Til din ros, jens, så fremstår du overhovedet ikke bitter og som om du er kommet videre...
Jeg er ikke bitter den dag i dag ... jeg bliver stadigvæk decideret vred når jeg tænker på det.
Det spil, var det der knuste al min barndommelige naivitet til sport, og har gjort mig til et koldt og kynisk menneske, der siden den nat, kun ganske, ganske få gange har ladet mine forventninger til noget som helst sportsholds præstation, få mig hyped.
Jeg har så meget PTSD-agtige traumer af det, at jeg, og jeg ville virkelig inderligt ønske at jeg overdriver nu, men det er bare ikke tilfældet, hver eneste gang en Chargers-spiller intercepter en bold og returnerer den ind i trafik, sidder højt og råber "LÆG DIG NU NED, FORHELVEDE!" ... selv når jeg sidder helt alene og ser det foran computeren.
Det ene spil, i den ene sæson har fuldstændigt ødelagt mig. Lidt som følelsen når ens første virkelige kærlighed, giver en fingeren og skrider. "I will never allow myself to love again!"
EDIT:
Jeg kan i øvrigt lige afsløre at en af grundene til at jeg er ekstra vred, er at han efter kampen nægtede at undskylde for hans spil, absolut ikke viste anger og helt clean out sagde at han ikke fortrød det, hvor han i stedet ævlede om at han altid ville score når han fik bolden, og aldrig vil give sig selv op og tage et knæ.