Når selv CNN nu siger, at Israel brød våbenhvilen, må der være noget om sagen.
Som jeg tidligere har skrevet, skal Israel under alle omstændigheder nok finde en undskyldning for at starte en krig, hvis de først har sat sig for det. Denne krig har været planlagt længe. I 2006 var det nogle få bortførte soldater. Hvor mange tusinde palæstinensere er det lige, der sidder i israelske fængsler? Før det har der været andre undskyldninger.
Hvis Israel reelt var interesseret i fred havde de for længst trukket sig ud af de besatte områder Gaza, Vestbredden og Østjerusalem. De har haft over 40 år til det! Uheldigvis er de ikke interesserede i at garantere deres borgere en reel sikkerhed, som man ville kunne opnå med oprettelsen af en palæstinensisk stat. I det lange løb tror jeg desværre, de graver deres egen grav.