Snak

"Det skal vel ses i lyset af, at man helst vil beholde højtuddannede indvandrere/flygtninge, når det endelig skal være."

Jep. Og selvom jeg ikke umiddelbart bryder mig om, at man skelner mellem mennesker på den måde. Så er det jo en fin ordring, for dem som kan opfylde det.

Men jeg forstår ikke, at fx den ene person som ville tjene 7.000 om måneden på et vikarjob på 6 timer om ugen, at han ville kunne opfylde det. Eller er det fordi, at man skønner at han ved fuldtid faktisk vil nå den omtalte sats.

http://www.nyidanmark.dk…_regler.pdf

Der var lidt mere om det. I forbindelse med manglen på arbejdskraft satte man baren ned fra 450.000 til 375.000.

Jeg ved det ikke, Duncan. Det er selvfølgelig bekymrende, at en helt bestemt del af befolkningen - som svarer til 8% af den samlede flok - i gennemsnit koster staten 6 x så meget, som individerne der definerer de resterende 92%. Dvs. at ud af det samlede budget, står de 8% for 1/3, mens de resterende 92% står for 2/3. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om Cepos´ eller andres beregninger er helt skæve. Men er de ikke det, er integrationsspørgsmålet ret vigtigt, fordi der gerne skal ændres på ovenstående tal.

http://politiken.dk/indl…e780560.ece

5 irakere anholdt, og ingen kan sige hvorfor. De resterende er stadig, at finde i lufthavnen.

Integrationsspørgsmålet er i sagens natur noget som hele tiden skal gøres bedre, uanset hvad tallet er.

Min pointe er bare, at CEPOS´ model og påstanden om de 30.000 i sagens natur er temmelig nem at angribe. Den bygger jo på en forfærdelig masse forudsætninger, antagelser og fremskrivninger, som CEPOS da også helt åbent erkender kan (og uden tvivl vil) påvirke resultatet.

Jeg er heller ikke helt sikker på, hvor du får de 8 procent fra. CEPOS´ analyse fokuserer på indvandrere fra mindre udviklede lande og deres efterkommere. For at komme op på 8 procent må du næsten også have inddraget indvandrere fra Europa og andre vestlige lande.

Integrationsspørgsmålet er i sagens natur noget som hele tiden skal gøres bedre

Eksempelvis bør styrkelse af forståeligt dansk være et fokusområde.

Nu hvor Danmark har deltaget i Irakkrigen og dermed skylder den irakiske befolkning visse ting, så kommer her spørgsmålet; hvor mange irakere skal vi egentlig tage i mod og hvornår? Hvad hvis 10.000 irakere beslutter sig for at Irak er et for farligt sted at være, for det kan man sikkert sagtens finde belæg for, skal vi så tage i mod dem? Altså jeg gad ikke opholde mig på en markedsplads i Bagdad fx. Hvor går grænsen for hvornår vi skal tage i mod disse irakere? Og hvor mange kan vi egentlig huse? Når så vi har nået den grænse for hvor mange det er fysisk og økonomisk muligt at huse, hvad gør vi så hvis der kommer flere? Hvor skal de hen?

Sir

I denne sammenhæng snakker vi om mennesker, hvis skæbne har været udsat i flere år(I Danmark) Og derfor er det i sagens natur en sag, som man ikke bare kan perspektiverer til en normal kontekst.
‘
Dit spørgsmål er dog yderst relevant. Og der skal selvsagt sættes nogle grænser, men lige her i dette tilfælde, så skal det med at disse mennesker har været her i flere år og kommer tilbage til et sted, som de reelt ikke kender mere. Og så selvfølgelig et sted, hvor de potienelt er i livsfare.

Noget helt andet er spørgsmålet om, hvor mange vi skal tage imod. Og det er vitterligt et svært spørgsmål, som der ikke findes nogle enkle svar på.

Over 1 million mennesker har angiveligt mistet livet siden invasionen i 2003. Det er kun rimeligt, at vi tager ansvar for vores handlinger. Selvfølgelig skal vi ikke modtage 50.000 irakere - i længden vil det sandsynligvis kun være dårligt for alle - men i den konkrete sag kan vi ikke være andet bekendt end at give dem humanitær opholdelsestilladelse.

Jamen der kan være masser af irakere hvis liv er i fare når de opholder sig i Irak. Der er jævnligt selvmordsbomber alle mulige tilfældige steder og man kan godt argumentere for at samtlige mennesker i Bagdad er i livsfare.

Jeg har svært ved at se hvad der adskiller disse irakere fra alle mulige andre? Det er en velkendt sag at asylsager tager 1000 år, så dem der søger asyl og får afslag vil jeg altid have opholdt sig i landet længe. Er det så bedre at man afgør med det samme, ja du må blive, eller nej du må ud. Risikerer man ikke på den måde oftere at sende folk der rent faktisk er i fare ud igen, fordi undersøgelserne ikke er grundige nok?

"Og derfor er det i sagens natur en sag, som man ikke bare kan perspektiverer til en normal kontekst."

Du tager fejl synes jeg.



Swordfish, jamen hvor mange så? 10.000? Hvor går grænsen? Hvornår skal man sige stop? Hvad gør disse irakere her bedre eller mere værd end andre irakere? At de har fået medieomtale?