Snak

Her kan EU´s nye forslag redde røven på dem.

Man vil fra EU´s side hjælpe med at sikre den egyptiske grænse, så den kan blive åbnet for bl.a. forsyninger. På den måde lever man op til kravene fra begge sider af.

Palæstina er nødvendigt at holdes under militær kontrol rent sikkerhedsmæssigt, så længe den arabiske trussel stadig eksisterer. Om man kan lide det eller ej. Den har stor militær strategisk betydning. Havde man overladt det fuldstændigt til PA, ville det være et stort sikkerhedskompromis.

Desværre ud fra et palæstinensisk humanitært synspunkt. Det er åbenlyst at de lider under det. Det er åbenlyst at den nemmeste løsning havde været at alle jøder forlod Israel. Hele "problemet" havde som sådan været løst. Den svære løsning er Israel med jøder. Det kræver ikke en bachelorgrad for at regne den ud.
Nu er det bare sådan at jøder har samme stolthed og nationalfølelse som araberne. Og desværre samme dybe had.Hvordan kan dette fornægtes den dag idag? Er det ikke selvmodstridende? Man ønsker et helt folk dødt(eller i den milde variant fordrevet), og snakker om fredsproces(fra arabisk side, og i mindre grad palæstinensisk). Det skal fra min side heller ikke negligeres, som, tror jeg, pharzon også påpegede, at de arabiske befolkninger som sådan, ikke er en homogen masse, og at der er radikale kræfter på vej.

Hamas som nu regerer i Gaza, har som hovedformål at udslette Israel. Hvordan skal Israel kunne acceptere en sådan trussel, samtidig med at det skal opretholde sin sikkerhed? Våbenhviler og fredsprocesser, kan selvsagt aldrig accepteres af Israel, når modparten hedder Hamas. I længden. Hvis man ikke anderkender denne ret, til at beskytte eget territorie præventivt, fjerner man selvklart Israels territoriale sikkerhed i længden. Ligesom Israel aldrig kan acceptere at Iran får atomvåben. Palæstinensernes ret til land og deres territoriale ret, kan selvklart heller ikke fornægtes.

Så længe begge parter respekterer dette. Den samme ret for jøderne er dog blevet fornægtet i 60 år af hele mellemøsten med meget få undtagelser, og deres ret til eget land. Her har vi selvklart hele problemet. Israels naboer vil i langt tid fremover udgøre en trussel for jøderne, og alle der ønsker Israel væk, kan ikke forvente andet end krig. Det er jo en lang krigserklæring som sådan, at man under ingen omstændigheder anderkender Israel. Det har krigene jo også vist. Det er min klare holdning. Bare se Israels dilemma i dette kontekst før i dømmer Israel. Praktisk taget alle muslimer fornægter jødernes ret til land. Til den dag idag, eksisterer den samme opfattelse. At hele Israel skal væk. Og landet blev stjålet. Der var en fordrivelse, den samme fordrivelse som jøderne først oplevede fra Europa, derefter fra mellemøsten. Gang på gang har jøder været udsat for nedværdigelse og ydmygelse, pga gammelt historisk had. Til den dag idag. Dvs du bliver som jøde først og fremmest dømt pga dit land og oprindelse. Strider dette ikke imod alle fundamentale menneskelige principper? Hvordan kan man forvente fredelig Israelske handlinger mod den palæstinensiske befolkning? Når man fra arabisk side har ventet gennem de sidste 60 år på at udslette Israel? Og med adskillelige invasioner, der nær havde kostet alle jøderne deres liv? Det er ikke banko eller poker. Det er et helt land vi snakker om. Et helt folk. . Lad os nu ikke gå ind på om det var retfærdigt eller ej, og om Israel skulle være oprettet. Dette fjerner nemlig ethvert diskussionsgrundlag.

Fornægtelse af Israel, tjener kun 1 formål. Nemlig krig og intet andet. Og det ligger jo i enhver jødes baghoved. Hadet til dem og deres land.
Israel har aldrig haft en interesse i krig, ej heller et ønske om reel erobring af land. Ja der har været tæt på diverse invasioner, men aldrig med et andet formål end territorial kontrol. Kun beskyttelse af egen befolkning. Dette kan ikke benægtes. Modsat dets naboer som har starter krige med det ene formål, nemlig total erobring. Men nu snakker vi 2008. Snart 2009. Man kunne nemt fra arabisk side acceptere Israel, mod feks nogle landområder, og andre virkelige interessepunkter såsom en del af Jerusalem, og andre muslimske helligdome, da resten af Israel(ret mig hvis jeg tager fej) ikke har den store interesse som sådan for Islam. Tager jeg virkeligt fejl når jeg siger at Israel ikke betyder det helt store som land for Islam? Her sammenligner jeg feks med Saudiarabien. Hadet til jøderne, og ydmygelsen over adskillelige krige er den virkelige drivkraft. Palæstina og Israel er bare en brik i spillet. Eller hvad?
Israel er i grove træk 1/100 af størrelse ift mellemøsten. Skulle dette virkeligt have så stor en interesse som det gøres til? Der er noget der ikke stemmer her. Lidt ligesom når der tales palæstinensernes sag. Den virkelige og rette agenda er ofte skjult. Netop fordi disse regimer lever af undertrykkelse og løgn for at holde befolkningen nede. Ligesom de har brug for et fjendebillede bla for at opretholde et stort militærapparat, og Iran med deres Atomvåben bla.

Lige for at runde tråden af her før jeg går i seng. Mine indlæg skal ikke ses som et angreb mod alle muslimer. Misforstå mig ikke. Det var og er et angreb mod radikal islamisme. Det blev drejet lidt i den forkert retning.

Uden at skulle gøre mig til ekspert omkring alle detaljer i konflikten, og uden nødvendigvis at vælge side for eller imod, så vil jeg alligevel give mit besyv med, med en historisk gennemgang af Palæstina sådan som jeg kender de historiske facts:

Så vidt jeg kan læse har Palæstina som selvstændigt land med et palæstenensisk folk aldrig eksisteret:

En kort opmsummeret tidslinje:

F.v.t.: Landet bosættes af forskellige stammefolk.
62.f.v.t Landet besat af romerne, og det er dem der første gang bruger betegnelsen "Palæstina" om det der dengang var en romersk provins.
638 - Landet erobres af muslimske arabere og de sidder på tronen indtil starten af 1.verdenskrig.
(de sidste 400 år af denne periode indgik Palæstina i det osmanniske rige med Konstantinopel (Istanbul) som hovedstad.

1917 Området erobres af engelske tropper Jerusalem og Palæstina.
England bliver formynder af området og lægger allerede her planer om at der i området skal oprettes en jødisk stat. (dette har således ikke noget specielt med 2.verdenskrig at gøre)

1922 England opdeler Palæstina i to dele: vest for Jordanfloden og emiratet Transjordanien - altså det større område - på østsiden af floden. Derved var Palæstina minimeret til mindre end en fjerdedel, hvorved de tre fjerdedele tilfaldt araberne.

1947: Vedtager FN en delingsplan for Palæstina, der yderligere skulle opdele Vestjordanlandet i henholdsvis en jødisk og en arabisk stat

1948: Dette træder i kraft i maj 1948 og en halv snes arabiske lande går i krig med den nye Israel. Transjordaniens leder, emir Abdullah, erobrede i krigen ca. 6000 kvadratkilometer af Vestjordanlandet. Det er de nævnte 6000 kvadratkilometer, som nu kaldes »Vestbredden«.

1967: Den berømte seks-dages krig hvor Egypten, Jordan, Syrien og Irak går i krig med Israel, men højst overraskende taber.
Den arabiske alliance ønskede en gang for alle at gøre det af med den jødiske stat, men stik mod deres forventninger slog Israel alle arabiske hære tilbage. Ved krigshandlingernes afslutning besad Israel de tidligere arabisk kontrollerede områder: Vestbredden (Jordan), Østjerusalem (Jordan), Gazastriben (Egypten), Sinai-halvøen (Egypten) og Golan-højderne (Syrien).

Israel forsøgte i de efterfølgende år uden held at komme i dialog med de arabiske lande for at bytte de erobrede landområder tilbage til gengæld for en varig fred, dog uden held.
Som nævnt tidligere i tråden har Israel siden indgået fredsaftale med Egypten, og Jordan, mens de stadig officielt i hvert fald er i krig med Syrien og Irak.

Det vil altså sige, at Palæstinenserne har haft alle muligheder for oprettelsen af en palæstinenisk stat. Området er allerede givet dem. Jeg er udemærket klar over uenigheden om områdets størrelse, men selve den ide at landet fra starten skulle have heddet Palæstina og at det var denne selvstændige nation som FN valgte at give til jøderne er så vidt jeg kan se ikke rigtig.


Lad mig slå fast at jeg ikke mener at Israel er fuldkommen udskyldige eller at de ikke har begået dumme ting. Ligeledes er jeg flintrende ligeglad hvemd er bor der, og om de er jøder, muslimer, katolikker eller ateister.
Men jeg mener bare ikke at samnenligninger med nazi-tysklands besættelse af DK holder en meter, og jeg mener også at det er dybt forskruet at tale om at de palæstenensiske selvmordsbomber er et nødvendigt redskab fra en undertrykt befolkningsgruppe der ikke har andet valg.

Nåh, nok om det. Klokken er mange og jeg har allerde skrevet rigeligt.

Enhver fundamentalist er trænet i Koranen og finder heri adskillelige belæringer om død og ødelæggelse der. Den ideologi der driver alle troende muslimer.

Det kan godt vaere, at du siger, at du intet har imod muslimer. Dine indlaeg vidner dog om det modsatte i flere tilfaelde. Ovenstaaende er imo i strid med racismeparagraffen i og med at du forbinder en hel religion med doed og oedelaeggelse - og tilskriver disse ting, som det eneste maal for enhver muslim. Det er forkasteligt.

Desuden kan mange af de ting du skriver i dit sidste indlaeg vendes om, saa Israel bliver skurken.

LevroneFan..

Israel er nu anerkendt af både Jordan og Egypten, ligesom al-Assad for cirka en uge siden (mener jeg) lod forstå, at man potentielt snart kunne indlede topartsforhandlinger mellem Israel og Syrien, hvilket er en de facto anerkendelse af Israel.

Der er få af Israels naboer på nuværende tidspunkt, der reelt ønsker at skylle Israel ud med badevandet. De fleste arabiske regeringer har efterhånden vænnet sig til Israel som et faktum. Dermed ikke sagt, at der ikke eksisterer trusler i disse lande, men de kommer nu først og fremmest fra ikke-statslige aktører modsat tidligere.

Her står Iran imidlertid tilbage som en stor, statslig trussel mod Israel.

1917 Området erobres af engelske tropper Jerusalem og Palæstina.
England bliver formynder af området og lægger allerede her planer om at der i området skal oprettes en jødisk stat. (dette har således ikke noget specielt med 2.verdenskrig at gøre)

1922 England opdeler Palæstina i to dele: vest for Jordanfloden og emiratet Transjordanien - altså det større område - på østsiden af floden. Derved var Palæstina minimeret til mindre end en fjerdedel, hvorved de tre fjerdedele tilfaldt araberne.

1947: Vedtager FN en delingsplan for Palæstina, der yderligere skulle opdele Vestjordanlandet i henholdsvis en jødisk og en arabisk stat

.


Netop dette er meget vigtigt, det giver nemlig mening at sige at England og FN har skabt de landegrænser og de problemer vi ser idag.


Problemet er at Israel financerede gruppen hamas, og jeg er overbevidst om det er meningen at det er for at skabbe kaos og krig i området!

Ligesom CIA financerede Al CIAquida i 80 og 90erne, så gjorde mossad det samme, det hele gentager sig, intet overrasker her.

Desværre er medierne ejet af de samme krigspsykopater, og fred er bare et håb hos den intetvidene!

Meningen er nu at erobre flere landområder og skyde skylden på Hamas, det samme vil ske mod vestbredden i fremtiden, og til den tid vil det komme som en overraskelse igen igen igen....!!!

Igen er Hamas ledet er en flok tosser som åbenbart ikke kan se at de umuligt kan vinde noget ved at sende raketter mod Israel!

Israel bruger medierne godt, for nylig sagde Israels udenrigsminster at Hamas bevidst gik efter at ramme børn og skoler, noget som forkommer mig mærkeligt da det er hjemmelavet raketter og uden præcisions udstyr, derfor rammer de tilfældigt i Israel .


Historien ændre sig ikke, de Israelske magthaver vil ikke have fred med palestinenserne og det samme gælder med de magthavene i palestina!

Men problemet startede med Englands opdeling af landene( noget som kommer til at ske med Iraq i fremtiden) det hele er planlagt!


Fredsløsning.

Fjern enten alle palæstinenserne (bliver desværre ikke gjort da Israel kun vil fjerne toppen af isbjerget så kampene kan fortsætte i fremtiden) eller også skab en FN hær i området.

http://www.warchat.org/pictures/arab_israel_war_19...

En tendens som vil bliver meget større i fremtiden:-)

Shalom my brothers;)

From the New York Times, December 30, 2008

"Why Israel Feels Threatened" by Benny Morris (professor of Middle Eastern history at Ben-Gurion University)

Many Israelis feel that the walls — and history — are closing in on their 60-year-old state, much as they felt in early June 1967, just before Israel launched the Six-Day War and destroyed the Egyptian, Jordanian and Syrian armies in Sinai, the West Bank and the Golan Heights.

More than 40 years ago, the Egyptians had driven a United Nations peacekeeping force from the Sinai-Israel border, had closed the Straits of Tiran to Israeli shipping and air traffic and had deployed the equivalent of seven armored and infantry divisions on Israel’s doorstep. Egypt had signed a series of military pacts with Syria and Jordan and placed troops in the West Bank. Arab radio stations blared messages about the coming destruction of Israel.

Israelis, or rather, Israeli Jews, are beginning to feel much the way their parents did in those apocalyptic days. Israel is a much more powerful and prosperous state today. In 1967 there were only some 2 million Jews in the country — today there are about 5.5 million — and the military did not have nuclear weapons. But the bulk of the population looks to the future with deep foreboding.

The foreboding has two general sources and four specific causes. The general problems are simple. First, the Arab and wider Islamic worlds, despite Israeli hopes since 1948 and notwithstanding the peace treaties signed by Egypt and Jordan in 1979 and 1994, have never truly accepted the legitimacy of Israel’s creation and continue to oppose its existence.

Second, public opinion in the West (and in democracies, governments can’t be far behind) is gradually reducing its support for Israel as the West looks askance at the Jewish state’s treatment of its Palestinian neighbors and wards. The Holocaust is increasingly becoming a faint and ineffectual memory and the Arab states are increasingly powerful and assertive.

More specifically, Israel faces a combination of dire threats. To the east, Iran is frantically advancing its nuclear project, which most Israelis and most of the world’s intelligence agencies believe is designed to produce nuclear weapons. This, coupled with Iranian President Mahmoud Ahmedinejad’s public threats to destroy Israel — and his denials of the Holocaust and of any homosexuality in Iran, which underscore his irrationality — has Israel’s political and military leaders on tenterhooks.

To the north, the Lebanese fundamentalist organization Hezbollah, which also vows to destroy Israel and functions as an Iranian proxy, has thoroughly rearmed since its war with Israel in 2006. According to Israeli intelligence estimates, Hezbollah now has an arsenal of 30,000 to 40,000 Russian-made rockets, supplied by Syria and Iran — twice the number it possessed in 2006. Some of the rockets can reach Tel Aviv and Dimona, where Israel’s nuclear production facility is located. If there is war between Israel and Iran, Hezbollah can be expected to join in. (It may well join in the renewed Israeli-Palestinian conflict, too.)

To the south, Israel faces the Islamist Hamas movement, which controls the Gaza Strip and whose charter promises to destroy Israel and bring every inch of Palestine under Islamic rule and law. Hamas today has an army of thousands. It also has a large arsenal of rockets — home-made Qassams and Russian-made, Iranian-financed Katyushas and Grads smuggled, with the Egyptians largely turning a blind eye, through tunnels from Sinai.

Last June, Israel and Hamas agreed to a six-month truce. This unsteady calm was periodically violated by armed factions in Gaza that lobbed rockets into Israel’s border settlements. Israel responded by periodically suspending shipments of supplies into Gaza.

In November and early December, Hamas stepped up the rocket attacks and then, unilaterally, formally announced the end of the truce. The Israeli public and government then gave Defense Minister Ehud Barak a free hand. Israel’s highly efficient air assault on Hamas, which began on Saturday, was his first move. Most of Hamas’s security and governmental compounds were turned into rubble and several hundred Hamas fighters were killed.

But the attack will not solve the basic problem posed by a Gaza Strip populated by 1.5 million impoverished, desperate Palestinians who are ruled by a fanatic regime and are tightly hemmed in by fences and by border crossings controlled by Israel and Egypt.

An enormous Israeli ground operation aimed at conquering the Gaza Strip and destroying Hamas would probably bog down in the alleyways of refugee camps before achieving its goal. (And even if these goals were somehow achieved, renewed and indefinite Israeli rule over Gaza would prove unpalatable to all concerned.)

More likely are small, limited armored incursions, intended to curtail missile launches and kill Hamas fighters. But these are also unlikely to bring the organization to heel — though they may exercise sufficient pressure eventually to achieve, with the mediation of Turkey or Egypt, a renewed temporary truce. That seems to be the most that can be hoped for, though a renewal of rocket attacks on southern Israel, once Hamas recovers, is as certain as day follows night.

The fourth immediate threat to Israel’s existence is internal. It is posed by the country’s Arab minority. Over the past two decades, Israel’s 1.3 million Arab citizens have been radicalized, with many openly avowing a Palestinian identity and embracing Palestinian national aims. Their spokesmen say that their loyalty lies with their people rather than with their state, Israel. Many of the community’s leaders, who benefit from Israeli democracy, more or less publicly supported Hezbollah in 2006 and continue to call for “autonomy” (of one sort or another) and for the dissolution of the Jewish state.

Demography, if not Arab victory in battle, offers the recipe for such a dissolution. The birth rates for Israeli Arabs are among the highest in the world, with 4 or 5 children per family (as opposed to the 2 or 3 children per family among Israeli Jews).

If present trends persist, Arabs could constitute the majority of Israel’s citizens by 2040 or 2050. Already, within five to 10 years, Palestinians (Israeli Arabs coupled with those who live in the West Bank and Gaza Strip) will form the majority population of Palestine (the land lying between the Jordan River and the Mediterranean).

Friction between Israeli Arabs and Jews is already a cogent political factor. In 2000, at the start of the second intifada, thousands of Arab youngsters, in sympathy with their brethren in the territories, rioted along Israel’s major highways and in Israel’s ethnically mixed cities.

The past fortnight has seen a recurrence, albeit on a smaller scale, of such rioting. Down the road, Israel’s Jews fear more violence and terrorism by Israeli Arabs. Most Jews see the Arab minority as a potential fifth column.

What is common to these specific threats is their unconventionality. Between 1948 and 1982 Israel coped relatively well with the threat from conventional Arab armies. Indeed, it repeatedly trounced them. But Iran’s nuclear threat, the rise of organizations like Hamas and Hezbollah that operate from across international borders and from the midst of dense civilian populations, and Israeli Arabs’ growing disaffection with the state and their identification with its enemies, offer a completely different set of challenges. And they are challenges that Israel’s leaders and public, bound by Western democratic and liberal norms of behavior, appear to find particularly difficult to counter.

Israel’s sense of the walls closing in on it has this past week led to one violent reaction. Given the new realities, it would not be surprising if more powerful explosions were to follow.


En god artikel over hvorfor Israel skal tage kampen op mod palæstinenserne!

http://www.nytimes.com/2008/12/30/opinion/30morris...

Ligesom CIA financerede Al CIAquida i 80 og 90erne, så gjorde mossad det samme, det hele gentager sig, intet overrasker her.

Når USA hjalp var det ikke for at skabe sig sin egen modstander, det var for at svække russerne.

Når USA hjalp var det ikke for at skabe sig sin egen modstander, det var for at svække russerne.


....


Det er problemet, USA(CIA/Pentagon) skal gøre sig fri for de araber, det ville være bedst for USA og den frie verden.

tror desværre CIA havde flere planer med al CIAquida end vi lige går og tror:-(

Israelske araber er langt fredligere end de palæstinenser som er hjernevasket af terrorgrupper som hamas og fatah! Israel som den eneste stat uden palæstinenserne er løsning på problemet.


Men den rige elite i USA og vesten har sammen med sine arabiske diktatorer(nogen af det værste i verden) gjort dem selv til verdens hersker og de er ligeglade med menneskeliv!

Jeg ser kun en løsning, det er at Israel smider alle palæstinenserne ud af Gaza, det er den eneste humane løsning! lad Europa og USA tage imod dem, Israel kan ikke gøre dette alene!

Synes det er synd at Israel skal udsættes for dette, for problemet er skabt af europæerne, men det er semitterne der betaler for det :((