Der er sket en del i tråden siden i går, så hvor skal jeg begynde?
Jeg vil starte med igen at afvise påstanden om, at alle Israels naboer ønsker at tilintetgøre landet. LevroneFan skriver, at jødernes ret til land med få undtagelser er blevet fornægtet i de sidste 60 år. Der må jeg igen henvise til, at der findes bilaterale fredsaftaler mellem Jordan og Israel og mellem Egypten og Israel, og at man i Syrien også kunne være interesseret i en sådan.
Hvis man spørger en araber på gaden, ville han sandsynligvis være fløjtende ligeglad med israelernes ret til land, og hvis man spurgte hvorfor, ville han svare, at det er fordi, Israel ikke respekterer palæstinensernes ditto. Langt de fleste arabere og muslimer nærer ikke et stort had til israelerne på grund af deres religion, men på grund af deres handlinger mod palæstinenserne. Det er der lavet flere undersøgelser af.
Der er selvfølgelig fundamentalister, som muligvis har lyst til at udrydde alle jøder, men her skal man også tænke på, at der har eksisteret jødiske mindretal i flere arabiske lande gennem tusinder af år. Hamas nægter at anerkende Israels eksistens. Jeg mener, dette både har en vis sandhed, men også en del retorik og taktik i sig. Hvis Israel kom og tilbød en fuld tilbagetrækning fra de palæstinensiske områder og mulighed for oprettelsen af en palæstinensisk stat samt en løsning på flygtningeproblemet, er jeg sikker på, Hamas ville anerkende Israel, hvis dette var et ultimativt krav. Der var også engang, hvor Fatah ikke ville anerkende Israel. Fatah anaerkendte så Israel, men hvad fik de ud af det? Et såkaldt selvstyre og forhandlinger, som der intet kom ud af, alt imens det ulovlige tyveri af palæstinensisk jord på Vestbredden og i Østjerusalem er fortsat.
Der er også flere, som henviser til, at Iran brændende ønsker at destruere Israel. Man burde måske spørge sig selv, om dette på nogen måde er realistisk? Nej, det er fuldstændigt urealistisk, og kan derfor ikke ses som andet en tom retorik, der skal sikre opbakning fra landets egne indbyggere til styret. Hvordan havde man tænkt sig, at denne tilintetgørelse skulle ske? Ved et landangreb? Fra hvilket land? Fra Syrien? Ved et raketangreb? Med hvad? Men hvis de fik atomvåben ville de jo angribe Israel. Nej, nej og nej. Det ville medføre den totale udslettelse af Iran, og det ville selv præstestyret i Tehran ikke være interesseret i.
JohnDeWolf gentager et ofte brugt argument fra israelsk side, om at araberne har fået tilbudt alle muligheder for fred, men har afvist dem alle. Jeg vil gerne se dette dokumenteret.
Han mener desuden, at sammenligningen med Tysklands besættelse af Danmark i fyrrerne ´ikke holder en meter´. Det har han for så vidt ret i. Forholdene i Danmark under besættelsen var en ren forlystelsespark i forhold til det, som er blevet budt palæstinenserne gennem de sidste over 40 år. Her vil jeg gerne citere fra en bog, som er skrevet af de amerikanske jøder John Mearsheimer og Stephen Walt:
When the occupation began, Benny Morris explains, Israelis "liked to believe, and tell the world, that they were running an ´enlightened´ and ´benign´ occupation, qualitatively different from other military occupations the world had seen. The truth was radically different. Like all occupations, Israel´s was founded on brute force, repression and fear, collaboration and treachery, beatings and torture chambers, and daily intimidation, humiliation, and manipulation." During the First Intifada (1987-91), for example, the IDF distributed truncheons to its troops and encouraged them to break the bones of Palestinian protestors. The Swedish branch of Save the Children organization released a thousand-page report in May 1990 that detailed the effects of that conflict on the children in the Occupied Territories. It estimated that "23,600 to 29,900 children required medical treatment for their beating injuries in the first two years of the [first] intifada." Moreover, it estimated that almost one-third of the children were ten years or under; one-fifth were five and under; more than four-fifths "had been beaten on their heads and upper bodies and at multiple locations"; and almost one-third of the children "sustained broken bones, including multiple fractures."
Det skal nævnes, at de to forfattere udover at være amerikanske jøder er professorer på hhv. University of Chicago og Harvard University. Ovennævnte citat er fra deres bog "The Israel Lobby and U.S. Foreign Policy, som varmt kan anbefales.
Godt nytår til alle!