Snak

@Viola 4 ever og Flying Dutchman

Det eneste denne diskussion handler om, er om hvorvidt Islam er grunden til at det er gået ned ad bakke for de arabiske lande eller ej. Kan ikke helt overskue om I mener at det er tilfældet eller ej.

Islam gør det vel pt næppe nemmere for videnskaben at blomstre, når man ser, hvilken overvældende succes bullshit artists som (i øvrigt ikke-arabiske) Adnan Oktar/Harun Yahya og Zakir Naik nyder.

De amerikanske kreationister ligner en obskur kult i sammenligning.

De skulle lade være med at gå i krig mod Israel. De skal lade være med at bruge Israel som en undskyldning for det ene og det andet. De skulle i stedet gøre en indsats for at hæve levestandarden i deres lande. Israel burde være den sidste af deres bekymringer. De gælder sådan set også for palæstinenserne. Start med at opbygge en fornuftig stat med det man har nu. Tænk på hvor meget man kunne hæve levestandarden hvis man ikke brugte penge på at bekrige et land man aldrig kan slå.

Skal de bare stille sig tilfredse med selvstyre i to byer? Skal man bare ignorere den israelske sikkerhedsmur, som har isoleret en masse palæstinensiske familier? Skal man bare acceptere at de palæstinensiske flygtninge ikke må vende tilbage, fordi der ikke er plads, samtidig med at jøder vender tilbage i hundredtusindvis? Nej, man kommer ikk bare videre.. der er en masse ting, der skal rettes op på, og Israel er ikke alt for samarbejdsvillige

Islam gør det vel pt næppe nemmere for videnskaben at blomstre, når man ser, hvilken overvældende succes bullshit artists som (i øvrigt ikke-arabiske) Adnan Oktar/Harun Yahya og Zakir Naik nyder.

De amerikanske kreationister ligner en obskur kult i sammenligning.

Hvorfor gør Islam det ikke nemmere for videnskaben? Jeg kan ikk udtale mig så meget om de 2 nævnte herrer, fordi jeg ikke kender så meget til dem, udover et par korte klip på youtube..

Hvorfor gør Islam det ikke nemmere for videnskaben?

Sig mig, kan du ikke din Islam?

Prøv at læse her:

Islam og Mellemøsten i det 21. århundrede - i vestligt perspektiv

I Vesten er der kun ringe forståelse og sympati for den måde, den muslimske menneske- og verdensanskuelse praktiseres på. Der har da heller ikke manglet håndgribelig dokumentation for Islams manglende funktionalitet i det 20. og 21. århundrede. Islam har i stor udstrækning ikke evnet at få især de mellemøstlige samfund til at fungere.

Den danske mellemøstforsker Torben Rugberg Rasmussen sammenfattede for nogle få år siden, hvad der formentlig er essensen af mange vestlige iagttageres opfattelse flg.1:
" (...) Næsten enhver mellemøstlig stat ... er leveringsdygtig i næsten en hvilken som helst tænkelig krænkelse af menneskerettighederne. Censur, forfølgelse af etniske, nationale og religiøse mindretal, vilkårlig retspleje, systematisk eller tilfældig tortur, langvarig administrativ frihedsberøvelse, summariske dødsdomme og henrettelser er således i større eller mindre grad en del af den politiske dagsorden. (...) Med enkelte undtagelser er den offentlige forvaltning og administration ineffektiv og langsommelig til det uduelige, fordi beslutningsproceduren ikke bare handler om rationelle og standardiserede rutiner, hvorigennem systemet kan bringes til at fungere så nogenlunde effektivt, gennemskueligt og ikke-voldeligt, men også om statusforhold, autoritære kommandoveje, nogen der kender nogen, mæglere og mellemmænd, der tager sig betalt for at kende systemets smutveje, etniske, familiære eller stammemæssige loyalitetsforhold, der unddrager sig politisk kontrol osv."


Pervez Amir Aliu Hoodbhoy, der er professor i fysik ved et af universiteterne i Pakistans hovedstad Islamabad, har i en artikel i Washington Post2 anført, at "i ingen af de 48 lande, hvor der er et omtrentligt eller decideret muslimsk flertal, er det endnu lykkedes at udvikle et stabilt demokratisk politisk system. Faktisk domineres alle muslimske lande af egennyttige, korrupte eliter, som kynisk fremmer deres personlige interesser og stjæler ressourcer fra deres folk. I ingen af disse lande findes et bæredygtigt uddannelsessystem eller et universitet med international status. (...) Man ser sjældent et muslimsk navn, når man blader igennem videnskabelige tidsskrifter, og hvis man gør, tilhører det sandsynligvis en person, der er bosat i Vesten."

rofessor Hoodbhoy (se note 2) skriver i sit essay: "Den nuværende muslimske verden kan som nævnt ikke opvise ret mange ægte videnskabelige resultater, men til gengæld skorter det ikke på pseudovidenskab.
En tidligere leder på mit fysiske institut i Islamabad har f.eks. beregnet himlens hastighed. Han hævder, at den fjerner sig fra Jorden med en centimeter mindre i sekundet end lyset. Hans geniale metode bygger på et vers i den hellige islamiske skrift, hvor det siges, at gudsdyrkelse på den nat, da skriften blev åbenbaret, er mere værd end tusinde almindelige nætters bønner. Han påstår, at dette svarer til en forsinkelsesfaktor på 1000, som han derpå indsætter i Einsteins specielle relativitetsteori.
Et mere almideligt kendt eksempel: en af de to pakistanske atomingeniører, der for nylig blev anholdt på mistanke om at have udleveret atomhemmeligheder til talebanerne, havde tidligere foreslået, at man kunne løse Pakistans energiproblemer ved at udnytte energien i lampeånder. Han støttede sig til den islamiske tro på, at Gud skabte mennesket af ler, mens engle og ånder blev skabt af ild – det drejede sig med andre ord kun om at indfange lampeånderne og udnytte denne energi. Manden havde en høj stilling."


Den svage stat og det manglende demokrati

Der findes et utal af forklaringer på de muslimske landes ringe tilpasningsformåen til det 21. århundrede.
Én af disse forklaringer bygger på den meget stærke vægt, der traditionelt har ligger på familien, slægten, slægtsgrupper, klaner og stammer. Dette har som resultat haft, at meget få islamiske beslutningstagere har prioriteret ´staten´, dens legitimitet og opretholdelse særlig højt. Der har med andre ord aldrig udviklet sig et folkeligt behov for at se statsapparaturet som en beskytter og garant for den personlige frihed. Efterspørgslen efter demokrati eller demokratiske reformer er med andre ord begrænset – som det har været udtrykt i debatten. Borgerne har i stedet søgt sikkerhed og personlige muligheder fremmet via slægts- og gruppemæssige forbindelser. Fraværet af folkelige organisationer og den manglende mulighed for fredelig dialog med statsmagten har altid været kendetegnet for Mellemøsten. Statslederne har traditionelt i stedet for en politisk dialog med befolkningen holdt sig til massive undertrykkelsesmidler i tilfælde af protester. Omvendt har der heller ingen tradition været for at statsledere gik af eller trak sig tilbage. Politiske forandringer er kommet i form af regulære opstande, kup og revolutioner, hvor herskeren og ikke sjældent dennes familie og nærmeste omgangskreds blev dræbt.
Religiøs og historisk tradition har således bevirket, at meget få muslimske stater – og slet ingen i Mellemøsten – kan betegnes som demokratiske efter vestlig opfattelse. (Vi ser her bort fra Tyrkiet, der ikke er islamisk i traditionel politisk forstand; i den tyrkiske stat har politik og religion i forfatningen været adskilt siden 1920´erne. Det er tankevækkende, at netop denne adskillelse har afstedkommet en væsentligt højere levestandard og større politisk stabilitet i Tyrkiet end i de fleste mellemøstlige, muslimske lande. Samtidig har Tyrkiet et ganske stabilt og velfungerende demokrati).


Det arabiske mindreværdskompleks

Mange mellemøstiagttagere er i dag af den opfattelse, at Det osmanniske Riges sammenbrud efter 1. verdenskrig for alvor satte gang i den muslimske mindreværdsfølelse. Meget værre blev det i sidste halvdel af 1900-tallet, efter den jødiske stat Israels oprettelse og dennes mange militære sejre over dens arabiske naboer i de efterfølgende år. Kulminationen blev nået med Vestens og dets muslimske allieredes totale nedkæmpelse af den irakiske diktator Saddam Husseins krigsmaskine i 1991. Senere samme år gik Sovjetunionen – der traditionelt havde støttet den arabiske side i kampen mod Israel og dets støtte USA – i opløsning. Resultatet var tilsyneladende, at mange muslimer mistede troen på deres eget værd og i stedet søgte efter andre typer af årsagsforklaringer på Islams manglende internationale succes.
Mange muslimer giver i dag udtryk for, at den væsentligste årsag til de islamiske staters politiske, sociale og økonomiske elendighed i første række skal søges i det vantro Vestens forsøg på at ´holde Islam nede´. Abstrakte teorier om USA´s og Israels sammensværgelser støder man på alle vegne. Ganske vist tillod olierigdommen fra 1970´erne hos en del af de mellemøstlige lande en kolossal import af vestlige forbrugsvarer, men dette forhold medførte ikke, at den gamle mistro mod demokrati, verdsliggørelse og retssikkerhed forsvandt.
I mere end 1000 år har muslimer følt, at de har været Vesten og Europa intellektuelt og videnskabeligt overlegne. Under og efter korstogstiden og i nogle århundreder efter dominerede muslimsk viden fx indenfor kunst, kultur, filosofi og videnskaberne matematik og lægekunst. Men dybtgående filosofiske, tekniske, økonomiske, politiske og militære ændringer i Vesten – især:

reformationen i 1500-tallet og den senere adskillelse af stat og kirke
den merkantile kapitalisme og oplysningstiden i 1700-tallet, hvor erfaringsvidenskaberne blev sat i højsædet
den samtidige industrielle revolution med de talrige nye tekniske opfindelser

sendte Islam og det osmanniske rige ned i en dyb krise, som i realiteten aldrig er blevet overvundet.

" Men er det udelukkende araberne der skal kæmpe for andre arabere, eller er det hele verdens ansvar at forsvare de uretfærdigt behandlede?"

De skulle lade være med at gå i krig mod Israel. De skal lade være med at bruge Israel som en undskyldning for det ene og det andet. De skulle i stedet gøre en indsats for at hæve levestandarden i deres lande. Israel burde være den sidste af deres bekymringer. De gælder sådan set også for palæstinenserne. Start med at opbygge en fornuftig stat med det man har nu. Tænk på hvor meget man kunne hæve levestandarden hvis man ikke brugte penge på at bekrige et land man aldrig kan slå.

Kan du fortælle mig hvornår en arabisk stat sidst har erklæret Israel krig ?

Edit: det her skulle gøre det lettere for dig

Israeli War of Independence 1948–1949
Retribution operations 1951–1955
Suez War 1956
Six-Day War 1967
War of Attrition 1967–1970
Yom Kippur War 1973
South Lebanon conflict 1978
First Lebanon War 1982
South Lebanon conflict 1982–2000
First Intifada 1987–1993
Second Intifada 2000–2004
Second Lebanon War 2006
Gaza War 2008–2009

Lidt afhængig af definationerne, vil jeg mene Israel har startet ca ½delen af de krige ? Af de krige hvor arabiske stater har været den aggrasive er Yom Kippur vidst den sidte...

2. Edit: Desuden var Israel så rare og tildække hele det sydlige Libanon i klyngebomber i forbindelse med 2006 krigen. Det er vidst i strid med en konvention eller to. I øvrigt en krig der startede med Hezbollah angreb og dræbte 3 soldater, hvorefter israel bombede Libanon og slog omkring 1200 civile ihjel mod 44 israelere. Der kan man da tale om et proportionelt svar !

Hvilke KRIGE mener du Israel har startet.

"Der kan man da tale om et proportionelt svar ! "

Det er kedeligt at der skal dø folk, men de kender konsekvenserne. Lad dog være med at fyre misiler ind over Israel. Man ved at det bliver besvaret full scale! Så hvis ikke du bebrejder Hizbollah for den affære, så er du jo bare uden for rækkevidde og for farvet til at det er værd at føre en diskussion med dig.

Israeli War of Independence 1948–1949 - Israel
Retribution operations 1951–1955 Ikke rigtig en krig
Suez War 1956 Israel + vestlige lande
Six-Day War 1967 Arabiske lande (efter Israel havde brudt Syrisk territorie)
War of Attrition 1967–1970 Ikke en rigtig krig
Yom Kippur War 1973 Arabisk
South Lebanon conflict 1978 Israel
First Lebanon War 1982 Israel
South Lebanon conflict 1982–2000 Ikke rigtig krig ( det er en deler)
First Intifada 1987–1993 Borgerkrig (ikke arabiske stater)
Second Intifada 2000–2004(ikke arabiske stater)
Second Lebanon War 2006 Israel ( Israel erklærede krig efter angreb fra Hezbollah som bekendt ikke er Libanon)
Gaza War 2008–2009 (ikke arabiske stater)

Haha. Jeg har i øvrigt lavet en tilføjelse til dig i mit seneste indlæg.

Jeg elsker din logik i øvrigt. "Hov nu skød de raketter ind over os, og dræbte tre. Så skal vi også sørge for at max 3 dør, eller vi kan også bare lade det passere, ellers er det unfair".

Det er kedeligt at der skal dø folk, men de kender konsekvenserne. Lad dog være med at fyre misiler ind over Israel. Man ved at det bliver besvaret full scale! Så hvis ikke du bebrejder Hizbollah for den affære, så er du jo bare uden for rækkevidde og for farvet til at det er værd at føre en diskussion med dig.

Hold da op, der skal ikke meget til. Hezbollah er som udgangspunkt nogle røvhuller. Men hvad har det med Libanon at gøre. Faktum er at den libanesiske hær flere gange har forsøgt at afvæbne Hezbollah, da de heller ikke har lyst til konflikt med Israel af de grunde du nævner. Faktum er bare af Hezbollah i lange perioder har været stærkere end den Libanesiske hær. Derfor er Israel svar stadig ude af proportioner, og udført med ulovlige midler

Haha.

Vil du ha´ kilder ?