han var lykkes med det hele.
Det er jo vanvid!
Niddets arkivar