Snak

Jeg forudser stort kaos, i denne tråd.

Jeg er forlængst holdt op med at forsøge, at danne en mening om konflikten. Det er the never ending story, og den har derfor den triste effekt, at man i længden bliver lidt upåvirket af de ting, der udspiller sig dernede.

Angående fortiden og grundlaget for situationen er min sympati med palæstinenserne. Deres metoder udi håndteringen er dog helt forfærdelige. Der er dog ting, jeg ikke forstår. Man giver dem valgmulighed, og de vælger at blive ledet af en gruppe, der af EU katagoriseres som terrorister. Desuden forsøger man med en voldelig konflikt med israelerne, netop som disse, langsomt, giver palæstinenserne flere og flere rettigheder og muligheder. Og hvorfor en voldelig/blodelig konflikt med en nation, der militært er totalt overlegen. Over 100 israelske krigsfly var i luften, og tanksne står på venteposition. Hvor mange fly har palæstinenserne? Et godt bud er nul. Våbenhvilen er ovre, og så sender palæstinenserne raketter ind i Israel. Hvad regner de selv med? At israelerne ikke svarer igen? Man må håbe, at det palæstinensiske folk snart lærer at se ind ad, og indse at Hamas/terror/martyrdom osv. ikke er vejen frem. Heldigvis virker Abbas og folkene på Vestbreden til at være en tand mere kløgtige end deres landsmænd i Gaza.

Kommer helt til at tænke på Farfour nu:
http://www.youtube.com/watch?v=AY0zE64thJ4&feature...
http://www.youtube.com/watch?v=4wiBwQ9fiho&feature...

http://www.youtube.com/watch?v=5S995NCeaUg&feature...

Der sker vist ikke noget før USA sætter begge sider stolen for døren med henvisning til at resten af verden formentligt efterhånden er trætte af at 10-40 millioner jøder + palæstinensere holder resten af verden som gidsel.

Ingen af parterne fik jo umiddelbart noget ud af den relative fred der havde været. Der er således nok en del opsparet frustration der nu ryger ud.

Gazas problem er at de stort set ikke har noget at tabe; tilværelsen der er kummerlig i forvejen. Raketter gør det ikke bedre - men at vende den anden kind til har jo heller ikke virket. Så kan man lige så godt ´bevare noget selvrespekt´.

"Og hvorfor en voldelig/blodelig konflikt med en nation, der militært er totalt overlegen."

Man må forstå den palæstinensiske kamp internt hvis man vil forstå noget som helst i den konflikt. Man kan ikke dele det op i en kamp mellem Israel/Palæstina. Det er for sort/hvidt. indenfor den palæstinensiske gruppe er der i hundredevis af undergrupper. Kommunister, socialister, religiøse, fundamentalister og alt derind imellem. Man må også forstå at store dele af den Palæstinensiske ledelse ikke vil have en fred med Israel. De ønsker at jøderne ( Zionisterne) trækker sig helt ud og overlader hele området Israel til Palæstinenserne. Dette krav, som stammer helt tilbage fra Israel grundlæggelse, har i den grad fastlåst palæstinenserne (også de mere moderate) da den leder der begynder at føre alvorlige forhandlinger med Israelerne, og måske vil gå så langt som at anerkende dens ret til at eksistere, vil møde massiv modstand, både fra andre, mere konservative ( i mangel på bedre ord) ledere, og fra en stor del af befolkningen, hvor et selvstyrende Palæstina er blevet et slags utopia, som på sin vis fungerer som et lyspunkt, i en ellers trist dag.

Konklusionen er det bliver meget svært at forhandle en løsning på plads så længe man ikke har en samlet palæstinensisk ledelse, da der ikke i den nuværende situation, er nogen som har et folkeligt og politisk mandat til at indgå en aftale. Hvis en moderat leder indgår en våbenhvile med Isrealerne står de mere rabiate klar til at bryde denne, for igen at høste befolkningens opbakning....

its sad but true

Og taberne i dette spil er sjovt nok den palæstinensiske befolkning, og i mindre grad den Israelske..

Gazas problem er at de stort set ikke har noget at tabe; tilværelsen der er kummerlig i forvejen. Raketter gør det ikke bedre - men at vende den anden kind til har jo heller ikke virket. Så kan man lige så godt ´bevare noget selvrespekt´.

1992: Palæstinenserne får stor selvbestemmelse i Gaza og på Vestbreden.
Sidst i halvfemserne: Israel trækker sig fra Hebron, og palæstinenserne får mere kontrol.
Starten af dette årtusinde: Israel trækker sig ud af Sydlibanon.
Under Sharon trækker israelerne sig fuldstændigt ud af Gaza, og der er nu reelt palæstinensisk selvstyre både her og på Vestbreden.

For mig at se går det da hele tiden, langsomt, den rigtige vej, så at sige at palæstinenserne ikke har noget at tabe, er rent vrøvl.

"at sige at palæstinenserne ikke har noget at tabe, er rent vrøvl"

De fremskridt du peger på er formelle; reelt er levestandarden i Gaza bare blevet værre og værre. Det er ikke tilfældigt at Hamas har langt bedre fat i folk i Gaza end på Vestbredden.

Gaza er stort set een stor flytningelejr mens Vestbredden giver langt bedre mulighed for at have noget der ligner et liv.

Af den grund er det ikke underligt at handlinger udført af folk i Gaza kan synes irrationelle og kortsigtede.