De kan dog godt tage fejl. Jeg har lidt svært ved at se hvorfor Browns - 49ers skulle skaffe flere nye fans end Pats - Steelers, anti-fans eller ej.
Det tror jeg godt du kan have ret i isoleret set, og jeg tror også, at forklaringen skal findes et andet sted i i fans vs. anti-fans.
Sammenligner vi med fx fodbold, så er der to forskelle som jeg tror er afgørende for NFLs prioritering.
1) Ligaen er i forhold til klubberne stærkere, og ser ligaen som det primære brand der skal markedsføres.
2) Variationen i hvilke hold der er stærke et givent år er større.
Hvis man skal markedsføre Premier Leauge, så er der nogle hold som er dominerende år efter år, og som konsekvent er at finde i toppen. Udenlandske fans er oftere fans af enkelte hold end af ligaen, derfor giver det mening at sikre, at ligaen "sælges" ved at man viser disse hold. I NFL er der selvfølgelig fans af de enkelte hold, mend er er også en relativt stærk interesse i ligaen som helhed. Den interesse er ligaen interesseret i at bibeholde, derfor stræber de efter at vise mange forskellige hold.
Interessen i at vise forskellige hold forstærkes af, at der ret ofte sker forskydninger i styrkeforholdet - hvis det betyder at "nye" hold dominerer ville man risikere, at publikum pludselig så ligaen domineret af hold som de ikke har noget forhold til - ved at variere udbuddet understøtter man, at seerne kender alle hold, og ikke føler sig distanceret når fx et hold der ellers har klaret sig dårligt pludselig går i playoffs.
Endelige understøtter det fortællingen om NFLs jævnbyrdighed. Ligaen er bygget op om at sikre lige kampe, og ved ikke at lave en kampudvælgelse, der viser at nogle kampe er bedre end andre understøtter man myten om, at alle NFL-kampe er en oplevelse. Selvom de mest dedikerede fans selvfølgelig gennemskuer det, så kan det være en ret fornuftig langsigtet strategi.