I morgen er det 9. maj, og Putins gloværdige sejrsparade er sat til at starte om noget der ligner 9 timer. Medmindre de har lavet massive gennembrud her til aften, så ligner det at den russiske hær/wagner (heller) ikke lykkedes med at erobre Bakhmut inden 9. maj.
Det er interessant hvad det får at følger (hvis nogen). Det ændrer nok ikke det helt store i forhold til krigen, om russerne får kontrol med de sidste (dog voldsomt velbeskyttede) dele af byen i morgen eller i næste uge. Men det virker alligevel som noget der har været af ret stor prioritet på den russiske side af krigen. Så retorikken kan være ret interessant at følge. Det kan virke som om, at Prigozhin havde læst skriften på væggen, og allerede for noget tid siden begyndte at positionere sig som en, der snarere var et offer for inkompetence, end en der ikke formåede at leve op til det han havde lovet. Han er så alligevel igen vendt på en tallerken og har droppet ideen om at trække sig. Han er en forunderlig karakter.
Det bliver spændende at følge de kommende uger, og den offensiv der må komme fra ukrainerne. Der skulle være tale om to relativt uerfarne hære af hvervede soldater på begge sider, eftersom de mest erfarne efterhånden er ved at være udtømt. Ukrainernes udstyr er markant mere moderne end russernes takket være de vestlige donationer, hvor russerne derimod virker til at trække ældre og ældre udstyr frem fra gemmerne. Til gengæld er det helt generelt en fordelsposition at sidde i defensiven. Offensive operationer er generelt sværere og mere omkostningsfulde at udføre. Det bliver spændende at se om den russiske bliver udstillet som det en del vestlige rygter siger: tyndslidte og pressede i bund. Eller om den gloværdige ukrainske offensiv er et luftkastel der intet nævneværdigt formår at rykke. Flere vestlige politikere mv. har på det seneste udtrykt lidt skepsis overfor styrken af den ukrainske modoffensiv. Det hele står stadig hen i tågerne. Vi bliver nok snart klogere.
Det er interessant hvad det får at følger (hvis nogen). Det ændrer nok ikke det helt store i forhold til krigen, om russerne får kontrol med de sidste (dog voldsomt velbeskyttede) dele af byen i morgen eller i næste uge. Men det virker alligevel som noget der har været af ret stor prioritet på den russiske side af krigen. Så retorikken kan være ret interessant at følge. Det kan virke som om, at Prigozhin havde læst skriften på væggen, og allerede for noget tid siden begyndte at positionere sig som en, der snarere var et offer for inkompetence, end en der ikke formåede at leve op til det han havde lovet. Han er så alligevel igen vendt på en tallerken og har droppet ideen om at trække sig. Han er en forunderlig karakter.
Det bliver spændende at følge de kommende uger, og den offensiv der må komme fra ukrainerne. Der skulle være tale om to relativt uerfarne hære af hvervede soldater på begge sider, eftersom de mest erfarne efterhånden er ved at være udtømt. Ukrainernes udstyr er markant mere moderne end russernes takket være de vestlige donationer, hvor russerne derimod virker til at trække ældre og ældre udstyr frem fra gemmerne. Til gengæld er det helt generelt en fordelsposition at sidde i defensiven. Offensive operationer er generelt sværere og mere omkostningsfulde at udføre. Det bliver spændende at se om den russiske bliver udstillet som det en del vestlige rygter siger: tyndslidte og pressede i bund. Eller om den gloværdige ukrainske offensiv er et luftkastel der intet nævneværdigt formår at rykke. Flere vestlige politikere mv. har på det seneste udtrykt lidt skepsis overfor styrken af den ukrainske modoffensiv. Det hele står stadig hen i tågerne. Vi bliver nok snart klogere.
DK: FC Midtjylland
Mener at den danske Supercup bør genindføres!