En løsning ville være, at Israel trak sig tilbage til grænserne før krigen i 1967 - og at alle de israelske bosættere/besættere trak sig ud af palæstinensisk jord. Men det tæller efterhånden 600.000 mennesker - så det kommer heller ALDRIG til at ske. Især når Israel har en ret stærk lobby arm - især i USA.
Problemet ser jeg i høj grad som værende ekstremister i begge lejre.
I Israel er det ikke muligt at danne regering uden at have ortodokse fanatiske jødiske partier med idet ingen af de normalt demokratiske partier kan opnår flertal alene. De ortodokse partier står med Toraen i hånden hvori nogle områder er nævnt som jødiske, hvilket de mener ikke kan ændres, når det nu står i Toraen.
På den anden side er en præmis for mange arabere og stater rundt omkring Israel at "Vi stopper ikke før alle jøder er smidt i havet".
Jeg er enig i, at en tostats løsning må være den rigtige løsning. Forudsætningen for Israel er dog, at det skal være et område hvor jøder kan føle sig sikre og, det er en forudsætning man aldrig kommer til at gå på kompromis med. Med 1967 grænserne vil det være områder man vil have meget svært ved at forsvare og derfor vil en nøjagtig kopi af 1967 grænserne ikke blive accepteret af Israel.
En tostats løsning ude at file på grænserne vil ikke kunne lade sig gøre. En løsning vil ikke kunne lade sig gøre, så længe ortodoske partier er en del af regeringen i Israel. En løsning vil ikke kunne lade sig gøre så længe Israel som stat ikke anerkendes af landets naboer samt af de palæstinensiske grupper Hamas/Fatah.
Men jeg er enig i at desto dybere man sætter sig ind i konflikten og desto længere tilbage man går, desto sværere ser den ud til at løse. Jeg har selv jødisk familie og sidder på mit arbejde over for en kollega der er af palæstinensisk baggrund. Selvom vi begge holder af hinanden og betragter os som højtuddannede demokratiske mennesker med en objektiv tilgang til konflikten så er vi enige om, at der er visse ting vi bør undgå at diskutere og, vi har indført en time-out vi kan kalde for ikke at ødelægge vendkabet og det gode arbejdsforhold, men taler alligevel ofte om konflikten. Begge mener vi, at vi har en objektiv neutral tilgang til konflikten - alligevel er den umulig at tale objektivt om. En to-stats løsning kan vi dog blive enige om. Derudover ser vi Hamas og ortodokse jøder som de største forhindringer for fred.
Det sjove er, at jeg absolut ikke ser mig selv som pro-jødisk men objektiv og min kollega absolut ikke ser sig selv som pro-palæstinensisk men objektiv. Det er meget tæt på en umulig konflikt.