Redigeretsøn 30. okt 2011
Sir C, NFL er bedøvende ligeglade med hvor mange reklamepenge 3+ hiver ind på at vise NFL søndag aften og nat. Viasat har betalt et fast beløb for rettighederne så indtjeningen til NFL hvad angår tv-indtægter er præcis den samme, ligegyldigt hvilken kamp 3+ viser.
Når tv-stationerne vælger kampe i normal fodbold, f.eks. Champions League, har de rettigheder til at vise alle kampene og vælger derfor den kamp de mener kan trække flest seere og dermed flest reklameindtægter.
Derfor er der en kæmpestor forskel på hvordan og på hvad NFL, organisationen, og 3+, tv-stationen (viasat) skal tjene penge på.
Om 3+ har 15.000 seere flere til Patriots @ Steelers i forhold til hvad de har til Browns @ 49´ers i aften, er NFL som sådan ligeglade med. De får det samme fra Viasat under alle omstændigheder.
Og der er rigtig mange anti-fans, ikke alle vil indrømme det, men hvis du spørger personligt rundt omkring, vil du også kunne se hvor mange der hader Patritos uden egentlig helt at have et specielt tilhørsforhold til noget specifikt hold. Så længe det gør sig gældende køber de ikke merchandise og services af og fra NFL.
Tro mig, jeg har fulgt NFL i 11 år efterhånden og jeg vil gerne love dig at der ikke er en eneste beslutning truffet angående markedsføring og udbredelse af sporten (som de ser det at vise kampe i Europa) der ikke er yderst velovervejet, og det primært i et økonomisk perspektiv. Det har intet at gøre med at jeg vil forsvare hvad NFL vælger, jeg har ikke noget specifikt ønske om at se Browns @ 49´ers, og jeg ender formentligt med at have den kørende på tv´et men med primært fokus på en computerskærm hvor der kører RedZone Channel.