De Ukrainske soldater begynder derimod at tage alt det nye vestlige udstyr i brug. Teknologisk er de fjenden overlegen så moralen vil helt naturligt stige. De næste par døgn kan blive meget interessante.
I den forbindelse bør man være opmærksom på, at "al det vestlige udstyr" halter lidt. F.eks. på kampvogne. Her er de amerikanske Abrams kampvogne endnu ikke leveret. De ankom til Tyskland i sidste uge hvor ukrainerne begndte at træne i dem. De forventes først leveret til Ukraine i begyndelsen af efteråret. Af moderne kampvogne er der kun tale om ca. 70 lette kampvogne fra Frankrig, ca. 80 kampvogne fra Storbritannien og ca. +80 Leopard kampvogne fra forskellige lande der er ankommet. Leopardkampvogne kommer dog pt. i en lind strøm og der skulle være omkring +200 på vej (samt +100 Leopard 1 leveret løbende over det næste år). Til gengæld er der ankommet et meget stort antal pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer. Af ældre kampvogne er der leveret en del - eksempelvis har Polen leveret 575 T72 og endnu flere er erobret fra Rusland.
På luftforsvarsdelen er der ankommet en del udstyr, der dog primært er sat ind omkring de største byer. Problemet i den amerianske læk var utilstrækkelig ammunition til disse. Det ser dog ud til at være fyldt
nogenlunde op. Såfremt russerne indsætter deres meget store flyreserve i kampområderne, kan Ukraine løbe ind i problemer, da det er i kampområderne, at luftforsvaret halter, mens det er godt omrkring byerne til at beskytte civile. Russernes angreb på civile og civil infrastruktur har tvunget Ukraine til at tage dette valg. Såfremt man kunne flytte luftforsvar fra forsvar af civile til kampområder ville russerne være på røven, men russernes angreb på civile umuliggør dette. En kynisk krigforbrydelse foretaget af Rusland.
På artilleridelen ser det også positivt ud. Både hvad angår haubitser og missilsystemer. Dog er ammunition til haubitser begrænset.
Hvad angår droner ser russerne ud til at være blevet bedre til at forsvare sig imod dem, men Ukraine har en styrkefordel her.
Hvad angår mandskab, så mobiliserede russerne omkring 300.000 ekstra soldater (efter et tab på ca. 100.000) tilbage i september. Siden da er knap yderligere ca. 100.000 russiske soldater tabt. Der foregår dog løbende mobilisering der fylder tabene op. Bl.a. fra fjerntliggende provinser tilgår en lind strøm. Desuden har den russiske hær overtaget rekrutteringen af straffefanger hvor der er rekrutteret +15.000 i år.
Til offensiven forventes Ukraine at have en veludstyret enhed på ca 80. - 90.000 mand. Dette er de bedste og mest erfarne soldater i Ukraine. De er dog formentlig noget sårbare på luftforsvar såfremt Rusland sætter deres meget store reserve af kampfly ind.
Rusland har pt. omkring +350.000 soldater indsat i (el. lige omkring) Ukraine. Ukraine en anelse flere. Den ukrainske angrebsstyrke beregnet på offensiven, som altså er Ukraines bedste og mest veludstyrede soldater, består af 80 - 90.000 mand. Angrebsstyrken er meget mobil. Ruslands svaghed i denne forbindelse er, at de er dårlige og langsomme til at flytte deres styrker og derfor har dem spredt ud over et stort område.
Polen og Tjekkiet er begyndt at levere MIG-29 fly men, det er en brøkdel af hvad russerne har. Der er også ankommet nogle få sovjetiske angrebshelikoptere til Ukraine. Rusland har en styrkefordel i størrelseordenen 5-1 hvad angår fly i forhold til Ukraine og har +500 kampfly indsat i og omkring Ukraine, hvoraf mange dog primært har været i reserve.
Summa Summarum skal man passe på med at tro at Ukraine er velforsynet med vestligt moderne udstyr til offensiven - særligt hvad angår kampvogne og luftforsvar. Der findes dog en slagkraftig rimelig veludstyret enhed på 80. - 90.000 mand.
Krigslykken pt. afhænger formentlig af, om det lykkes Ukraine med angrebsstyrken at slå et ordentlig hul i det russiske forsvar og få deres front til at kollapse og resten til at flygte i panik el., om det lykkes Rusland - primært med deres flystyrke - at stoppe dette. Såfremt Rusland holder stand ligener det formentlig en skyttegravskrig a la 1. verdenskrig da Ukraine ikke har reserver til endnu en offensiv og løsningen bliver derfor formentlig en "Korea-løsning" hvor Rusland beholder de nuværende besatte områder og fortsætter deres afnazificering og tvangsrussificering af disse.