Indledningsvis vil jeg starte med, at takke dem der mødte op viste deres foragt over for det her. Jeg tager afstand fra vold, og det er beklageligt at det skal foregå på den måde.
Mr. Pink´s udlægning af forholdende omkring den danske deltagelse i Irak-krigen, vidner da om at så længe bombefragmenterne ikke direkte lander i den nydeligt anrettede tallerken med grillede tigerrejer i samtalekøkkenet, så maler Dybbøl Mølle da ikke helt ad helvede til. Vi kan angribe et andet land med afsæt i fabrikerede falske beviser, og direkte modarbejde og undergrave vores aftaler med en alliance der måske en dag skal forsvare vores egne grænser, men det virkelig problem er jo at der snart ikke er mere friværdi i sommerhuset.
Den her sag er bare på mange måder så trist og politiets listepik aktion midt om natten, vidner om at man godt ved den er gal. Det må da for alvor være tid til selvransagelse og tid til at kigge indad, hvis man for at kunne gennemføre sin politik er nød til at finde et strategisk godt tidspunkt hvor demonstranterne er færrest. Molbo-logik. Istedet for at bede politiet om at rydde op i jeres rodebunke, og istedet for at bede politiet om kæmpe sig igennem folkemængden med knipler og hunde, var det måske en idé at spørge sig selv hvorfor de demonstranter står der.
Det her er for mig ikke blot et spørgsmål om politik. Det her er et spørgsmål om medmenneskelighed, værdighed og anstændighed. Og det finder man ikke i en paragraf i lovgivningen. Det finder man ved at spørge sig selv hvordan man behandler andre mennesker, og ved at spørge sig selv hvordan man gerne selv vil behandles hvis man stod i deres situation. Det der gør mig bitter og trist i alt det her er, at det blot er blevet gjort til et spørgmål om hvordan vi får dem udvist - hvilken paragraf vi skal benytte - og ikke hvorfor vi får dem udvist. Det virker på mig som om, at man med alle tilrådighedstående midler skulle have 2+2 til at give 4.
Det handler sgu for mig om at gøre noget rigtigt. Træffe en rigtig beslutning. Det kan lyde simpelt og selvfølgeligt, men det er svært. Det kompliceres selvsagt af, at vi ikke er enige om hvad der er rigtigt. Men jeg synes det er forfærdeligt at vi ikke engang kan finde ud af, at gøre noget forkert rigtigt. At vi ikke kan finde ud af, at se udover vores egen næsetip og tage ansvar for vores handlinger og følgerne af dem. At vi kan byde disse mennesker at skabe kaos i deres land med militærmagt, sende dem på flugt og så i sidste ende byde dem at blive deporteret i ly af natten, som de politiske gidsler de i virkeligheden er. For mig personligt, er det her begrædelig uanstændigt.
Hvad skulle det være ? ... en portion freedom fries tak.
Mr. Pink´s udlægning af forholdende omkring den danske deltagelse i Irak-krigen, vidner da om at så længe bombefragmenterne ikke direkte lander i den nydeligt anrettede tallerken med grillede tigerrejer i samtalekøkkenet, så maler Dybbøl Mølle da ikke helt ad helvede til. Vi kan angribe et andet land med afsæt i fabrikerede falske beviser, og direkte modarbejde og undergrave vores aftaler med en alliance der måske en dag skal forsvare vores egne grænser, men det virkelig problem er jo at der snart ikke er mere friværdi i sommerhuset.
Den her sag er bare på mange måder så trist og politiets listepik aktion midt om natten, vidner om at man godt ved den er gal. Det må da for alvor være tid til selvransagelse og tid til at kigge indad, hvis man for at kunne gennemføre sin politik er nød til at finde et strategisk godt tidspunkt hvor demonstranterne er færrest. Molbo-logik. Istedet for at bede politiet om at rydde op i jeres rodebunke, og istedet for at bede politiet om kæmpe sig igennem folkemængden med knipler og hunde, var det måske en idé at spørge sig selv hvorfor de demonstranter står der.
Det her er for mig ikke blot et spørgsmål om politik. Det her er et spørgsmål om medmenneskelighed, værdighed og anstændighed. Og det finder man ikke i en paragraf i lovgivningen. Det finder man ved at spørge sig selv hvordan man behandler andre mennesker, og ved at spørge sig selv hvordan man gerne selv vil behandles hvis man stod i deres situation. Det der gør mig bitter og trist i alt det her er, at det blot er blevet gjort til et spørgmål om hvordan vi får dem udvist - hvilken paragraf vi skal benytte - og ikke hvorfor vi får dem udvist. Det virker på mig som om, at man med alle tilrådighedstående midler skulle have 2+2 til at give 4.
Det handler sgu for mig om at gøre noget rigtigt. Træffe en rigtig beslutning. Det kan lyde simpelt og selvfølgeligt, men det er svært. Det kompliceres selvsagt af, at vi ikke er enige om hvad der er rigtigt. Men jeg synes det er forfærdeligt at vi ikke engang kan finde ud af, at gøre noget forkert rigtigt. At vi ikke kan finde ud af, at se udover vores egen næsetip og tage ansvar for vores handlinger og følgerne af dem. At vi kan byde disse mennesker at skabe kaos i deres land med militærmagt, sende dem på flugt og så i sidste ende byde dem at blive deporteret i ly af natten, som de politiske gidsler de i virkeligheden er. For mig personligt, er det her begrædelig uanstændigt.
Hvad skulle det være ? ... en portion freedom fries tak.