Læste en udtalelse af en adfærdsforsker. Tilsyneladende er det et flokfænomen, hvor alle regener med, at der nok er nogen andre der skal tage sig af det.
En veninde der læser psykologi, har forklaret mig om det. Noget med at skyldfølelsen ved ikke at gøre noget, for dig personligt ikke føles så slem, da du ser det som en kollektiv skyldfølelse, nu der er så mange andre.
Eller hvad det nu var for nogle ord hun helt præcis brugte.
Der var vist også lavet forsøg, hvor man lod skuespillere falde om på banegårde, og ligge i "tydelige smerter", uden at nogen gjorde noget.