Nu skal Colts passe på de ikke satser deres 1st pick i draften...;o)
Tja, det ville nok ikke være så skidt endda at få 2nd pick. Kalil, Claiborne eller Blackmon er alle spillere, der i modsætning til Luck fra dag 1 kan gøre en forskel for Colts. Pt. lyder meldingerne på, at Manning er i fremgang, bl.a. kaster han igen kort og mellemlangt med god hastighed og vanlig præcision. Kommer han tilbage, bliver man nødt til at give ham de bedste betingelser for at vinde.
Kalil giver mening. Han bliver betragtet som draftens næstbedste spiller, og beskyttelse af Manning er vigtigere end noget andet. Colts o-line har været forfærdelig de seneste sæsoner. Ofte har Manning kun haft 2-3 sekunder til at slippe bolden. Beskyt manden, giv ham tid i lommen, og så kan det være, vi ser ham tilbage på 2004-niveau.
Så kan det godt være, at man med sine to første picks i den seneste draft tog OT Castonzo og OT Ijalana, men Ijalana har vist spillet guard før i college, så en omrokering vil næppe været noget problem.
Kalil - Reitz - Saturday (såfremt han bliver resigned) - Ijalana - Castonzo. Det ser ganske solidt ud.
Blackmon giver også mening. Usikkerheden omkring Reggie Wayne er i hvert fald nok til at tage Blackmon i betragtning. Nok et reach at draft ham som nr. 2, men manden er en playmaker. Garcon, Blackmon, Collie, Clark/Tamme ser ligeledes ganske solidt ud.
Claiborne har stort potentiale, og Colts er elendige på CB-positionen. De gange jeg har set LSU, har han været fantastisk. Mange har ham mellem 2-6 i deres mock drafts. Klart upgrade. For Colts er det nok 50/50 mellem ham og Blackmon. Claiborne, Powers og Lacey/Rucker lyder en del bedre end Powers, Lacey og Rucker.
Jeg håber virkelig, at Colts slår Jaguars, således en af ovenstående ryger til Colts. Ikke blot fordi jeg er Peyton Manning fan eller modsat Polian ser fornuften i ikke at drafte Luck, men fordi det vil gøre draften spændende.
Det vil nemlig betyde, at Rams får 1st pick (såfremt de taber deres sidste kamp). Hvad sker der så?
Man har 87 millioner dollars bundet i Bradford, og udelukkende med tanke på Rams´ mangler, vil det næsten være lige så uforsvarligt at bringe Luck til St. Louis, som det ville at bringe Luck til Indy. Bradford er imidlertid 24, Manning er 35. Der er vel ingen tvivl om, at man trade ned? Men med hvem?
Cleveland kunne være en mulighed. De har to picks i første runde. Stoler man på Colt McCoy? Hvad med Redskins? Er de villige til at trade en masse picks, evt. også spillere, for at kunne få fingrene i Luck?