Patriots har vundet mindst 10 kampe hvert år siden 2003. Det har altså ikke bare noget med en division at gøre. Slet ikke når man tænker på, at 2008-udgaven blev det andet hold i historien til at misse playoffs med 11 sejre (i en sæson, hvor Brady ikke spillede). I år var 11 sejre så nok til at skippe wildcard-runden, sådan er der så meget.
Belichick har deltaget i 12 Super Bowls (eller over 22 procent af alle spillede Super Bowls) nu, hvilket er flere end samtlige klubber i ligaen. Han har 8 ringe - de klubber i ligaen, der har flest optrædener i Super Bowl, er Dallas og Pittsburgh, der har været der 8 gange hver (fraregnet Patriots´ 11).
Brady har nu 6 ringe, Belichick det samme som head coach. Ud over New England er Pittsburgh den eneste klub i ligaen med 6 sejre i Super Bowl.
Det er ganske rigtigt voldsomt. Det burde faktisk ikke kunne lade sig gøre, og det gør det nok heller ikke igen.
I øvrigt er jeg ikke enig i, at det var en kedelig kamp. Den stod lige indtil det sidste, og forsvarsspillet på begge sider var voldsomt flot. Goff havde godt nok muligheder, han ikke turde tage, men ellers var opdækning ned ad banen og i boxen mod løb tæt på fejlfri i 60 minutter. Jeg husker ikke bedre forsvar i en Super Bowl - og Patriots´ forsvarskamp er isoleret set nok det bedste, jeg har set, i den store kamp (i skarp konkurrence med 2007 Giants mod de ubesejrede). Jeg minder om, at Rams var ligaens næstbedste hold til at lave points i regular season.
Den sidste "voldsomhed": Patriots spillede 3 kampe i playoffs, og i første halvleg blev det til i alt 7 points scoret af modstanderne. De modstandere var nummer 1, 2 og 6 i regular season i points scoret. Det er nærmest en joke, så imponerende er det. Kun Bears i 1985 har i øvrigt præsteret noget tilsvarende, på et tidspunkt hvor forsvaret måtte væsentlig mere end i dag. Det er med andre ord en af de bedste defensive præstationer i historien, og det siger vel ikke så lidt.
https://www.berlingske.dk/sport/qatar-bandlyser-fagforeninger-dbu-er-ekstremt-skuffet
https://www.dr.dk/sporten/fodbold/efter-slutfloejtet-ved-vm-i-qatar-har-migrantarbejdernes-forhold-aldrig-vaeret