De fleste ville kunne klare Palshøjs opgave (selv den hyggelige lille quiz med en, ærligt talt, noget uheldig udvælgelse af den ene deltager).
Anders Risagers grin er noget specielt, men det synes jeg ærligt talt ikke man kan holde ham ansvarlig for - det er næppe et grin han bevidst har udviklet.
Jeg synes faktisk de gjorde det rigtig godt i forhold til at det var første kamp med det nye setup.
Fantastisk med entusiasmen fra Risager, selvom det gik over gevind et par gange, men igen, det var hans allerførste kamp som kommentator. Hvis nogen kan huske tilbage til første sæson med Bøjgaard og Elming var de altså også på gyngende grund til at starte med.
Jeg synes dog godt man kunne mærke at han og Levy ikke helt har fundet hinanden i kommentatormssig forstand. De skal lige lære hinanden helt at kende, så det begynder at svinge bedre og køre mere flydende, men jeg er sikker på at det nok skal komme.
GameCenter med Tommy synes jeg fungerede nogenlunde, jeg kunne dog godt have ønsket mig at hans gennemgang imellem deres egen kamp og SNF havde haft lidt kortere sammendrag så han havde nået flere kampe, men det kan han nå at ændre endnu.
Overordnet er jeg meget positiv. Palshøj fik holdt sin kæft under spillene, prøvede at få lidt spil imellem Risager og Levy når der var pauser i kampene og de sad i studiet (og ikke stillede over til Tommy). Det er muligt at han så også begynder at snakke lidt under kampene senere på sæsonen, når han finder rytmen, men det er helt klart den rigtige måde at gøre det på at han holder kæft i starten.
Og hvad angår Fantasy, håber jeg da at I har fået lidt ud af mine råd (Jeg står i hvert fald til at vinde 2/3 kampe i den her uge) - med mindre Kaeding gentager sidste års succes og bliver skadet på opening kick-off, eller på anden måde formår at lave mindre end 1,41 point.