Snak

Jeg vil lige sige at det faktisk kun er 2 lande der er reele krigsfjender som sådan. Syrien og Iran. De andre lande har nok at bakse med internt, for at de skulle prioritere Israel på nogen måde. 36 år er der gået siden sidst, og der kommer til at gå LANGT tid før araberne mobiliserer nogen form for fjendtlige styrker, tiden taget i betragtning. Deri hvor risikoen er størst for Israel, er hvis de nuværende regimer falder og erstattes af fanatiske grupper som det er sket i Gazastriben. Egypten og Jordan er dem det ligger allerfjernest i sinde på trods af de ligger tættest på.

Levrone.

"Meningsmålinger viser, at mens flertallet af Israels befolkning støtter de nuværende bombeangreb mod Gaza, så vil den støtte falde meget markant ved en landoffensiv"

Det stod i papirudgaven af politiken. Jeg prøver at finde det, indtil videre må du nøjes med overstående citat.

Levrone, det er jo fordi det ikke er gangbart for lande som Egypten og Jordan at have den holdning officielt, men mon ikke det trods alt er med aftenbønnen ret mange steder i de pågældende lande.

Hvis man tager de historiske briller på, så ville man jo også vide, at Israel af flere forskellige grunde kører en no-nonsense politik i disse situationer.

I det konkrete tilfælde virker midlet dog noget ude af proportion.

@ Razz

Ja, Israel er ildeset af sine nabolande, og dette er endnu en faktor, der tilspidser situationen. Man kan selvfølgelig ikke skrue tiden tilbage, men i bagklogskabens lys kan man diskutere det fornuftige i at lade religion danne beslutningsgrundlag for tilblivelsen af en stat i et område, der i forvejen var beboet af et anden befolkningsgruppe.

At jøderne skulle have en kompensation for 2. verdenskrigs lidelse kan man dårligt bebrejde nogle, men man havde enten undervurderet palæstinenserne vilje til blot at lade sig okkupere eller israelerne trang til med al vold og magt at udøve overgreb på palæstinenserne.

Ja okay. Det var godt nok mange. Kan godt se den poll du referer til inde på haaretz. 52 % støttede et udelukkende luftbombardement, og kun 19% en landinvasion. Det hænger sammen med at man ikke fra den nuværende regerings side har lagt en klar plan, exitplan osv. Man glemmer ikke så hurtig Libanon 2. Det skal ikke undre mig om man begår den samme fejl, og ikke formår at knække Hamas, og Fatah ikke opnår magten i Gaza.
Man har ageret meget udfra egne hensyn, også med det fremstående valg i sigte. Hvornår har man hørt dem feks snakke om en strategi, starttid, exitplan osv? Virker ekstremt lukket."Experience teaches that the poll numbers could change very quickly with any complication in the fighting. During the first week of the Second Lebanon War, Prime Minister Ehud Olmert and then defense minister Amir Peretz enjoyed unprecedented popularity ratings of 75 percent and 80 percent, respectively. Two months later those ratings fell by about 90 percent." Lol jeg skulle lige til at påpege det med hvor hurtig ratings kan falde og stige ift. succesgraden. Den kan falde til 5% eller stige til 70-80% afhængig af hvor stor succes den nuværende invasion har. Så vidt jeg kunne forstå på forskellige brugerindlæg fra Israelsk side, så er der enorm opbakning til den nuværende invasion som sådan, dog slet ikke i dens nuværende kontekst. Man er fokuseret på at minimere Israelske tab. Opbakningen til en "fornuftig" invasion(hvor ulækkert det end lyder fra et humanistisk synspunkt), ligger nok i retningen af 90% er min fornemmelse. Der er ovenikøbet stor utilfredshed med den nuværende regering, som man mener har været ALT for blødsødent overfor Gazastriben. Læste at palæstinensernes opbakning til en fortsat væbnet kamp i gaza er 98% . Ved ikke om man skal tage det for gode varer dog. Det var ikke en officiel poll der var linket til.
Folk vil gå endnu hårdere til værks og besætte hele gazastriben permanent.
Man kan så være uenig eller enig i denne holdning.

"Intet, men det forudsætter, at der er nogle, der vil dialogen og forhandlingen. Og jeg har endnu ikke set noget, der tyder på, at Israel reelt vil forhandle om noget som helst - dermed ikke sagt at Hamas vil."

Så har du ikke fuldt ret godt med i historietimerne:

Her er en lille oversigt over aftaler siden 1979:
http://www.dr.dk/gymnasium/emner/israel_palaestina...


Læg dertil de kiksede Camp David forhandlinger fra 2000 under Clinton:
Israels gav dengang udtryk for en vilje til store indrømmelser for at nå frem til en fredelig løsning. Det var Arafat der dengang afbrød forhandlingerne.
Link til Clintons forslag her:
http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Peace/...

Da Palæstinenserne senere nedgjorde det amerikanske forslag udtalte
udsending Dennis Ross at "anklagen om at Vestbredden ville blive inddelt i kantoner som fuldstændig usand og anførte, at det tilbudte areal delte en fælles grænse."

Ligeså sagde han at det var Arafat der ødelagde forhandlingerne, IKKE Barak.

Prøv f.eks at se det her interview:
http://www.foxnews.com/story/0 ,2933,50830,00.html

"Number one, at Camp David we did not put a comprehensive set of ideas on the table. We put ideas on the table that would have affected the borders and would have affected Jerusalem.

Arafat could not accept any of that. In fact, during the 15 days there, he never himself raised a single idea. His negotiators did, to be fair to them, but he didn´t. The only new idea he raised at Camp David was that the temple didn´t exist in Jerusalem, it existed in Nablus. "

En gut som Benjamin Netanyahu bestemt ikker ikke hjulpet i sin regeringstid, men nu var det bare som modsvar til påstanden om at Israel ikke var villig til forhandling.

Arabisk nag glemmes ikke. Det benægter jeg ikke. Men det er altså mange moderate kræfter der kæmper for at blive ved magten specielt i Jordan og Egypten. Sjovt hvordan jeg selv skrev om Israels arabiske naboers store trussel. Tror jeg fik forsnakket mig lidt der. De kæmper i den grad en intern national kamp imod stærke fundamentalistiske kræfter, som har sat alle sejl ind på at styrte de nuværende regimer. Syrien og Iran har jo i den grad støttet den slags destabiliserende fundamentalistiske kræfter. Israel er for så vidt slet ikke aktuelt indenrigspolitisk. Den nuværende konflikt har blot pustet til de få gløder der måtte være tilbage. MEGET er sket siden sidste krig. For de fleste landes vedkommende fremskridt og for få tilbageskridt.
Det er bare en langsommelig proces.

I øvrigt er hele konflikten et eksempel på, at religiøs fanatisme også kommer stærkt til udtryk fra vestlig side. Oprettelsen af staten Israel var i hvert fald for mange en religiøs våd drøm, der gik i opfyldelse.

"At jøderne skulle have en kompensation for 2. verdenskrigs lidelse kan man dårligt bebrejde nogle, men man havde enten undervurderet palæstinenserne vilje til blot at lade sig okkupere eller israelerne trang til med al vold og magt at udøve overgreb på palæstinenserne. "

Beslutningen om en jødisk stat blev truffet allerede i 1917 med Balfour erklæringen, og altså længe inden man kunne forudse de lidelser jøderne ville komme til at lide under 2.verdenskrig. Det var ikke en aftale, men et brev fra daværende engelske udenrigsminister Balfour på vegne af den engelske regering, men var dog stadig et løfte om land, lang tid før 1947. Når man i 1947 besluttede sig for en officiel deling så skyldes det at der på det tidspunkt allerede var brudt en form for borgerkrig ud.

Jeg sad og reflekterede lidt over den humanitære situation lige nu, og det er for mig uforståeligt hvorfor man har bremset nødhjælp, slukket for meget strøm, benzin osv. Desværre er det klart inhumant, det kan man ikke komme udenom. Jeg er så afgjort ikke for at man sådan straffer den civile befolkning. Eller for den sags skyld i nogen som helst konflikt udsætter den civile befolkning for unødige lidelser. Det er ikke alt for klogt. Man vinder så afgjort heller ikke nogen som helst international opbakning på den slags politik. Så det er en lose/lose situation. Det er klart at så mange folk er blevet foragede ved denne form for straffeaktion. Der er så mange fejl ved invasionen at man kan undre sig over hvor gennemtænkt det egentligt er. Man vinder ihvertfald ikke opbakning til Fatah, ved at udsulte gazabefolkningen. Som så mange andre også har påpeget, kan Hamas heller ikke tabe deres fodfæste udelukkende ved krig.