Snak

Altså Kyle Shanahan, HC fra 49ers. Jeg mente blot, at han elsker hurtige runningbacks, som kan kan køre i zone blocking scheme, hvor fart er væsentlig. Det samme gjorde han med Devonta Freeman i Atlanta, og så brugte han også Tevin Coleman, som både er farlig i løbespillet og kastespillet. Endvidere er han også en, som gerne gør brug af en dygtig full back, hvilket som sådan signalerer løb, men Kyle vil også gerne kaste til full back`en. Kyle Shanahan kører et eksemplarisk system på, hvordan man bringer versaliltet ind hos sine runningbacks.

Så et West Coast-angreb, han lærte af bl.a. farmand og Gary Kubiak, som lærte det af, som lærte det af yaddayadda .... Bill Walsh og Don Coryell.

Det begyndte i 80´erne, og fortsatte så ellers lystigt.

Og jeg må nok hellere gøre Halil glad, og nævne at Mike Martz og Dick Vermeil, da de besluttede at kaste til Marshall Faulk.

Men hvis du en dag har lidt tid til overs, så find highlights af Marcus Allen. Larry Centers var også en sjov snegl igennem 90´erne.

Selvfølgelig har Kyle Shanahan tweaket lidt og her der, ligesom alle coaches gør, men det er ikke noget voldsomt revolutionært.

Det skriver jeg heller ikke, at det er revolutionært, men dual threat RBs er noget, som han elsker, bruger mange penge på og har stor succes med hos Falcons som OC og nu 49ers. Man kan dog sige, at ironisk nok kostede hans system Falcons på en bizar og fuldstændig usandsynlig måde Super Bowl, da han ved mere konservativt løbespil kunne have lukket kampen. Det er dog nemt at være bagklog.

Det interessante er dog, at Shanahan mener ikke selv, at han kører west coast. Han mener selv, at han har udviklet offensiven fra hans far. Så vidt jeg ved så er west coast fokuseret på konservative kastespil, hvor det handler om at bevare possession og trække tiden ud. Sådan ser jeg nu ikke Shanahan´s spil. Det handler ofte om at køre play action og se efter de dybe spil. Et zone blocking scheme er vel heller ikke typisk for west coast.

Det oprindelige west coach offense var nu i bund og grund fordi at man ikke stolede på QBs ellers relative stærke arm og derfor kørte hurtige korte kast på hele banen. Deraf en for den tid voldsom brug af TEs og RBs/FBs som receivere. Fordelen er at det åbner op for de dybe kast når defense skal være så opmærksomme på især de korte og brede kast. Dybe kast er derfor bestemt også en del af strategien hvorfor det Shanahan gør på mange måder er ganske traditionelt.

Men nu er Dan Reeves jo først og fremmest en typisk konservativ type, som kaldte mange løbespil og idéen var at strække linebackers og DBs så man kunne løbe den ved enten at give bolden til full back eller runningback. Den velkendte brug af tight ends som til at blokke. Det var vel det som Mike Shanahan adopterede og samtidig ændrede ved at køre outside i stedet . Det samme kører Kyle, og det er ud fra farens tankegang om at bruge outside løbespil, hvilket er den største forskel mellem Dan Reeves og Mike Shanahan. Ved at køre den konservative tilgang kan man netop også åbne op for play action og det dybe spil typisk til en tight end, receiver eller full back. Jeg tænker ikke, at en ideel situation for en QB under west coast er at sende en dyb bold til en tight end eller full back og slet ikke så tidligt, som Kyle Shanahan ønsker at gøre det.

En west coast type vil også hellere køre draw løbespil, da man netop snyder forsvaret til at tro, at man vil foretage et kort kast. Under Shanahan er tanken hellere, at du vil signalere løb for at skabe det dybe kast. Shanahan kalder også gerne 2 play actions i streg, hvis han havde held med den første. Og så er det gerne noget med at køre spillet til højre for at presse forsvaret på venstreside med et vertikalt kast, hvor mismatchet kommer ved, at en DB står isoleret med en receiver.


Jeg synes ærligt talt ikke, at Shanahan kører west coast. Jeg synes, at han har sin egen stil.

Der var en ret åbenlys årsag til at jeg skrev både Bill Walsh og Don Coryell. Air Coryell er det oprindelige West Coast (selvom de fleste i dag mere forbinder det med Walsh).

Coryells angreb gik i sin grundide ud på at bruge hurtige timing-baserede ruter, til at åbne op for dybe kast og lange løb. Han begyndte at bruge både backs og TEs som receivere, for at strække banen bredt, og åbne op dybt, og til løb op i midten. Kort fortalt, kunne alle skill position players på banen løbe alle ruter.

Jeg har ikke tænkt mig at give nogen større lektion i offensiv filosofi, men lad os for sjov skyld prøve at sammenligne stats.
Hvis vi sammenligner med Coryells 1982-sæson i Chargers (der var kun 9 kampe i den sæson, så jeg skal ikke sidde og tælle sammen på kampe, for at give et nogenlunde sammenligneligt billede).

SF 19, 10 kampe:

Receiving:
TE, George Kittle - 46 receptions, 541 yards (11,8 Y/R) , 2 TDs
RB, Tevin Coleman - 17 receptions, 154 yards (9,1 Y/R), 1 TD
RB, Matt Breida - 16 receptions, 110 yards (6,9 Y/R), 1 TD
FB, Kyle Juszczyk - 13 receptions, 139 yards (10,7 Y/R)

Team Total : 21,9 receptions pr game, 249,4 yards pr game, 18 TD.

Rushing:
RB, Matt Breida - 109 attempts, 542 yards (5,0 Y/A), 60,02 Yards pr game, 1 TD.
RB, Tevin Coleman - 104 attempts, 409 yards (3,9 Y/A), 51,1 yards pr game, 5 TD.

Team total : 34,9 attempts pr game, 149 yards pr game, 13 TD.

SD 82, 9 kampe:

TE, Kellen Winslow - 54 receptions, 721 yards (13,4 Y/R), 6 TDs.
RB, Chuck Muncie - 25 receptions, 207 yards (8,3 Y/R), 1 TD
RB, James Brooks - 13 receptions, 66 yards (5,1 Y/R)
FB, John Cappelletti - 7 receptions, 48 yards (6,9 Y/R)

Team Total : 23,1 reception pr game, 335,7 yards pr game, 19 TD.

Rushing:
RB, Chuck Muncie - 138 attempts, 569 yards (4,1 Y/A), 63,2 yards pr game, 8 TD.
RB, James Brooks - 87 attempts, 430 yards (4,9 Y/A), 47,8 yards pr game, 6 TD

Team Total : 29,7 attempts pr game, 124,6 yards pr game, 15 TDs.

Stats siger naturligvis ikke alt om det offensive system, men det viser med al tydelighed at receiving TEs på dybe ruter og dual threat RBs ikke overhovedet er noget nytænkning.

Præcis jensmoch.

Det synes jeg ikke er særlig præcist formuleret. Hvis vi taler West Coast offense, så er det for mig konservative og kastebaseret korte kast for at bevare besiddelse på banen. Man kan spørge sig selv, hvilke relationer Kyle Shanahan har, og så vil det uden tvivl være faren Mike Shanahan, som intet har med Walsh eller Coryell at gøre. Mike Shanahan har måske inspiration fra west coast offense, men han kører primært sin egen stil. Så lad os kalde det mid west coast.

West Coast offense består af hurtige ruter til at strække forsvaret, så man kan lave det dybe pasning. Formationen er typisk en tight end, 2 runningbacks og 2 wide receivere. De fleste west coast offensiver benytter sig af et ligefrem løbespil med fullback som blocker. De benytter sig naturligvis også af draw for at signalere kast åbenlyst.

Shanahan´s offensive adskiller sig fra west coast, fordi det tager udgangspunkt i at løbet skaber de dybe kast. Og man løber bolden i et zone blocking scheme, hvilket enten er et outside run eller en counter, fordi defensiven tror, at man vil løbe outside. Alle benytter sig af RBs og TEs til at gribe bolden, men der er stadigvæk en afgørende forskel i schemet, og det er ikke bare lige en enkel tilføjelse hist og pist.

Der står ingen steder, at det er revolutionerende eller nytænkende. Mit indlæg handlede om, hvordan RBs på deres anden kontrakt klarer sig, og det ser ikke godt ud. Så medmindre man kan skabe noget versaliltet ala Kamara eller McCaffrey, så bliver det svært at forestille sig, at de vil stige i værdi i fremtiden.

Jeg har ikke så meget tid nu her, så det bliver et par hurtige pointer.

Mike Shanahan, som intet har med Walsh eller Coryell at gøre.

Hvaffornoget? Mike Shanahans offensive system blev i høj grad skabt i 49´ers, hvor han var under George Seifert, der udelukkende var i 49´ers fordi Bill Walsh tog ham med fra Stanford.
Mike Shanahans system er grundlæggende bare et West Coast-angreb med fokus på løbet.

Det er rigtigt at Mike Shanahan (og i høj, høj grad Alex Gibbs) skabte det moderne zone block scheme, men det har ikke ret meget med hvorvidt det er et West Coast Offense eller ej.

Hvad Kyle Shanahan så selv vælger kalde sit angreb, er jeg sådan set mindre interesseret i.

Han er en enormt dygtig play caller og god til at træne sine spillere i det tekniske aspekt.
Men han kører næsten en kopi af farmands offense, der altså grundlæggende var bygget op om klassisk West Coast. Om du vil det eller ej.

West coast offense ud fra den gængse betydning er konservativ kastebaseret offensiv. Det er korte kast for at bevare besiddelse, det er uafhængigt af downs, og det handler ganske enkelt at få aggressive forsvar ud af deres comfort zone ved at strække dem ud på banen, så man både kan kaste kort og dybt. Hvis man har fokus på løb, så er det godt nok meget modstridende med, hvad West Coast som begreb er defineret som.

Naturligvis løber man også bolden under west coast, men det bliver absolut ikke brugt til at dominere på banen. I klassisk forstand sætter løbet det lange kast op, og det er helt omvendt i west coast.

Nå, til noget andet:

http://kortlink.dk/23t9a

En interessant graf over win pass block rate kontra hvordan QB klarer sig generelt. Det jeg mest vil bide mærke i er, hvor godt Russell Wilson klarer sig trods en horribelt ringe linje. Hvad tendens linjen angår, så vil den nærmest også blive flad, hvis man fjerner Fitzmagic, Allen og Dalton som observationer.