Uden at jeg lige kender den konkrete podcast fra Wall Street Journal, så er New York Times ´The Daily´ med Michael Barbaro vel lidt i samme stil. Genstart er faktisk også ganske udmærket og lever fint op til det, de internationale medier kan levere.
Personligt er jeg også ret glad for Transformator, der er en teknologi-podcast fra Teknologiens Mediehus. Det er interessant stof, men formidlet så alle kan være med.
Ones and Tooze med Adam Tooze (økonomisk historiker) har jeg også lyttet en del til på det sidste. Hvis man interesserer sig for politisk økonomi i alle mulige afskygninger, så er det værd at give et lyt.
Indenfor samme emne, men dog et noget andet format kan ´Conversations with Tyler´ og ´Econtalk´ også anbefales. Jeg hører ikke alle afsnit af de sidste to, og er slem til at fravælge et afsnit, hvis emnet ikke umiddelbart interesserer mig, men har stadig til gode at høre et ´dårligt´ afsnit.
Ellers; Verden i følge Gram og Mediano (forskellige formater) hører jeg også en del. Jeg er også helt stoppet med at læse The Economist efter jeg fandt ud af, at jeg kunne høre det hele online i stedet, men det koster dog penge og jeg synes heller ikek helt det er hvad det har været.