Snak

"Eksempelvis bør styrkelse af forståeligt dansk være et fokusområde. "

Enig. Information bringer i dag en artikel som hævder, at indvandrer bliver (føler sig) diskrimineret på universitetet og derfor dropper ud. Jeg læser det som offerretorik, og forstår da også at sproget åbenbart er det største problem. Minimumkravet for at gennemføre en boglig uddannelse må dog være, at man kan sit sprog.

At mange indvandrere har andre kulturelle interesser er mig sådan set underordnet (det kan være en styrke for mangfoldigheden), men det er dog vigtigt at de bidrager til samfundskassen, hvorfor sproget i høj grad er en vigtig faktor.

Den var nu mere en reference til min egen ubehjælpsomme formulering.

Sir_Cum:

Vi har et ansvar for, at disse irakere stadig er at finde i landet. Vi skal i øvrigt tage imod så mange, som vi kan tåle uden at det koster samfundet så meget, at det tager mærkbar skade. Det ved jeg ærlig talt ikke, hvor mange er.

"Den var nu mere en reference til min egen ubehjælpsomme formulering. "

Yesyes. Jeg lånte også kun din sætning for at komme af med aftenens statement.

Man må selvfølgelig kunne effektivisere asyl-systemet, så sagerne ikke tager 5-6 år og det burde da være rimelig overkommeligt.

Det må være et krav, som bare skal indfindes. Og gerne meget hurtigt

Mht. antal, så er det selvfølgelig politikere, som beskæftiger sig med sådanne emne-områder. Og derfor må have et kvalificeret bud. Ellers må man nedsætte et udvalg, som kan klargøre, hvad det danske samfund kan bære af opholdstilladelser til fx irakere.

Tal fra 2006 viser, at Sverige har modtaget 8.951 irakere. Sverige modtog hele 46% af alle irakiske asylansøgere indgivet i EU.
Sverige har, modsat Danmark, ingen aktie i Irak-krigen.
Danmark har modtaget 500 kvoteflygtninge årligt.

Vedr. tallene er det, uanset antal, bekymrende, at en specifik befolkningsgruppe er så økonomisk belastende.

"Eksempelvis bør styrkelse af forståeligt dansk være et fokusområde"

- Jeg vil mene, at en styrkelse af den generelle tilknytning til det land man har valgt at bosætte sig i, bør være et fokusområde. Herunder hører bl.a. sproget.

Men hvis man lige skal gribe fat i den med sproget:

Der er altså også mange danske studerende, som har problemer med det til tider unødvendigt knudrede akademiske sprog, som hersker rundt omkring. Her slår forældrenes uddannelsesniveau ret kontant igennem vedrørende lix tal og den slags pjat. Så jeg kunne godt forestille mig, at nogle udlændingegrupper trods et udmærket alment dansk godt kan blive ramt på far og mors manglende dybde i ordforrådet.

Gav det på nogen måde mening?

"Behandlingstiden for en asylsag var - ved udgangen af februar 2009 - ca. 4 1/2 måned i Udlændingeservice, som er første instans, og ca. 5 1/2 måned i Flygtningenævnet, som er ankeinstansen."

Det er gennemsnittet. Der er dog folk der så er blevet i landet, selvom de er blevet afvist. Det er blandt andet gældende for disse irakere. Der er blevet anket og anket, og de er blevet væk osv osv. Dette er jo med til at forlænge tiden.

Det er nemt at sige at man bare skal tage i mod, og jeg er sådan set enig i at vi bør tage et ansvar. Det jeg søger er bare et svar på hvornår er nok nok? Skal man give alle irakere der søger asyl ophold fordi vi ligesom skylder dem det pga vores ansvar? Hvad gør disse irakere i kirken mere værd end de andre irakere? Hvorfor skal disse personer der har fået deres sag afvist få lov at blive i forhold til irakere der er rejst uden ballade? Hvis alle irakere skal blive, hvor mange har vi så plads til? Hvad så når vi ikke har mere plads, risikerer vi så ikke at sende nogle som er i akut livsfare hjem, fordi vi har givet plads til nogen som måske reelt ikke er i fare?

Giv mig én grund til, at Danmark skal tage en mindre andel end Sverige?